Universiteter om stigende fondsstøtte: Følgeomkostninger skal kortlægges
Af Jesper Langergaard, Direktør, Danske Universiteter. Bragt på altinget.dk 28. juni 2018
En firedobling af tilskuddet til dansk forskning til fem milliarder kroner årligt og en udvidelse af støtteområdet til, ud over sundhedsvidenskab, at omfatte naturvidenskab, teknisk forskning, bæredygtighed og uddannelse.
Det var udmeldingen fra Novo Nordisk Fonden i forrige uge.
En udmelding, der satte en tyk streg under den helt afgørende rolle, de danske fonde har haft for udviklingen af dansk forskning gennem de seneste 15 år.
Dansk forskning har taget et kæmpespring helt op i international topklasse, og lad det være sagt med det samme: Det var ikke sket uden de fonde, der med massive bevillinger har stået bag os hele vejen – og stadig gør det år efter år. Det er universiteterne taknemmelige for.
Fokus på følgeomkostninger
Midler fra fonde udgør en stadigt stigende andel af universiteternes økonomi. En omfattende kortlægning af 12 private fondes uddeling af midler til forskning i årene 2012 til 2014 påviste, at de private fondes bidrag stort set svarede til, hvad henholdsvis de offentlige forskningsråd og fonde uddelte.
Samme detaljerede bevillingsstatistik er endnu ikke tilgængelig for 2015- 2017. Men der er næppe tvivl om, at de private fondes uddelinger i dag overstiger bevillingerne fra de statslige fonde.
I den sammenhæng er det vigtigt at sætte fokus på, at der også er følgeomkostninger ved forskningsprojekterne, som kun i begrænset omfang finansieres af de private fonde.
Det skal være klart, hvad midlerne går til
Hvad enten en fond donerer 10.000 kroner eller en halv milliard til universitetsforskning, koster det at have det bagland, der får et forskningsmiljø til at fungere, og det betyder, at der i et givent forskningsprojekt skal afsættes penge til den nødvendige infrastruktur; administration, husleje, energiforsyning, og så videre.
Vi har en tæt dialog med fondene om netop dette emne, og vi arbejder på at blive bedre til at tydeliggøre, hvordan det enkelte forskningsprojekt spiller sammen med resten af instituttets, fakultetets og universitetets økonomi.
Når man som fond giver en bevilling, forventer man, at pengene går til det, de er givet til. Og det skal der ikke herske tvivl om, at de gør på de danske universiteter.
Ingen, hverken forskere, universiteter eller fonde kan være tjent med usikkerhed om projekternes økonomi, og slet ikke om, hvordan pengene bliver brugt.
Dansk forskningssucces skabt i kraft af samarbejde
Der er stor variation i udgiftsfordelingen mellem de enkelte forskningsområder. Derfor arbejder vi i Danske Universiteter blandt andet på et katalog over typiske omkostningsstukturer for forskningsprojekter inden for forskellige fagområder.
Det er vigtigt, at forskningens økonomi bliver endnu mere transparent, og der har vi et ansvar. I den sammenhæng ser vi også frem til drøftelserne i det nye Forum for Forskningsfinansiering, som er et initiativ i regeringens nye forskningsstrategi.
Der er også udfordringer ved at modtage store donationer fra fondene. Men det er udfordringer, hverken giver eller modtager er blinde for, og det er udfordringer, vi sammen kan håndtere.
For de blegner, når de står ved siden af den forskningssucces, samarbejdet mellem fondene og universiteterne har skabt i Danmark. En succes, der forpligter os alle til at arbejde endnu hårdere for, at fondenes donationer fortsat bliver omsat til dansk forskning i verdensklasse.
Læs debatindlægget som det blev bragt på altinget.dk den 28. juni 2018
