Debatindlæg / 21. juni 2019
Af Jesper Langergaard, Direktør, Danske Universiteter

Der blev ikke talt meget om forskning under valgkampen. Faktisk var debatten nærmest fraværende. Modsat var der godt gang i de forskningspolitiske debatter på det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Her var der masser af debatter om forskning, og deltagernes fremmøde, spørgelyst og engagement var i top.

Målsætning blev et loft
Derfor var mandagens udmelding i Berlingske, fra Forskningsalliancen med Dansk Metal og Dansk Industri i spidsen, om flere penge til forskning et kærkomment tiltag, der bringer emnet helt op på den politiske dagsorden.

Forskningsalliancen efterlyser et løft til teknisk og naturvidenskabelig forskning på tre milliarder kroner i 2022 ved at hæve budgetterne med en milliard kroner de kommende tre år. Og det blev ikke mindst fremhævet, at forskningen skal være med til at finde løsninger på de klimaudfordringer, som vi står over for.

Debatindlæg / 18. Juni 2019
Af Jesper Langergaard, Direktør, Danske Universiteter

På den anden side af en lang valgkamp og midt i de politiske forhandlinger om ny regering, står én ting klart. Behovet for og værdien af universiteternes forskning fylder for lidt i vælgernes bevidsthed og på den politiske dagsorden. En undersøgelse fra valgkampen viste, at blot 0,04 procent af danskerne vurderer forskning højt, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste emner for deres kryds.

Det er lidt et paradoks, for flere af de emner, som har været meget debatteret i valgkampen, efterspørger løsninger hvor forskning udgør et væsentligt bidrag. Det gælder ikke mindst klima- og miljø og sundhed. Det er netop her, der er brug for nye forskningsmæssige løsninger inden for grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed, ligesom vi skal blive endnu klogere på forebyggende sundhedsindsatser og udviklingen af nye behandlingsformer.

Der er et gab mellem forskningens betydning og forskningens folkelighed. Det har vi som universiteter et ansvar for at ændre på. Vi skal blive endnu bedre til at synliggøre forskningens betydning og forskningens resultater. Men der er også et ansvar fra politisk side.

Debatindlæg / 16. maj 2019

Det er rigtig godt nyt, at der nu tegner sig et solidt flertal i Folketinget for at droppe de årlige 2 pct.-besparelser for hele uddannelsessektoren. Det er vi glade for.

Desværre har universiteterne allerede næste år udsigt til nye nedskæringer, der er næsten dobbelt så store som omprioriteringsbidraget. For nedskæringer på over 280 mio. kr. kan være på vej mod universiteterne, med mindre det såkaldte taxameterløft videreføres.

Det kommer til at gå ud over de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser som eksempelvis sprogstudierne, økonomi, historie og jura.

Det er ikke kun noget, vi siger. Det gør politikerne skam også. Vi håber bare, at de nu sætter handling bag ordene.
Taxameterløftet blev indført for knap 10 år siden. Dengang konkluderede en større undersøgelse, som regeringen havde bestilt, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede. På den baggrund indførte man et økonomisk løft til disse uddannelser, så der ville være flere ressourcer til undervisning, feedback og vejledning.

Men bladrer man i den seneste finanslov, står dette taxameterløft nu til at forsvinde ved årets udgang. Dermed kommer seks ud af otte universiteter til at miste en væsentlig del af finansieringen.

Pressemeddelelse / 3. maj 2019

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort, at der afsættes en pulje på fem millioner kroner til fastholdelse af studerende med internationale baggrund, som har taget en lang videregående uddannelse i Danmark.

Den melding modtages positivt i Partnerskab for Fastholdelse af Internationale Dimittender, der består af Danske Universiteter, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd.

Formand for partnerskabet Bente Stallknecht, prorektor på Københavns Universitet, siger:

”Det er godt, at regeringen med puljen viser, at de også ønsker, at flere internationale studerende bliver i landet efter endt uddannelse. Vi håber, at prioriteringen af området er et tegn på, at vi kan arbejde sammen om konstruktive langsigtede løsninger, som sikrer, at flere internationale studerende bliver og arbejder i Danmark.”

X