Aftale mellem universiteter og fonde om finansiering af forskningsprojekter

Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, VELUX FONDEN, Lundbeckfonden og LEO Fondet, har indgået en aftale, der styrker transparensen omkring fondenes bidrag til forskning på universiteterne og definerer en klar økonomisk fordelingsnøgle mellem universiteter og fonde.

Aftalen kan læses her
English version of the agreement here

Teknisk udmøntning og ikrafttrædelse:
Aftaleparterne har nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som vil udarbejde en manual for aftalens implementering. Den tekniske arbejdsgruppes arbejde vil tage udgangspunkt i “den tekniske udmøntning af aftalen“.

Det er forventningen, at modellen træder i kraft pr. 1. januar 2024 med løbende indfasning.

Danske Universiteter har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med aftalens indgåelse.

FAQ om aftalen:

Hvad er det nye med aftalen?
På de danske universiteters foranledning har Deloitte Consulting sammen med universiteterne og seks private forskningsfinansierende fonde gennemført en grundig analyse af omkostninger forbundet med forskellige typer af fondsfinansierede forskningsprojekter på universiteterne. I den forlængelse er partnerne blevet enige om en model for fordeling af afledte projektomkostninger i form af nogle faste projekttillæg, som tildeles af fondene ved bevillinger til universiteterne.

Hvilke bevillinger gælder de nye projekttillæg for?
De nye projekttillæg gælder for bevillinger under 50 mio. kr. søgt i åben konkurrence hos de seks fonde, der har indgået aftalen med universiteterne. Det er aftalens ånd, at projekttillæggene også gives til bevillinger over 50 mio.kr. søgt i åben konkurrence samt enkeltstående bevillinger. I de to sidstnævnte bevillingstyper vil der være mulighed for, at universiteter og fonde kan gå i dialog om dækning af yderligere projektomkostninger. For disse to bevillingstyper medfører indførelsen af projekttillæg ikke en forhøjet dækning af omkostninger, idet analysen har vist, at omkostningerne allerede i dag dækkes på et for universiteter og fonde tilfredsstillende niveau.

Hvordan udregnes projekttillæggene?
Udgangspunktet for modellen og beregning af projekttillæg har været, at det er projektansatte videnskabelige årsværk, der driver omkostningerne i de forskningsprojekter, som fondene støtter. Fondene tildeler projekttillæg til alle projektansatte videnskabelige årsværk, typisk ph.d.- og postdoc-ansatte. Projekttillæggene budgetteres og tildeles som et beløb pr. år pr. projektansat videnskabeligt årsværk, der arbejder på forskningsprojekterne, ekskl. fastansat videnskabeligt personale (professorer, adjunkter og lektorer). Løn til fastansat videnskabeligt personale dækkes som udgangspunkt ikke og udløser ikke projekttillæg. Projekttillægget beregnes som kr. beløb pr. år gange årsværk. Et årsværk er 1.924 timer pr. år.

Er der forskel på, hvor meget fondene støtter på forskellige hovedområder?
Ja, der er tale om to forskellige tillæg: Et tillæg for tør forskning (humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi) og et andet tillæg for våd forskning inden for hovedområderne naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Fordi forskningen inden for de våde områder fx ofte er laboratoriebaseret og derfor typisk er mere omkostningstung.

Hvor meget er projekttillægget på?
Aftaleparterne har valgt en model, hvor det våde tillæg fastsættes til 250.000 kr. pr. projektansat videnskabeligt årsværk og det tørre tillæg fastsættes til 200.000 kr. pr. projektansat videnskabeligt årsværk.

Hvordan dækker projekttillægget barsel?
Fondene yder et bidrag pr. projektansat videnskabeligt årsværk, mens universiteterne sikrer korrekt håndtering og udmøntning på projektniveau samt dækker eventuelle meromkostninger til barsel udover fondenes bidrag.

Hvad er medregnet i projekttillægget? 
Det har været ambitionen at medtage så meget som muligt af de afledte omkostninger, der er forbundet private fondsbevillinger til forskningsprojekter på universiteterne. Projektilægget dækker bl.a. basisomkostninger til administrativ forskerunderstøttelse, forskningsinfrastruktur og it-infrastruktur.

Hvordan støtter fondene ph.d.-uddannelse med den nye aftale?
Fondene støtter universiteternes uddannelse af ph.d.er gennem selve forskningsbevillingen, herunder løn, dækning af ph.d.-studieafgift samt ph.d.- studerendes undervisningstid, som er en integreret del af ph.d.-uddannelsen.

Kan man søge om dækning af omkostninger til særlig dyr forskningsinfrastruktur?
Omkostninger til højt specialiseret infrastruktur, der ligger udover projekttillæggets dækning af den basale forskningsinfrastruktur, kan indgå i budgettet for en konkret ansøgning, hvis de er omfattet af det konkrete opslag fra fondene.

Hvordan skal ansøgerne dokumentere brugen af projekttillæggene?
Grundlaget for de fastsatte projekttillæg er dokumenteret og forhandlet mellem universiteterne og fondene. Der er ikke krav om dokumentation af projekttillæggene udover de beregninger, der ligger til grund for de fastsatte tillæg. Det betyder, at projekttillæggets størrelse for det enkelte projekt fastlægges i følge grundreglerne (våd eller tør forskning) i aftalen, og at tillægget ikke skal dokumenteres yderligere i forbindelse med løbende rapportering eller afsluttende projektregnskab for det enkelte projekt

Hvornår træder aftalen i kraft?
Det er forventningen, at modellen træder i kraft pr. 1. januar 2024 med løbende indfasning hos de fonde, der har tiltrådt aftalen.

Hvor længe løber aftalen?
Modellens omkostningsdeling, kategorisering af bevillingsformer og omkostninger bliver løbende drøftet mellem parterne, der evaluerer behovet for eventuelle tilføjelser eller tilpasninger. Modellen fortsætter således uændret, indtil der aftales andet.

Bliver projekttillæggene reguleret?
Projekttillæggene fastsættes for en femårig periode, og det er et fast dagsordenspunkt på det årlige dialogmøde mellem parterne, om aftalens forudsætninger er grundlæggende uændrede. I udgangspunktet foretages en årlig regulering af projekttillæg på baggrund af Økonomistyrelsens fastprisberegner for pris- og lønniveauet. Afvigelser fra dette udgangspunkt kan drøftes i den årlige dialog. Projekttillæggene genberegnes efter den aftalte periode, hvorved der tages højde for den faktiske udvikling i forskningsporteføljen og omkostninger forbundet hermed.

Hvem gælder aftalen for?
Aftalen gælder for bevillinger under 50 mio. kr. søgt i åben konkurrence hos de seks fonde, der har indgået aftalen med universiteterne. Universiteterne forpligter sig til at anvende modellen i alle ansøgninger til de fonde, der har tilsluttet sig modellen. Det er aftalens ånd, at projekttillæggene også gives til bevillinger over 50 mio.kr. søgt i åben konkurrence samt enkeltstående bevillinger. I de to sidstnævnte bevillingstyper vil der være mulighed for, at universiteter og fonde kan gå i dialog om dækning af yderligere projektomkostninger. For disse to bevillingstyper medfører indførelsen af projekttillæg ikke en forhøjet dækning af omkostninger, idet analysen har vist, at omkostningerne allerede i dag dækkes på et for universiteter og fonde tilfredsstillende niveau.