Danske Universiteters sekretariat søger en studentermedhjælper

 In Uncategorized @da

Jobopslag 25. juni 2018

Danske Universiteters sekretariat søger en velstruktureret og dygtig studentermedhjælper, som ønsker at løse en række varierende opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Desk research, herunder udarbejdelse af interne notater
  • Udarbejdelse af mødemateriale og hjælp til udpegninger
  • Konferenceplanlægning
  • Grafisk opsætning af publikationer, hjemmeside mv.

Derudover forventes det, at du deltager i det praktiske arbejde i forbindelse med møder, ved udsendelse af publikationer og hjælper til med andre praktiske gøremål.

Vi ser gerne,

  • at du har gennemført 2 år af din videregående uddannelse
  • at du har generel indsigt i eller interesse for den uddannelses- og forskningspolitiske dagsorden
  • at du kan bevare overblikket og løse opgaver med godt humør
  • at du er selvstændig, grundig og initiativrig
  • at du er sprogligt sikker på dansk og engelsk
  • har kendskab til grafiske værktøjer (bl.a. Indesign og Photoshop)

Om os
Danske Universiteter er en samarbejdsorganisation for de otte danske universiteter, og det er sekretariatets opgave at støtte universiteternes administrative samarbejde og sektorens fælles dialog med omverdenen om vilkår og rammebetingelser for universiteternes arbejde. Sekretariatet består af 12 medarbejdere – herunder en anden studentermedhjælper – og vores hverdag er præget af humor og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil være 10-15 timer ugentligt (tilrettelægges efter aftale) med start slut august eller snarest derefter. Vi er fleksible og har forståelse for travle eksamensperioder. Ansættelse finder sted i forhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Dit arbejdssted vil være: Fiolstræde 44, 1. th, 1171 København K.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 13. august 2018.

Da vi formelt hører under Danmarks Tekniske Universitet, foregår rekruttering igennem deres it-system. Åbn linket “Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, kan du kontakte fuldmægtig Annika Yderstræde, tlf. 3336 9824, ay @ dkuni.dk eller direktør Jesper Langergaard, tlf. 9350 7291, jl @ dkuni.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Ansøg om stillingen her

Læs mere om Danske Universiteter på www.dkuni.dk.

X