Viden er fundamentet for produktionsdanmark

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, hhv. formand og  næstformand for rekorkollegiet i Danske Universiteter

Bragt af Altinget 27. september 2021 

 

Gennem mange år har de unge på landets universiteter gjort, som de er blevet bedt om.

De har uddannet sig mere end deres forældre. De har investeret sig selv i at blive dygtigere end tidligere generationer, suget til sig hos forskeren i auditoriet, omsat viden i projekter og laboratorier.

Samtidig har de lyttet og lystret de politiske signaler. De har truffet fornuftige studievalg. De har skyndt sig gennem studiet for at imødekomme samfundets og erhvervslivets skiftende behov.

Hørt efter, da politikerne kaldte på vidende og innovative unge mennesker som det store konkurrenceparameter i en globaliseret verden.

Regeringen skaber forvirring
Derfor er det også forståeligt, at nogle af vores unge er forvirrede over de nuværende politiske signaler fra Christiansborg og omegn.

Regeringen bliver mere og mere fokuserede på, at professionsuddannelserne er vigtige for fremtiden. Det samme gælder behovet for smeden, elektrikeren og andre faglærte. Men behovet for fremtidens højtuddannede synes næsten fraværende.

Ambitionen fra regeringen er, at Danmark igen skal være et produktionsland.

For ganske få år siden var mantraet, at flere skulle uddannes til videnstunge erhverv, der var svære at outsource. At flere skulle arbejde i mindre udsatte og konjunkturfølsomme brancher – at vi skulle leve af viden.

Måske er tiden kommet til at minde Christiansborg og omegn om, at en fremtid med produktionsarbejdspladser i Danmark og en velfungerende offentlig sektor ikke står i modsætning til, at mange unge tager en lang videregående uddannelse og får mere viden.

Tværtimod.

Vi har brug for både den faglærte, den professionsuddannede og dem med de længere uddannelser i fremtidens Danmark.

Lange uddannelser løfter virksomhederne
Det er rigtigt, at flere i dag får en længere uddannelse. Det er faktisk en succes, vi er stolte af.

De kommer fra alle lag i samfundet. I dag har vi flere universitetskandidater i Danmark end nogensinde, uanset om vi taler om ingeniører eller økonomer. Og langt hovedparten er ansat i den private sektor. De vil gerne påtage sig ansvaret for fremtiden og den grønne omstilling.

Og de bidrager.

Når de nyuddannede fra universiteterne bliver ansat i små og mellemstore virksomheder, løfter de overskuddet. De tager viden og indsigt med sig ud fra uddannelserne, nye redskaber og nye anskuelser. Indsigt om nye markeder, teknologier og forbedringspotentialer skaber nye muligheder og innovation i virksomhederne.

Den vækst kommer deres kollegaer til gavn, så de kan få mere i løn og frygte fyresedlen mindre.

Det er nøjagtigt det samme unge med længere uddannelser gør i de store private videnstunge virksomheder, i salgs, forsknings- eller udviklingsafdelingerne i virksomheder som Vestas eller Novo Nordisk.

Her løfter de højtuddannede også velstanden for Danmark – og for såvel faglærte som ufaglærte i virksomheden. De skaber grundlaget for overskud, så der kan udbetales mere i løn.

Et øget skattegrundlag skaber muligheden for flere ansættelser i jobs i velfærdsstaten som social- og sundhedshjælper, pædagog eller sygeplejerske.

Stigende behov for højtuddannede
I den offentlige debat kan man få indtrykket af, at der er alt for mange akademikere, fordi det for nogle af vores kandidater tager tid at finde ind på arbejdsmarkedet.

Men det har altid taget tid, og det er der gode grunde til.

Vores nyuddannede er højt specialiserede, de skal skabe deres jobs selv, eller de skal finde de virksomheder, hvor deres kompetencer bedst kan blive sat i spil. Det kan være langt væk fra studiebyen, eller den type virksomhed, de havde forestillet sig.

Derfor vil det helt naturligt tage lidt længere tid for dem at finde ud på arbejdsmarkedet end for eksempelvis den professionsuddannede, som kan vælge mellem mange enslydende jobs med enslydende jobbeskrivelser tæt på uddannelsesstedet.

At det tager lidt længere tid at finde sin hylde, gør ikke vores kandidater mindre vigtige.

Vi kan faktisk se, at der er et stigende behov for højtuddannede både nu og i fremtiden.

Selvom ingen krystalkugle nøjagtigt kan forudsige behovet for hverken it-specialister, økonomer, sprogkyndige eller eksperter inden for bæredygtige løsninger, så er der tegn på, at vi har brug for flere i fremtiden.

En ny undersøgelse tyder på, at både samfundsvidenskabelige kandidater og universitetsuddannede inden for ingeniørvidenskab, teknik og it vil mangle i den nærmeste fremtid. Det er til trods for, at vi har haft stor vækst på disse områder.

Hæng ikke de universitetsuddannede ud
Meningen med at skabe en større gruppe af unge med en universitetsuddannelse har været at give dem en forskningsbaseret viden, indsigten og mulighederne for at skabe en bedre verden – med vækst, øget velstand og nye løsninger til både samfund og virksomheder.

Det er de godt i gang med.

De nyuddannede unge fra universiteterne skaber forudsætningen for, at vi kan have førerpositioner for industrier – ja, hele sektorer – med jobs til både faglærte og ufaglærte.

Vi kan ikke løfte den grønne omstilling eller have et velfungerende produktionsdanmark uden den viden, der gør vores samfund og produkter konkurrencedygtige.

Så i stedet for at hænge de unge fra universiteterne ud – så kunne vi måske bakke dem op. Lige som vi skal understøtte de faglærte og professionsuddannede. De skal alle skabe vores fremtid sammen.