Debatindlæg / 18. december 2018

Regeringen har sat hak ud for ambitionen om at investere minimum én procent af BNP i forskning. Desværre beror den konklusion på mindst fire regnefejl, skriver direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard:

Danske forskeres store succes med at vinde EU-forskningsmidler skæres i statens egen støtte året efter, så den samlede bevilling holdes nede.
Kommuner og regioners forskningsinvesteringer regnes med, men baseres på meget usikre skøn.
Forhøjet husleje til staten og forsinkede, statsligt styrede byggeprojekter koster universiteterne milliarder, der må tages fra forskning.
Og endeligt er universitetsuddannelserne efter flere års besparelser nu så underfinansierede, at universiteterne flere steder år efter år må trække på forskningsmidlerne for at dække hullet på deres uddannelsesaktiviteter.

Derfor efterlyser Danske Universiteter en ny, langsigtet plan for forskningen i Danmark

Pressemeddelelse / 11. december 2018

Internationale studerende, der tager en universitetsuddannelse i Danmark og efterfølgende finder job, er en stor gevinst for det danske samfund.

Universiteterne og Dansk Industri går derfor i partnerskab med Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Erhverv for at styrke fastholdelsen af internationale dimittender på det danske arbejdsmarked

”Vi kan, og vi skal blive bedre til at fastholde internationale studerende på det danske arbejdsmarked. For de er ikke kun værdifulde for universiteterne, de er også stor ressource for dansk erhvervsliv,” siger Bente Merete Stallknecht, prorektor på Københavns Universitet og formand for partnerskabet.

”Internationale studerende er en god forretning for Danmark, men den kan blive endnu bedre. I en tid med faldende ungdomsårgange herhjemme og mangel på arbejdskraft inden for en række områder, er de internationale dimittender en talentpool, som vi skal have det bedste ud af,” siger Mette Fjord Sørensen, Chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed, Dansk Industri

Pressemeddelelse / 6. december 2018

Ny aftale om fleksible universitetsuddannelser rummer gode initiativer, som vil give de studerende flere muligheder, mener Danske Universiteter.

“Det er godt, at de studerendes retskrav nu kommer til at gælde tre år. Det giver de studerende mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, uden de mister retten til at fortsætte på en kandidatuddannelse. Danske universiteter er også glade for, at erhvervskandidatordningen udvides, så flere studerende kan kombinere job og uddannelse, og for at hurtigstartsbonussen afskaffes, så man ikke længere belønner fart frem for faglighed,”siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet.

“Vi er glade for, at aftalen fastslår, at den 2-årige kandidatuddannelse fortsat vil være hovedvejen på universiteterne. Vi oplever generelt en efterspørgsel efter mere viden, ikke mindre, men vi går konstruktivt ind i det her, og så må vi se, om virksomhederne efterspørger denne uddannelse.”

Debatindlæg / 29. November 2018

Det kræver ny politisk vilje og mod, hvis dansk forskning fortsat skal konkurrere med de bedste i verden. Derfor bør politikerne sætte større visioner for den offentlige danske forskningsfinansiering.

Det skriver Formand for rektorkollegiet Anders Bjarklev som indspark til den aktuelle debat om forskningsmidlernes prioritering i kølvandet på forliget om forskningsreserven den 1. november.

X