Finanslovsforslag 2006

Rektorkollegiets indspil til finanslovsforhandlingerne

Rektorkollegiet finder det positivt, at der i finanslovsforslaget for 2006 lægges op til at øge forskningsbevillingerne med 442 mio. kr. – fra 10,21 mia. kr. i 2005 til 10,652 mia. kr. i 2006. Kollegiet havde dog håbet på en mere ambitiøs satsning.

Finanslovsforslaget lægger op til, at der i år skal forhandles om to puljer: 285 mio. kr. fra UMTS-midlerne og 200 mio. kr., der er lagt i en pulje til globaliseringsindsatsen (§35).

Rektorkollegiet finder det afgørende, at nogle af disse midler udmøntes i form af basisbevillinger til universiteterne. Basisbevillingerne er de bevillinger, de nye universitetsledelser har til at sætte langsigtede projekter og strategiske satsninger i værk. Desuden er basisbevillingerne fundament for, at universiteterne kan tilbyde et bredt udbud af uddannelser over hele landet. Og endelig er basisbevillingerne løbende over de seneste år blevet udhulet af eksempelvis øgede krav om medfinansiering af projekter med ekstern finansiering.

Hvis universiteterne får øgede basisbevillinger i finansloven for 2006, vil pengene blive brugt til at:

• Foretage strategiske satsninger inden for eksisterende styrkeområder såvel som opbygning af lovende forskningsområder.
• Uddanne og ansætte lovende unge forskere. De bedste unge forskere skal have gode karrieremuligheder i Danmark.
• Tiltrække og fastholde forskere af højeste internationale kvalitet. Danske universiteter skal tilbyde løn- og ansættelsesforhold, der kan sikre, at førende forskere fra ind- og udland ser ansættelse ved danske universiteter som attraktiv.
• Indkøbe og vedligeholde apparatur og faciliteter. Det vil være kritisk for forskningens niveau og uddannelsernes kvalitet, hvis standarden af apparatur og faciliteter på universiteterne sakker bagud i forhold til private virksomheder og førende universiteter i udlandet.
• Øge samarbejdet med det private erhvervsliv. Det er bekosteligt for universiteterne at iværksætte initiativer for at styrke samarbejdet med erhvervslivet. Et løft i bevillingerne til forskning og udvikling vil betyde, at en del af midlerne afsættes til netop denne opgave.
• Oprette flere forskerstipendier. Danmark har brug for flere forskere – ikke kun ved forskningsinstitutionerne, men også i private virksomheder og offentlige myndigheder.
• Sikre, at det voksende antal studerendes uddannelser alle er forskningsbaserede. Udviklingen i fødselstallene indikerer, at der de næste 10 år vil blive 37 procent flere unge, der skal have en uddannelse. Derfor skal universiteterne have basismidler nok til at sikre et bredt udbud af gode forskningsbaserede uddannelser landet over. Kun derved kan vi sikre, at der i fremtiden vil være et bredt udbud af højt kvalificeret arbejdskraft.
  
  

Vejen mod Barcelona-målsætningen

Med forøgelsen af forskningsbevillingerne i finanslovsforslaget ventes de samlede offentlige nationale forskningsbevillinger i 2006 at blive ca. 11,6 mia. kr. Det svarer til en vækst i de offentlige nationale forskningsbevillinger andel af bruttonationalproduktet på 0,01 procentpoint - fra 0,72 i 2005 til 0,73 procent i 2006 (fra 0,75 procent til 0,76 procent, hvis man medregner de internationale bevillinger).

Finanslovsforslaget bringer således Danmark et lille stykke nærmere regeringens målsætning og Barcelona-målet om, at Danmark i 2010 skal investere offentlige midler svarende til 1 procent af bruttonationalproduktet i forskning. Men der er brug for en endnu større satsning, hvis målsætningen skal nås. Indfrielse af Barcelona-målsætningen vil kræve, at det offentlige i 2010 investerer ca. 16 mia. kr. i forskning.

Vi bør ikke udskyde investeringerne i forskning, til Globaliseringsrådet er kommet med sit udspil. Med de seneste mange års stagnation i forskningsbevillingerne er Danmark sakket bagud i forhold til de fleste af de lande, vi skal konkurrere med. Vi har meget at indhente.

Rektorkollegiet vil derfor opfordre til, at der udarbejdes en plan for, hvorledes Barcelona-målsætningen skal opnås. Det vil give universiteterne mulighed for at planlægge langsigtet – og universiteterne har mange ideer til, hvorledes de øgede investeringer kan benyttes effektivt.

Læs Rektorkollegiets kommentarer til FLL 2006:

• Pressemeddelelse af 25. august 2005
  


• Link til graf over udvikling i de offentlige nationale forskningsbevillingers andel af BNP, i procent, 1988-2004

Link til FLL 2006

Link til statistik om forskningsfinansiering

Rektorkollegiet, d. 28. september 2005