Debat: Det kræver mere end ord at leve op til målene for forskningsfinansiering

Af Anders Overgaard Bjarklev, Per Michael Johansen og David Dreyer Lassen. Hhv. formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, næstformand i Danske Universiteter og formand for Danmarks Frie Forskningsfond og professor KU.

Bragt af Altinget 1. oktober 2019.

DEBAT: Humaniora og samfundsvidenskab risikerer store nedskæringer fra 2020. Det vil have konsekvenser for både private og offentlige virksomheder, som har brug for dygtige humanister og samfundsvidenskabelige kandidater, skriver Mette Fjord Sørensen og Jesper Langergaard.

Danske virksomheder mangler medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

Det er sagt mange gange. Det er der med rette stor fokus på.

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke også er brug for den viden, der styrker vores forståelse af vores omverden – og os selv.

Danmark har fortsat også brug for økonomer, der kan øge produktiviteten, dygtige sprogfolk, der kan understøtte vores eksport, og historikere, der kan lære os om, hvor vi kommer fra.

Vi har brug for humanister
Når udviklingen inden for it og ny teknologi i de kommende år ventes at gå endnu hurtigere, tyder alt på, at behovet for humanister, som kan sætte teknologi i en menneskelig kontekst, også vil vokse.

Ligeledes vil behovet for samfundsvidenskabelige kandidater, som kan oversætte data til forretningspotentiale, blive endnu mere væsentlige.

Danmark og dansk erhvervsliv har brug for medarbejdere, der kan udvikle ny teknologi. Det gælder også dygtige kandidater fra humaniora og samfundsvidenskab.

Med andre ord: Vi har både brug for mennesker, der kan kode, og mennesker der kan afkode. Vi ser allerede tendensen på arbejdsmarkedet, hvor flere og flere samfundsvidenskaber og humanister får job i private virksomheder.

Løftet til områderne stopper i 2020
Så, hvorfor er det nødvendigt at fremhæve humanister og samfundsvidenskabelige kandidater netop nu?

Det er det, fordi disse to uddannelsesområder risikerer betydelige besparelser allerede fra årsskiftet. Det er besparelser, der rammer uddannelser som eksempelvis økonomi, psykologi, historie, jura og sprogstudierne.

Det kræver lidt historik. For 10 år siden fik humaniora og samfundsvidenskab et tiltrængt løft. Dengang konkluderede en større undersøgelse, som den daværende regering havde bestilt, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede.

På den baggrund indførte man et økonomisk løft til disse uddannelser, så der ville være flere ressourcer til undervisning, feedback og vejledning.

Konkret indførte regeringen en forhøjelse af det såkaldte uddannelsestaxameter på 5.000 kroner årligt per studerende til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Desværre var ordningen kun midlertidig.

Hvis den ikke bliver videreført i 2020, vil det betyde, at universiteterne skal spare 290 millioner kroner.

Der er brug for investeringer
Det vil have konsekvenser. Det vil komme til at betyde færre undervisningstimer til den enkelte studerende, mindre vejledning og feedback.

Det er det modsatte af, hvad der er brug for.

Samtidig vil disse besparelser også betyde, at vi kan skyde en hvid pil efter de investeringer, der er nødvendige for at klæde fremtidens medarbejdere på.

For fremadrettet er digitale kompetencer og teknologisk forståelse afgørende for alle. Mere end otte ud af 10 virksomheder peger på, at evnen til at kunne udvikle og anvende teknologi bliver en endnu vigtigere kompetence de næste 5-10 år.

For at det kan lykkes, skal der være ressourcer til at investere – og det er der ikke, hvis man skal spare 290 millioner kroner.

Lad os investere i fremtiden. Stop besparelserne og gør taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser permanent.