Verden skal kende mere til Danmark – ikke mindre
Debatindlæg af: Hanne Leth Andersen, formand for Danske Universiteters Uddannelsespolitiske Udvalg, Rektor Ruc.
Bragt af Akademikerbladet 17 /11/ 2021
Regeringens forslag til finanslov lægger op til at spare en af dansk sprog og kulturs vigtigste ambassadørfunktioner væk. Det er meget kortsigtet, og det vil ramme os på længere sigt, hvis færre i udlandet får mulighed for at stifte bekendtskab med dansk sprog og kultur.
Det drejer sig om Lektoratsordningen, der i snart 85 år har sikret danskundervisning og formidling af dansk kultur på universiteter i hele verden.
Ordningen støtter blandt andet danskundervisning gennem undervisere fra de danske universiteter, de såkaldte sendelektorer. De uddanner oversættere og skaber opmærksomhed om dansk litteratur, film, design, velfærd, bæredygtighed og meget, meget andet for et ganske beskedent beløb. Det er en vigtig ordning af mange årsager.
Arbejdskraft
I Danmark mangler vi højtuddannet arbejdskraft. Lektoratsordningen er med til skabe fundamentet for at tiltrække danskkyndige udlændinge med kendskab til dansk kultur og samfund.
Eksempelvis i de baltiske lande, og i Tyskland, Polen og Tjekkiet, hvor dansk erhvervsliv har store interesser, bidrager ordningen til, at danske virksomheder kan få dansktalende medarbejdere.
Sendelektorerne sørger her for, at nye medborgere får de bedste sproglige forudsætninger for at arbejde i Danmark. Det er vigtigt at have kvalificerede undervisere strategisk placeret i de lande, hvor danske virksomheder har et vækstpotentiale.
Hvert år er der faktisk omkring 2000 studerende rundt om i verden, der modtager undervisning i dansk på den baggrund.
Public Diplomacy
Lektoratsordningen spiller også en væsentlig rolle i at udbrede kendskabet til Danmark på steder, hvor vi har vigtige interesser. Steder hvor kulturelle barrierer kræver, at der er nogen, der kan skabe forståelse på tværs af forkellige tankesæt.
I Kina og Rusland er Danmark eksempelvis repræsenteret med sendelektorer. Lokalt ansatte og sendelektorer udfører her public diplomacy for Danmark. De påtager sig hver eneste dag at redegøre for de forhold og omstændigheder, der ligger bag sager, som international presse og sociale medier bringer frem om Danmark. Dertil kommer undervisningen, som hele tiden øger kendskabet til dansk sprog og kultur.
I USA har Danmark selvsagt også stærke interesser. Også her spiller sendelektorer en væsentlig rolle. Lektoratsordningen opretholder nære relationer til de universiteter i USA, Canada og England, der har de bedste faglige miljøer for dansk og nordisk, og den støtter en lang række aktiviteter, som også bringer disse miljøer i tættere kontakt med hinanden.
Det Nordiske Fælleskab Styrkes
Ordningen bidrager endvidere til det internordiske samarbejde og forståelse.
I Island er det en enkelt dansk sendelektor, der har ansvar for de sproglige, kulturelle og historiske aspekter af uddannelsen af dansklærere til de islandske gymnasier, og som bidrager til, at islandske historikere får de bedste forudsætninger for at tilgå den store mængde dansksproget kildemateriale i landet. Danskundervisningen udgør samtidig en port ind i en voksende fællesskabsfølelse mellem Island, Grønland og Færøerne.
Det giver ikke mening at ofre så vidende, idérige, dybt engagerede og utrættelige ambassadører for dansk sprog og kultur for at spare 9 millioner kroner om året.
Lektoratsordningen er kulturelt og strategisk vigtig for Danmark, og den har betydning for dansk økonomi på kort og langt sigt.
Derfor kan vi i Danske Universiteter bestemt ikke anbefale den udfasning af Lektoratsordningen, der varsles i forslaget til finansloven for 2022. Vi har brug for, at vores omverden kender mere til Danmark – ikke mindre.
