Publikation 21. februar 2020

Rapporten er et led i opfølgningen på anbefalingen fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser om et mere overskueligt uddannelseslandskab. Rapporten skaber et billede af de betydelige ændringer af universiteternes uddannelsesudbud, der har fundet sted i perioden 2006-2019 samt de politiske kontekster, som ligger til grund for udviklingen. Universiteternes udbud af uddannelser har i perioden 2006-2019 udviklet sig i tæt dialog med de politiske ønsker og behov, der har determineret den uddannelsespolitiske dagsorden. Efter en lang periode med mange tiltag, der har medført en udvidelse af den samlede uddannelsesportefølje, arbejdes der i dag med større tilpasninger af uddannelsesporteføljen på tværs af universiteterne.

I universiteternes arbejde med deres respektive uddannelsesporteføljer indgår såvel overvejelser over behov for nye uddannelser som behov for at lukke eksisterende uddannelser. Rapporten illustrerer hvor mange nye uddannelser, der er blevet oprettet, og hvor mange, der er blevet lukket.

Rapporten indeholder fem anbefalinger, som kan bidrage til at gøre uddannelsesudbuddet mere overskueligt.

Rapporten kan læses her

Publikation 9. januar 2020

Gode rammer og processer for rekruttering og udvikling i universiteternes forskerstab er et nøgleelement i universiteternes mulighed for at levere forskning og uddannelse i verdensklasse. Det er derfor universitetsledelsens fornemmeste ansvar at rekruttere de rette videnskabelige medarbejdere til at løfte universitetets opgaver inden for forskning, uddannelse og innovation.

I ønsket om at understøtte diversitet og kvalitet gennem bred, åben og international rekruttering har universiteterne udarbejdet seks overordnede principper for rekruttering af fastansatte adjunkter, lektorer, seniorforskere og professorer. De enkelte universiteter kan have mere konkrete retningslinjer eller institutionelle principper for rekruttering, som supplerer eller uddyber nedenstående punkter.

Overordnede principper: 

  1. Alle stillinger slås op både nationalt og internationalt, ligesom de formuleres bredt med henblik på at øge ansøgerfeltets kvalitet og diversitet i forhold til eksterne ansøgere
  2. Det skal derigennem tilstræbes, at der er internationale ansøgere og ansøgere af mere end ét køn.
  3. Stillinger genopslås, hvis det efter ansøgningsfristens udløb vurderes, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.
  4. Bedømmelsesudvalg skal så vidt muligt bestå af medlemmer af mere end ét køn.
  5. Der anvendes ansættelsesudvalg ved ansættelse til videnskabelige stillinger. Ved professoransættelser indgår dekan eller en person på tilsvarende niveau i ansættelsen.
  6. Der anvendes ikke kaldelser af interne kandidater.

Rektor kan i konkrete sager efter anmodning dispensere fra ovenstående principper.

Debatindlæg 10. december 2019

Af Bente Stallknecht, prorektor København Universitet og formand for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender

Flere internationale dimittender fra de danske universiteter skal i beskæftigelse i Danmark, når de er færdige med studierne. Internationale studerende giver nemlig virksomhederne adgang til arbejdskraft inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft, de øger vores konkurrenceevne og i sidste ende er de internationale studerende en overskudsforretning i milliardklassen for Danmark.

Derfor har vi i et partnerskab bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter forpligtet hinanden på, at flere internationale dimittender skal blive efter uddannelsen. Inden 2025 skal vi have løftet andelen, som er i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse, til 40 procent.

Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor glæder det os, at Socialdemokratiet, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med aftalen om finansloven prioriterer at give internationale studerende mulighed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter studierne. Partierne har med aftalen taget to meget væsentlige skridt, som hjælper os til at indfri målet om at gøre internationale studerende til en endnu bedre forretning for Danmark.

.

Pressemeddelelse 29. november 2019

Aftalen om finansloven for 2020, som regeringen nu har indgået med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, er et godt skridt på vejen mod en uddannelsespolitik, som ser uddannelse som en investering – ikke en udgift.

For det første sætter aftalen nemlig punktum for de seneste måneders bekymringer for finansieringen af uddannelserne på den laveste takst. Her så 132 uddannelser ud til at blive ramt af en besparelse, som var langt større end de årlige to-procents-besparelser, som universiteterne er blevet pålagt de seneste år. At aftalen affejer de bekymringer, modtager ros fra Danske Universiteters rektorkollegium.

”Vi er glade for, at regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i fællesskab har besluttet at videreføre taxameterløftet. Vi har brug for stærke uddannelser på alle faglige områder, og et bortfald af løftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ville have haft voldsomme konsekvenser for kvaliteten”, siger Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter.

Samtidig afskaffer regeringen den såkaldte begrænsning af dobbeltuddannelse, som i folkemunde er blevet døbt uddannelsesloftet.

Kontakt til Danske Universiteter

Kommunikationschef i Danske Universiteter
Toke Kristiansen
Tlf. 26 39 69 04

X