Udpegninger til eksterne råd, nævn mm.
Danske Universiteter varetager en række udpegninger, hvor enten Rektorkollegiet eller Danske Universiteter bliver bedt om at udpege eller indstille kandidater til diverse fora (fx ekspertgrupper, råd, bestyrelser).
Danske Universiteters udvælgelsesproces afspejler vores retningslinjer for udpegninger. Alle otte danske universiteter får mulighed for at foreslå kandidater. Danske Universiteters sekretariat indsamler universiteternes forslag, derefter udpeger Rektorkollegiets Udpegningsudvalg ud fra en konkret vurdering af, hvem af de indstillede kandidater, der vil være bedst egnet i det enkelte tilfælde. Udpegningsudvalgets medlemmer vælges blandt og af medlemmerne i Rektorkollegiet.
Følgende typer af udpegningssager behandles ikke i Danske Universiteter:
- Udpegninger, hvor andre parter end universiteterne foreslår kandidater.
- Udpegninger, som er målrettet et bestemt universitet og ikke sektoren som helhed.
Til dig, der skal igangsætte en udpegning
For at sikre høj kvalitet i udvælgelsesprocessen, skal følgende informationer sendes til Danske Universiteters sekretariat, som videreformidler det til universiteterne forud for udpegningen.
1. Fakta om udvalgets opgave og virke
2. Hvilke kompetencer kandidaterne skal besidde, samt øvrige krav til kandidaterne
3. Nuværende medlemmer af udvalget
4. Hvorvidt der er mulighed for, og ønske om, genudpegning af nuværende medlemmer
5. Hvilket sprog der arbejdes på
6. Om der ydes kompensation
7. Udpegningsperiodens længde
8. Hvilken arbejdsbelastning der forventes
Bemærk at der afsættes omkring fire uger til processen.
For yderligere spørgsmål, kontakt venligst Danske Universiteters sekretariat; dkuni@dkuni.dk eller specialkonsulent Line Lerstrup; ll@dkuni.dk, tlf.: 93 51 08 73 (Mobil)