Taxameterløft nærmer sig udløbsdatoen, hvilket kan få alvorlige konsekvenser
Debatindlæg bragt i Altinget 28. november 2022
Af Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv, Lisbeth Lintz, formand for akademikerne og Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter
Den fungerende regering startede med at stoppe nogle af de årlige besparelser på uddannelserne. Det ville være en rigtig ærgerlig begyndelse, hvis en ny regering starter med at indføre nye, skriver de fire aktører.
Lige nu træder partiledere ind og ud af fungerende statsminister Mette Frederiksens kontor for at afklare, hvem der kan samarbejde med hvem – og om hvad i en kommende regering. Et af de punkter, der samlede partierne allerede inden valgkampen, burde nu stå på blokken.
Det gælder finansieringen af halvdelen af de universitetsstuderendes uddannelser, som står til at udløbe om ganske få uger. Per 1. januar kommer universiteterne nemlig til at mangle 280 millioner kroner til at lave uddannelser for, medmindre det såkaldte taxameterløft for de humanistiske, samfundsfaglige og merkantile uddannelser videreføres.
Det vil få alvorlige konsekvenser for de studerende og det danske samfund, hvis taxameterløftet fjernes nu, for danske virksomheder har brug for, at universiteterne leverer høj kvalitet i form af kompetente økonomer og sprogkyndige, som kan understøtte vores eksport.
Og som samfund har vi brug for eksempelvis dygtige historikere, der kan lære os om, hvor vi kommer fra, og psykologer, der kan hjælpe os til at blive klogere på os selv.
Under to måneder tilbage
Taxameterløftet blev indført for godt ti år siden. Dengang konkluderede en større ekstern undersøgelse, som den daværende regering havde bestilt, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var markant underfinansierede.
På den baggrund indførte man det økonomiske løft til disse uddannelser, og det er blevet brugt til at løfte undervisning, feedback og vejledning.
Tidligere på året forsikrede den nu fungerende regering på baggrund af bred politiske opbakning, at pengene til universitetsuddannelserne ville blive fundet. Men kigger man i finanslovsforslaget fra august står taxameterløft alligevel til at forsvinde ved årets udgang.
Nu er der under to måneder til, at uddannelserne bliver ramt af en benhård økonomisk virkelighed, uden at der er fundet en løsning. Konsekvenserne vil betyde blive mindre tid til undervisning af den enkelte studerende, større hold, mindre vejledning og feedback, og der vil komme afskedigelser af undervisere og forskere.
Uddannelserne må ikke blive glemt i de snakke, der nu foregår om en ny regering. Gode uddannelser er grundpillen i vores velfærdssamfund. De er en forudsætning for vores virksomheders konkurrenceevne og udviklingen af den offentlige sektor; kort sagt for vækst, velstand og velfærd.
Derfor skal punktet stå på blokken under de ting, der allerede er enighed om og indføjes direkte i regeringsgrundlaget for en ny regering, uanset hvilken farve eller bogstavskombination den måtte få.
Den fungerende regering startede med at stoppe nogle af de årlige besparelser på uddannelserne. Det ville være en rigtig ærgerlig begyndelse, hvis en ny regering starter med at indføre nye.
