Pressemeddelelse 26. juli 2019

Tallene for årets optag på videregående uddannelser viser igen, at de unge, som står overfor valget af uddannelse, i stigende grad vælger fornuftigt i forhold til at komme i beskæftigelse på den anden side af studierne.

Årets optag af nye studerende på ikke-dimensionerede uddannelser er således steget med næsten 1000 personer, imens de dimensionerede uddannelser oplever et svagt faldende optag sammenlignet med sidste år.

”Vi er glade for de unge i stigende grad træffer uddannelsesvalg, som er i tråd med efterspørgslen fra erhvervslivet,” siger formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, Anders Bjarklev.

Universiteterne øger særligt optaget på sundhedsvidenskab, hvor 10 procent flere kommende studerende har fået tilbudt en plads på blandt andet medicinstudiet. Den udvikling glæder formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev.

Der er intet, der tyder på, at efterspørgslen på eksempelvis læger bliver mættet i de kommende år. Derfor er vi som universiteter naturligvis glade for at kunne løfte den vigtige samfundsopgave, at skabe mere veluddannet sundhedsvidenskabeligt personale til vores fælles sundhedsvæsen,” siger Anders Bjarklev.

Pressemeddelelse 5. juli 2019

På trods af et mindre fald i den overordnede søgning til videregående uddannelser, så er universitetsuddannelserne fortsat et populært valg for de unge

88.754 har i år søgt ind på en videregående uddannelse, og der er dermed tale om et fald i den overordnede søgning. Det fald smitter af på både professionshøjskoler og universiteter. Alligevel har en stor del af ansøgerne valgt at søge ind på universitetet. Det glæder formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter:

“Jeg er rigtig glad for, at så mange unge i år har valgt en universitetsuddannelse som deres vej ind i fremtiden,” siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor for DTU om tallene.

På trods af færre ansøgere til de videregående uddannelser, oplever de samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske bacheloruddannelser en større søgning i forhold til sidste år.

“Flere studerende vælger uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse efterfølgende. Det er godt, at de unge ønsker at bidrage til at udvikle vores offentlige sektor, vores sundhedsvæsen, og vores industri,” siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet.

Debatindlæg i Altinget/ 26. juli 2019

Kære Uddannelses- og Forskningsminister. I skrivende stund er det endnu ikke kendt, hvem der indtager posten som Uddannelses- og Forskningsminister. Men hvem du end er, velkommen til universitetsverden.

I vores øjne er det jo den vigtigste ministerpost du kommer til at bestride, og heldigvis er universiteterne ikke blevet glemt i de mange forhandlinger, som nu er mundet ud i den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark”. Lad os starte med at nævne tre tiltag, hvor vi har svært ved at få armene ned.

For det første vil den ny regering afskaffe de årlige nedskæringer på uddannelse. Og regeringen lover samtidig, at hvis man finder pengene, vil der bliver investeret yderligere i uddannelse.

Gode uddannelse underbygger vores velfærd, så det er sund fornuft, at regeringen vil droppe besparelserne og investere i uddannelse igen. For vi har brug for dygtige læger til vores sygehuse, kompetente jurister til vores retsvæsen, ingeniører til at finde smarte teknologiske løsninger og skarpe sprogkyndige til at hjælpe vores eksportvirksomheder.

For det andet vil den ny regering udarbejde en klimahandlingsplan, hvor man vil øge midlerne til grøn forskning.

Alle ved det. Vi står overfor store udfordringer med globale temperaturstigninger og faldende biodiversitet. Ude på de danske universiteter har vi dele af svarene. For vi er med til at skabe den viden, som vil hjælpe med at reducere CO2-udledningen gennem udviklingen af nye biobrændsler, rydde verdens have for plastik og levere løsninger på demografiske udfordringer. Vi kan kun bifalde, at regeringen vil øge midlerne til grøn forskning.

Debatindlæg / 16. maj 2019

Det er rigtig godt nyt, at der nu tegner sig et solidt flertal i Folketinget for at droppe de årlige 2 pct.-besparelser for hele uddannelsessektoren. Det er vi glade for.

Desværre har universiteterne allerede næste år udsigt til nye nedskæringer, der er næsten dobbelt så store som omprioriteringsbidraget. For nedskæringer på over 280 mio. kr. kan være på vej mod universiteterne, med mindre det såkaldte taxameterløft videreføres.

Det kommer til at gå ud over de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser som eksempelvis sprogstudierne, økonomi, historie og jura.

Det er ikke kun noget, vi siger. Det gør politikerne skam også. Vi håber bare, at de nu sætter handling bag ordene.
Taxameterløftet blev indført for knap 10 år siden. Dengang konkluderede en større undersøgelse, som regeringen havde bestilt, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede. På den baggrund indførte man et økonomisk løft til disse uddannelser, så der ville være flere ressourcer til undervisning, feedback og vejledning.

Men bladrer man i den seneste finanslov, står dette taxameterløft nu til at forsvinde ved årets udgang. Dermed kommer seks ud af otte universiteter til at miste en væsentlig del af finansieringen.

X