Pressemeddelelse 26. august 2020

Regeringens forslag til nyt politiforlig er delvist finansieret af de midler, der skal få flere til at interessere sig for uddannelser og fag, hvor det i forvejen er svært at leve op til samfundets behov. Det kan gøre det sværere at skaffe nok medarbejdere inden for eksempelvis STEM-fag, nok sygeplejersker og andre centrale faggrupper, mener Danske Universiteter, Danske Erhvervsakademier, Danske Gymnasier, Rektorkollegiet for Maritime Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og Danske Professionshøjskoler.

”Der er bred enighed om, at der er behov for at hjælpe unge med at træffe gode uddannelsesvalg, ligesom der er truende mangel på arbejdskraft på flere områder. Samtidig er det vanskeligt at tiltrække nok studerende på en række områder. Derfor er det selvmodsigende, at vi nu skal skrue ned for indsatsen for at vejlede om og tiltrække flere studerende til uddannelserne”, siger de syv organisationer.

De advarer sammen om, at besparelserne gør det sværere at vejlede og rekruttere studerende og elever.

Pressemeddelelse 31. august 2020

Regeringens udspil til finanslov fastholder målsætningen om at bruge mindst en procent af BNP på offentligt finansieret forskning og lægger samtidig op til at finde særskilte midler til grøn forskning oven i dette. Den prioritering får ros med på vejen fra formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev.

”Vi har aldrig tidligere stået overfor så mange store udfordringer i den nære fremtid, hvor forskningen må og skal levere svarene. Vi er udfordret på både klima, miljø, sundhed, demokrati, bare for at nævne noget af det, vi ser tårne sig op i horisonten. Derfor er vi glade for, at regeringen fastholder ambitionerne for forskningen på trods af krisen.”

Samtidig minder Anders Bjarklev dog også om, at målsætningen om at bruge en procent af BNP på offentligt finansieret forskning må være et minimum og at ambitionerne generelt set bør være højere.

Regeringen har også valgt at afsætte 750 millioner til den grønne forskning fra reserven til genstart af dansk økonomi samt særlige udfordringer afledt af COVID-19. Også den beslutning høster ros fra Anders Bjarklev.

Det er dog ikke lutter gode nyheder i det udspil til finanslov, som regeringen har fremsat mandag.

Debatindlæg 26. august 2020

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

(Bragt i Altinget 25. august 2020)

Forskningen blev nedprioriteret, da EU’s regeringsledere blev enige om det kommende langtidsbudget, og Danmarks prioriteter i forhandlingerne er kortsigtede, skriver direktøren for Danske Universiteter.

Vi har med stor interesse fulgt forløbet om EU’s flerårige budgetramme for 2021-2027, og hvordan Horizon Europe blev prioriteret i forhandlingerne.

Der er desværre grund til ærgrelse over det endelige resultat. Det kan lyde forkælet, set i lyset af at regeringslederne i juli besluttede sig for at allokere cirka 81 milliarder euro (2018 priser) til Horizon Europe.

Men forskningsambitionerne tabte desværre pusten under forhandlingerne, og det betyder, at det bliver sværere at skabe løsninger og viden til alle de udfordringer, verden står overfor i de kommende år.

Ambitiøs anbefaling
For hvis vi spoler filmen tilbage til 2017, så udsigterne anderledes ud. Her præsenterede den tidligere generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, Pascal Lamy, rapporten ”Lab-Fab-App – Investing in the European Future we want”.

Arbejdet var sat i gang af EU-Kommissionen og Pascal Lamy ledte den ekspertgruppe, der udarbejdede rapporten.

Anbefalingen var tydelig. Der skulle investeres mindst 120 milliarder i Horizon Europe, hvis EU skulle holde tempo med USA, Kina, Japan og Sydkorea. Samtidig skulle de nationale regeringer også i højere grad investere i forskning og innovation, lød det i rapporten.

Debatindlæg 21. august 2020

Af: Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, formand og næstformand, Danske Universiteter

(Bragt i Politiken 20 august 2020.)

I den seneste uge har RUC stået for skud i diverse medier. Startskuddet blev affyret af Dansk Erhverv, der i et indlæg i Politiken kritiserede at færre havde søgt ind på RUC her til september, og at ledigheden for universitetets nyuddannede kandidater er for høj.

Som rektorer lever vi af at samarbejde med aftagere og resten af omverdenen, derfor er også godt, når en arbejdsgiverorganisation engagerer sig i de danske universiteter. Men vi er også nødt til at have en nuanceret debat, og her mener vi, at der bliver skudt over mål.

RUC er et af otte universiteter i Danmark. De danske universiteter tilbyder alle noget forskelligt til forskellige grupper af studerende og til forskellige aftagere. Til sammen skal vi otte dække samfundets behov for akademiske medarbejdere til private og offentlige arbejdspladser og til skabelse af nye virksomheder. Vi har brug for mennesker med mange typer af kompetencer fra den dybe, specialiserede faglighed til den brede tværgående faglighed. Fælles for universiteternes uddannelser er, at deres faglige niveau svarer til det højeste internationale niveau på bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, og det gælder også for RUC.

RUC har historisk gået forrest i at udfordre normen og det er sjældent noget, man bliver hverken populær eller husket for. Men det var altså blandt andre RUC, der i modvind var med til at revolutionere universitetsverdenen med nye læringsformer. Det problembaserede og den samarbejdende læringsform er fortsat efterspurgt hos arbejdsgivere. Det oplever vi alle.

X