Debatindlæg: Troværdig viden kræver frihed

Bragt i Science Report 23. februar 

Af Brian Bech Nielsen, forperson Danske Universiteter og Jens Ringsmose, næstforperson Danske Universiteter

Mandag samles politikere, universitetsledelser og forskere til et topmøde om akademisk frihed, arrangeret af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. På sin vis burde et sådant møde være unødvendigt, for den akademiske frihed burde slet ikke være til debat. Den burde være selvskrevet.

Sådan er det desværre ikke. Akademisk frihed er under pres flere steder i verden. Vi har i de senere år set politiske angreb på forskning og universiteter i USA og andre steder i Europa. Disse angreb truer forskningens uafhængighed, svækker institutionernes selvstyre og underminerer betydningen af forskningsbaseret viden.

Også herhjemme har forskere oplevet pres fra omverdenen, og der er forskere der har været udsat for hetz og chikane i den offentlige debat. Disse angreb minder os om, at akademisk frihed ikke er en selvfølge, men noget vi aktivt må værne om.

Et abstrakt begreb
For dem, der ikke færdes i universitetsverdenen til daglig, kan begrebet akademisk frihed forekomme abstrakt. I sin kerne drejer det sig om de rammer og den uafhængighed, der er nødvendige for, at forskere og studerende kan dygtiggøre og uddanne sig og derigennem skabe pålidelig, troværdig viden. Det omfatter blandt andet forskningsfrihed, retten til fri og kritisk tænkning samt en åben og uafhængig meningsudveksling.

Akademisk frihed er en grundlæggende forudsætning for, at forskere kan udføre deres arbejde på universiteterne. Måske er den så indlejret i vores hverdag, at vi til tider tager den for givet.

For universiteternes kerneopgave – at skabe og formidle viden på højeste internationale niveau – kan ikke realiseres uden denne frihed. Muligheden for at stille kritiske spørgsmål, udfordre gængse sandheder og søge ny indsigt uden usaglig indblanding er afgørende; uden den frihed svækkes grundlaget for at skabe viden, der er troværdig og uafhængig.

Frihed under ansvar
Friheden er selvfølgelig ikke uden grænser. Akademisk frihed kommer med et ansvar, både for forskere og for de institutioner, der tilrettelægger og understøtter forskningen. Man kan eksempelvis ikke bruge akademisk frihed som et skjold mod berettiget, saglig kritik. Dertil kommer, at den akademiske frihed selvsagt også er begrænset af lovgivningen og af akademiske fagligheds- og korrekthedsforpligtigelser.

Den akademiske frihed handler også om debat- og ytringsfrihed og at universiteterne værner om et miljø, som er åbent for en flerhed af holdninger. Det betyder blandt andet, at universiteterne giver taleret og taletid til forskere, politikere og andre, som måske har synspunkter, som kan virke stødende på andre.

For den enkelte, som er ansat – eller studerer – på et universitet, vil man derfor blive konfronteret med synspunkter og holdninger, som man ikke er enige med, Man vil måske også under tiden blive konfronteret med synspunkter, som man personligt finder decideret forkastelige. Men hensynet til den frie og åbne debat er i udgangspunktet langt vigtigere, end hensynet til, hvad der måtte støde den enkelte. Det er også kernen af den akademiske frihed.

Universiteter skal løfte sin del af ansvar
Selvom vi ser den akademiske frihed være under pres i verden, må vi også se indad. Universiteterne har selv et ansvar for at skabe rammer, hvor akademisk frihed kan udfolde sig. Troværdig viden kræver ikke kun frihed fra ydre pres, men også et internt miljø, der understøtter uafhængighed, kritisk tænkning og faglig integritet. Det skal vi som universitetsledelser arbejde for og være opmærksomme på.

Derfor er vi også glade for det nyligt opdaterede kodeks for integritet i forskning fra 2026. Det sætter tydelige rammer for god videnskabelig praksis og understreger, at alle aktører i forskningssystemet har et ansvar for at forstå og værne om forskningsfriheden. Det lægger vægt på at styrke forskningsfriheden og beskytte forskere mod både indre og ydre pres.

Dette topmøde om akademisk frihed sender et tydeligt signal om, at vi som samfund anerkender emnets betydning – også uden for universiteternes egne kredse. Det fremhæver værdien af uafhængige universiteter i et aktivt og åbent samspil med det omgivende samfund samt forskeres rolle i den demokratiske debat.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren for at løfte det ansvar og sætte emnet højt på dagsordenen med et topmøde, som har til formål at beskytte den akademiske frihed.