Universiteterne er klar til disruption

Af Jesper Langergaard Direktør i Danske Universiteter

Er universitetsuddannelserne klar til robotterne, spørger Altinget.
Underforstået; er universiteterne klar til en verden, hvor teknologien forandrer arbejdsmarkedet, digitaliseringen forandrer alt, og hvor krav til kompetencer og viden forventes at skifte hurtigere end fadølshanerne blev tømt på Folkemødet?
Svaret er ja!

Vi er klar. Universiteterne, vores forskning og vores uddannelser er faktisk født klar til disruption, hæsblæsende udviklingsspring og usikre fremtidshorisonter.
Disruption er nemlig videnskabens natur – og det er en af de væsentligste styrker i vores forskningsbaserede uddannelser.

Evnen til at rykke sin faglighed, sine kompetencer og sit verdensbillede op med rode og genplante sig selv, hvis verden skælver og et nyt paradigme vinder frem.
Det er vores historie, vores grundlag og hele den metode, der strømmer fra forskningens verden ud i vores uddannelser og ud i vores studerende. Optag ny viden, evaluér og reager. Meget vi skal blive bedre til Vi tror på kernen i vores uddannelser. Men det betyder bestemt ikke, at vi er gode nok. For det er vi aldrig. Digitaliseringen vil revolutionere vores uddannelser, ligesom internettet, studenteroprøret, velfærdssamfundet, industrialiseringen og bogtrykkerkunsten har gjort det før.
Det betyder, at vores uddannelsers opbygning, form og indhold skal gentænkes – og det betyder, at uddannelsernes kvalitet skal udvikles og sikres på nye måder.
Det arbejde er vi allerede i gang med. Vi står ikke stille, hverken i forskning eller i undervisning, og der er masser af ting, vi kan og skal blive bedre til. Og det gør vi. Flytter os konstant. Det gør videnskab.

På årets Folkemøde var uddannelse og forskning et debatemne ved mange arrangementer. Og det var få, der ikke talte universiteternes sag. Vores betydning for Danmarks udvikling og fremtid blev lovprist – ikke som samfundsudviklingens hellige gral, men som en uundværlig og integreret del af vækst og velfærd i det her land.
Der var desværre ingen regeringspartier, der lovede hverken en ny globaliseringsaftale eller at sløjfe besparelserne på uddannelsesområdet. Men måske er der håb forude.
I hvert tilfælde kom der en meget direkte kærlighedserklæring fra Søren Pind til universiteterne, da han midt under en paneldebat kyssede Rektorkollegiets formand, Anders Bjarklev, på panden. Pengene skal følge med Fremtidsministerens hjerte brænder for universiteterne. Det ved vi. Men vi så nu gerne, at der med lidenskaben fulgte penge til videnskaben.

For selv om vi tror på kernen og kvaliteten af vores forskningsbaserede uddannelser, så gør tro det altså ikke alene i vores verden. Det er nødvendig med en kontant prioritering af sektoren. Lige netop den tætte forbindelse mellem forskning og uddannelse blev på Bornholm fremhævet som essensen af universiteternes uddannelseskvalitet – og den kvalitet koster altså penge.

Det er uddannelseskvalitet, når vores studerende lærer, at de ikke skal frygte udviklingen, men forstå den og skabe den. At de skal skifte perspektiv, så vi ikke ser os som ofre for teknologiske revolutioner, men skaberne af dem.
Det er kvalitet, når vi ser dem træde grundforskningens bittesmå, usynlige skridt, der mange år senere viser sig at bane vejen for kræftbehandling, rumrejser, internettet eller selvkørende busser i Allinge. Og det er kvalitet, når vi ser dem levere konkrete produkter og ny viden, der flytter det erhvervsliv, de i tusindtal hvert år træder ud i.
Det kan vores studerende i en omskiftelig verden, fordi kvalitet er disruption-resistent. Hvis noget står på et solidt fundament, kan det udvikles, men ikke væltes.
Det gør vores studerende, og derfor er de klar til ikke bare at møde robotterne, men til at udvikle dem, bygge dem og forstå dem som en del af fremtidens samfund.

Udgivet 22. juni 2017 på altinget.dk