Aktuelle jobopslag i Danske Universiteter:

Der er i øjeblikket ingen ledige stillinger.

 

Kommunikationsmedarbejder

Midlertidig stilling på 15-20 timer om ugen / ansøgningsfrist 12. januar 2026.

Ønsker du at arbejde med kommunikation og analyse i krydsfeltet mellem uddannelse, forskning og politik, og har du lyst til at være tæt på dagsordenen på universitetsområdet? – så har vi måske jobbet til dig.

Om os

Danske Universiteter er en organisation for de otte danske universiteter, som søger at sikre, at universiteterne har de bedst mulige rammer for at løfte deres samfundsansvar. Dette gør vi ved at understøtte samt koordinere fælles politikudvikling og interessevaretagelse igennem dialog med interessenter og ministerier, samt betjening af universiteternes øverste ledelser.

Danske Universiteter består af et lille sekretariat på ca. 15 medarbejdere i hjertet af København, hvor alle døre er åbne, og der er højt til loftet. Der sættes pris på en uformel tone og godt samarbejde på tværs af vores teams, som arbejder med uddannelse, forskning, innovation og universiteternes administration.

Vi vægter sparring og samarbejde højt på tværs af de forskellige teams. Ud over et højt fagligt niveau, lægger vi også vægt på et rummeligt fællesskab og et godt kollegaskab.

Vi kan tilbyde fleksible arbejdstider, der kan tilpasses studie, andet arbejde eller særlige behov.

Om jobbet

Som kommunikationsmedarbejder bliver du en del af Danske Universiteters kommunikations- og analyseteam og vil arbejde tæt sammen med kolleger om at understøtte organisationens politiske og strategiske kommunikation. Opgaverne spænder bredt og giver indblik i både den daglige kommunikation og større aktiviteter som fx Folkemødet.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af opslag på sociale medier (eks. til organisationens LinkedIn-profil)
  • Desk research og indsamling af viden til notater, oplæg og kommunikation
  • Bidrag til planlægning og gennemførelse af Danske Universiteters aktiviteter på Folkemødet

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, og at du:

  • Har en skarp pen og lyst til at formidle komplekse emner klart og præcist
  • Er analytisk, systematisk og tager ansvar for dine opgaver

Derudover vil det være en fordel, hvis du har:

  • Interesse for uddannelses-, forsknings- og universitetspolitik
  • Flair for sociale medier
  • Erfaring med at opsætte simpel grafik og layout af publikationer

Stillingen kan være relevant for dig, der er færdiguddannet, under uddannelse eller ønsker en erhvervskandidat. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage aktivt til vores kommunikationsarbejde og kan tage ansvar for både små og større opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset til 10 måneder fra ansættelse og er på 15-20 timer om ugen med start den 1. marts eller snarest muligt.

Du vil blive indplaceret på den relevante overenskomst, efter ansættelsesforhold, kvalifikationer og erfaring.

Dit arbejdssted vil være: Fiolstræde 44, 1. th, 1171 København K.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning samt cv på ansogning@dkuni.dk, senest den 12. januar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, kan du kontakte kommunikationschef Toke Kristiansen (tkr@dkuni.dk) eller administrationschef Kira Vinberg Iversen (kv@dkuni.dk)

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.