Vi vil gerne reformere vores uddannelser, men ikke på bekostning af kvaliteten

Debatindlæg bragt i Altinget 8. december 2022

Af Brian Bech Nielsen, Rektor på Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteter, og Nikolaj Malchow-Møller, Rektor på CBS og næstformand for Danske Universiteter

Hvis vi skal forbedre uddannelsessystemet i Danmark, er uddannelserne nødt til at komme med ind i maskinrummet. Her er en række reformforslag, der vil styrke koblingen til erhvervslivet, øge arbejdsudbuddet og samtidig fastholde den høje kvalitet, skriver AU-rektor og formand for Danske Universiteter Brian Bech Nielsen og CBS-rektor og næstformand Nikolaj Malchow-Møller.

I september barslede den socialdemokratiske regering med udspillet ”Danmark kan mere III”, som indeholdt forslag til en grundlæggende ændring af strukturen på de danske universitetsuddannelser.

Oplægget var, at langt færre skal tage en toårig kandidatuddannelse og i stedet nøjes med en etårig med det mål at rykke uddannelserne tættere på arbejdsmarkedet og samtidig øge arbejdsudbuddet.

På universiteterne vil vi gerne videreudvikle vores uddannelser, og den måde vi gør tingene på. Vi deler målet om at styrke overgangen til arbejdsmarkedet, gøre flere uddannelser mere erhvervsrettede, øge arbejdsudbuddet og skabe bedre balance mellem sektorerne. Men det skal ikke ske på bekostning af kvaliteten.

Danske Universiteter har derfor formuleret en række reformforslag, som vi er klar til at tage med ind til forhandlingsbordet. Vores sigte er at styrke koblingen til erhvervslivet, øge arbejdsudbuddet og samtidig fastholde den høje kvalitet.

Bring uddannelser tættere på erhvervslivet

Universiteterne arbejder vedvarende med at skabe tættere kontakt til erhvervslivet, og vi vil gerne gøre endnu mere. Vi ønsker mulighed for at øge udbuddet af erhvervskandidater, hvor den studerende har en optimal vekselvirkning mellem uddannelse og job. I dag er det begrænset, hvor mange af den slags uddannelser, vi må udbyde. Samtidig ser vi gerne, at erhvervskandidatuddannelsen bliver mere fleksibel og kortere, så den er attraktiv for endnu flere studerende.

Vi vil også gerne indføre et obligatorisk erhvervselement på kandidatuddannelserne, så alle studerende får mulighed for at deltage i et forløb med en virksomhed eller en offentlig institution, eksempelvis ved at skrive speciale med udgangspunkt i en specifik udfordring på arbejdspladsen. Afhængigt af hvordan ordningerne skrues sammen, vurderer vi, at de to forslag tilsammen kan give et væsentligt bidrag til at øge arbejdsudbuddet.

Uddannelsesskift giver også erfaringer

Der er mange studerende i dag, som skifter uddannelse. Og her er vi i uddannelsessektoren ikke gode nok til at anerkende den viden og de erfaringer, unge mennesker har med i bagagen fra andre uddannelser og give merit for det. Vi vil gerne i tæt samarbejde med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne se på, hvordan vi kan gøre det mere smidigt at skifte studie, uden at det sker på bekostning af kvaliteten.  Vi kan både spare midler til uddannelse og øge arbejdsudbuddet, hvis vi bliver bedre til at anerkende viden, som den studerende allerede har opnået.

Ind med de internationale studerende

Fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Ingeniørforeningen lyder det igen og igen: Fjern nu det loft over internationale studerende, som er pålagt universiteterne. Og det med god grund.

Flere udenlandske studerende vil øge arbejdsudbuddet og styrke dansk erhvervsliv. For mange af dem bliver og bidrager til det danske samfund. En nylig analyse fra Dansk Erhverv viser, at hvis vi optager 1.000 internationale studerende mere om året, så kan vi øge arbejdsudbuddet i Danmark i 2030 med 3.500 årsværk. Vores opgave er sammen med erhvervslivet at sikre, at endnu flere bliver fastholdt i beskæftigelse i Danmark efter endt studium.

Mindre uddannelse er aldrig løsningen

Vi har endnu til gode at se eksempler på, at en nation er blevet styrket via mindre uddannelse. Vi hører heller ikke erhvervslivet eller andre efterspørge dimittender med ringere kvalifikationer.

Gennem kandidatstudiets sidste del løftes de studerende op på et højere niveau og de kommer på toppen af deres fag. Derfor er vi meget kritiske over for forslaget om at halvere kandidatuddannelserne. Til gengæld har vi ovenfor angivet bedre alternativer, der ikke reducerer kvaliteten af uddannelserne.

Arbejdsudbuddet er også afhængigt af, hvor mange studerende, der søger de forskellige typer af uddannelser. Vi er åbne overfor at diskutere, om der er behov for at dimensionere universitetsuddannelserne yderligere under forudsætning af, at provenuet fra reduktionen tilbageføres til uddannelserne med henblik på at øge de studerendes mulighederne for feedback og direkte dialog med underviserne og forskerne.

Stil gerne krav – men inddrag os

Der er brug for gode uddannelser på alle områder i Danmark. Universiteterne vil gerne styrke de studerendes overgang til arbejdsmarkedet, gøre uddannelserne mere erhvervsrettede, øge arbejdsudbuddet og skabe bedre balance mellem sektorerne.

Hele uddannelsesområdet er kendetegnet ved række sammenvævede problemstillinger og enhver snuptagsløsning giver afledte udfordringer andre steder i systemet. Det kalder på en helt ny tilgang i arbejdet med reformer af de videregående uddannelser.

Derfor, kære politikere og ministerium: Invitér universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og andre centrale interessenter med ind i det politiske maskinrum.

Ganske som det blev gjort ved den politiske aftale om læreruddannelsen tilbage i september. I vil opleve Danske Universiteter som en konstruktiv samarbejdspartner.

Stil gerne krav fra politisk side til, hvad vi skal opnå. Som universiteter har vi kun en interesse i at blive endnu bedre til at uddanne til samfundets behov.

Men kom til os med mål og ikke metoden. Dialog er vejen frem til solide og gode reformer, som styrker Danmark.