Danske Universiteters udmelding om stillerum

 In Pressemeddelelser

27. marts 2025

Universiteterne i Danmark har studerende og ansatte med forskellige baggrunde.

Der er stillerum eller refleksionsrum på flere universiteter, hvor studerende og medarbejdere kan trække sig tilbage for at få ro, fordybe sig, reflektere eller bede en personlig bøn.

Der er i Danske Universiteter enighed om, at brugerne af rummene skal udvise respekt for andre brugere, og at der ikke må udøves social kontrol i forbindelse med brugen af rummene. 

Der er i Danske Universiteter enighed om, at rummene skal holdes neutrale, at de ikke må udsmykkes med religiøse symboler og ligeledes heller ikke må anvendes til religiøs forkyndelse. Brugerne må heller ikke efterlade personlige ejendele i rummene. Sådanne skal medtages, når man forlader rummet. Dette sikres af universiteterne ved jævnlige opsynsrunder.

Hvis ovenstående hensyn ikke respekteres, vil det enkelte universitet tage de skridt universitetet finder nødvendigt, herunder kan rummene eventuelt blive lukket permanent.