Publikation 9. januar 2020

Gode rammer og processer for rekruttering og udvikling i universiteternes forskerstab er et nøgleelement i universiteternes mulighed for at levere forskning og uddannelse i verdensklasse. Det er derfor universitetsledelsens fornemmeste ansvar at rekruttere de rette videnskabelige medarbejdere til at løfte universitetets opgaver inden for forskning, uddannelse og innovation.

I ønsket om at understøtte diversitet og kvalitet gennem bred, åben og international rekruttering har universiteterne udarbejdet seks overordnede principper for rekruttering af fastansatte adjunkter, lektorer, seniorforskere og professorer. De enkelte universiteter kan have mere konkrete retningslinjer eller institutionelle principper for rekruttering, som supplerer eller uddyber nedenstående punkter.

Overordnede principper: 

  1. Alle stillinger slås op både nationalt og internationalt, ligesom de formuleres bredt med henblik på at øge ansøgerfeltets kvalitet og diversitet i forhold til eksterne ansøgere
  2. Det skal derigennem tilstræbes, at der er internationale ansøgere og ansøgere af mere end ét køn.
  3. Stillinger genopslås, hvis det efter ansøgningsfristens udløb vurderes, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.
  4. Bedømmelsesudvalg skal så vidt muligt bestå af medlemmer af mere end ét køn.
  5. Der anvendes ansættelsesudvalg ved ansættelse til videnskabelige stillinger. Ved professoransættelser indgår dekan eller en person på tilsvarende niveau i ansættelsen.
  6. Der anvendes ikke kaldelser af interne kandidater.

Rektor kan i konkrete sager efter anmodning dispensere fra ovenstående principper.

Debatindlæg 10. december 2019

Af Bente Stallknecht, prorektor København Universitet og formand for Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender

Flere internationale dimittender fra de danske universiteter skal i beskæftigelse i Danmark, når de er færdige med studierne. Internationale studerende giver nemlig virksomhederne adgang til arbejdskraft inden for områder, hvor vi mangler arbejdskraft, de øger vores konkurrenceevne og i sidste ende er de internationale studerende en overskudsforretning i milliardklassen for Danmark.

Derfor har vi i et partnerskab bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter forpligtet hinanden på, at flere internationale dimittender skal blive efter uddannelsen. Inden 2025 skal vi have løftet andelen, som er i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse, til 40 procent.

Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor glæder det os, at Socialdemokratiet, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med aftalen om finansloven prioriterer at give internationale studerende mulighed for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked efter studierne. Partierne har med aftalen taget to meget væsentlige skridt, som hjælper os til at indfri målet om at gøre internationale studerende til en endnu bedre forretning for Danmark.

.

Pressemeddelelse 29. november 2019

Aftalen om finansloven for 2020, som regeringen nu har indgået med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, er et godt skridt på vejen mod en uddannelsespolitik, som ser uddannelse som en investering – ikke en udgift.

For det første sætter aftalen nemlig punktum for de seneste måneders bekymringer for finansieringen af uddannelserne på den laveste takst. Her så 132 uddannelser ud til at blive ramt af en besparelse, som var langt større end de årlige to-procents-besparelser, som universiteterne er blevet pålagt de seneste år. At aftalen affejer de bekymringer, modtager ros fra Danske Universiteters rektorkollegium.

”Vi er glade for, at regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i fællesskab har besluttet at videreføre taxameterløftet. Vi har brug for stærke uddannelser på alle faglige områder, og et bortfald af løftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ville have haft voldsomme konsekvenser for kvaliteten”, siger Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter.

Samtidig afskaffer regeringen den såkaldte begrænsning af dobbeltuddannelse, som i folkemunde er blevet døbt uddannelsesloftet.

Kontakt til Danske Universiteter

Kommunikationschef i Danske Universiteter
Toke Kristiansen
Tlf. 26 39 69 04

Debatindlæg 14. november 2019

Børsens chefredaktør overvurderer den politiske styrings effektivitet, når det gælder akademikerledighed og undervurderer universiteternes ansvarsfølelse for samfundet

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, Hhv. formand for rektorkollegiet, rektor på DTU og næstformand for rektorkollegiet, rektor på Aalborg Universitet

”Vi har i realiteten indrettet et uddannelsessystem, som lokker fortvivlende mange unge i uføre,” sådan lyder chefredaktør Bjarne Corydons analyse af ledigheden blandt universitetskandidater på baggrund to personlige fortællinger i Berlingske og Politiken.

I sin analyse mangler Bjarne Corydon et afgørende element til at forstå problematikken. Nemlig det, at han som central finansminister i regeringen i 2015 var med til at lave reformer, der vil løse problemet. Men reformerne er ikke tryllereformer, der virker her og nu. Som meget andet på universiteterne, så tager ting tid. Resultaterne af de reformer, som Corydon var med til at gennemføre i 2015 vil først vise sig i 2022.

Vi arbejder med uddannelser, der tager fem år at gennemføre. Når vi lægger roret om på vores uddannelser, ser vi allertidligst effekten efter fem år. Og hvis det skal slå igennem i ledighedsstatistikken, så går det mindst syv år, før vi kan begynde at måle effekten.

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke også er brug for den viden, der styrker vores forståelse af vores omverden – og os selv.

Danmark har fortsat også brug for økonomer, der kan øge produktiviteten, dygtige sprogfolk, der kan understøtte vores eksport, og historikere, der kan lære os om, hvor vi kommer fra.

X