Finanslovsudspil signalerer stabilitet

 In Pressemeddelelser

Danske Universiteter glæder sig over, at der med finanslovudspillet
lægges op til at fastholde universiteternes 3-årige planlægningshorisont
mht. basismidler til forskning og uddannelsesbevillinger.

”Det er positivt, at der med finanslovsforslaget lægges op til at videreføre den 3-årige
budgetsikkerhed for basismidlerne til forskning og til at fortsætte med de lidt forhøjede
taxametre til humaniora og samfundsvidenskab til og med 2017”
, siger Danske
Universiteters talsmand, rektor Ralf Hemmingsen.

Danske Universiteter har i et fælles udspil med Dansk Industri og Akademikerne talt
for, at Danmark med fordel kan øge sin offentlige investering i forskning markant for
at sikre langsigtet vækst og beskæftigelse.

”Danske Universiteter anerkender, at der med udspillet lægges op til, at sektoren kan
blive fri fra besparelser – hvis det ellers lykkes universiteterne at leve op til fremdriftsreformens
krav om markant reducerede studietider. Som tiderne er, må det siges at
være positivt. Men der er også brug for at gøre tiderne bedre, og i den forbindelse
efterspørger Danske Universiteter mere ambitiøse politiske målsætninger – ikke
mindst på forskningsområdet”
tilføjer Ralf Hemmingsen.

Kontakt til Danske Universiteter

Direktør Susanne Bjerregaard
3336 9810
sb@dkuni.dk

Souschef Nikolaj Burmeister
2498 4068
nb@dkuni.dk
www.dkuni.dk