Erasmus Mundus
Erasmus Mundus-løsningsmuligheder
Danske Universiteter foreslog i efteråret, at danske uddannelser i udlandet kunne tilrettelægges ved, at deltagerne betaler for de dele, der foregår i udlandet, men at danske studerende holdes skadesløse ved, at de kan få udlandsstipendier. Dette har haft svært ved at samle politisk flertal. Vi har derfor det seneste stykke tid prøvet at undersøge, om der kan findes en anden løsning.
Det er afgørende, at der findes en model for dansk deltagelse i internationalt uddannelsessamarbejde. Det er en forudsætning for at deltage i samarbejde med de gode universiteter og for danske studerendes muligheder i udlandet. Der er netop lavet opslag vedr. Erasmus Mundus II, hvor nye og gamle programmer skal godkendes, så det haster med at finde en løsning, hvis Danmark fortsat skal være med.
En løsning skal kunne samle regeringen og Socialdemokraterne. For S er det afgørende, at der ikke oprettes danske uddannelser, hvortil der opkræves deltagerbetaling. Vi har forstået det sådan, at der skelnes mellem, om den studerende er optaget på en dansk uddannelse, eller om den studerende bare følger en del af en dansk uddannelse, men altså er optaget på et andet universitet (som også VTU gør det). Samtidig mener S, at det er en forringelse af de danske studerendes vilkår, hvis de går fra uddannelse betalt af taxameter til uddannelse betalt med udlandsstipendium.
Kravet er således, at den danske uddannelse er taxameterfinansieret. Der ændres ikke ved, at studerende fra 3. lande skal betale de fulde omkostninger.
Erasmus Mundus-taxametermodel
Man kunne lave en 5-årig aftale, der lægger sig tæt op ad den midlertidige løsning for Erasmus Mundus. Efter denne periode evalueres ordningen.
De danske universiteter meddeler deres konsortium, at et bestemt antal studerende kan optages på det danske universitet (fx 20 eller 30). Disse studerende får af universitetet betalt udgifterne til hele uddannelsen, dvs. også det tuition fee, de ellers ville skulle betale for at studere i fx England. Disse studerende kan naturligvis komme fra hele EU, men man må formode, at danske studerende vil have gode chancer for at få en plads. Man kan internationalt sammenligne denne ordning med en slags tuition waivers.
Studerende, der optages på udenlandske universiteter i konsortiet, følger deres regler, men skal dog aldrig betale for den del af uddannelsen, der foregår i Danmark.
Muligheden for at optage 30 studerende tildeles, hvis et dansk universitet opnår at komme med i et godkendt Erasmus Mundus-konsortium. Det danske universitets udgifter til betaling af tuition på partneruniversiteterne dækkes af staten efter konkret årlig opgørelse. Udgifter til undervisningen i Danmark afholdes efter de almindelige taxameterregler.
Der iværksættes straks et arbejde på at forenkle de øvrige regler for fællesuddannelser, således at godkendelseskrav og reglen om at 1/3 skal foregå i Danmark ændres.
Hvorfor ikke bare udveksle?
Det siges af og til, at man da bare kan lave udveksling, som man gør på ordinær Erasmus. Men ordinær Erasmus indebærer bilaterale aftaler mellem to universiteter, der ”bytter studerende”. Erasmus Mundus er en fælles uddannelse, der udbydes af et konsortium af universiteter. Det betyder, at
- man ikke kan sikre balance i udveksling, når der indgår en række forskellige universiteter – det går vanskeligt op, og studieordningerne giver ikke mulighed for at tvinge de studerende rundt på bestemte universiteter.
- der deltager studerende fra EU-lande, som ikke er partnere, og hvem skal bytte med dem?
- Erasmus Mundus ikke er et udvekslingsprogram; der er ingen andre, der ønsker at det skal være det, og derfor kan man ikke stille dette krav til de andre deltagere. Fx vil de engelske universiteter ikke modtage studerende gratis fra Danmark, og der er intet i den europæiske ordning, der opfordrer eller tvinger dem til det.
Fordele og ulemper
Udlandsstipendiemodellen
- er fleksibel og kan principielt anvendes til alle former for internationalt samarbejde.
- begrænser støtten til kun at komme danske statsborgere til gode
- kan give ideologisk modstand.
- man kunne godt indrette udlandsstipendieordningen, så man garanterede, at alle danske studerende fik stipendium og fik dækket de fulde udgifter.
Taxametermodellen
- ligner mest de almindelige danske uddannelser.
- finansielt betyder det ikke noget, om de danske studerende får stipendium eller taxameter.
- der vil komme andre europæiske studerende blandt de optagne, som den danske stat så skal betale for.
- det vil kræve politisk robusthed at forsvare ordningen, hvis der dukker sager op med europæiske studerende, der får deres uddannelse i udlandet betalt fra DK. Man kan frygte kritik, som ligner kritikken af de svenske læger.
- med en normering, som i princippet kan sættes, som man politisk ønsker det, kan den økonomiske risiko holdes under kontrol.
Download som pdf.-fil
