Regeringen mangler stadig at vise, hvilke problemer mindre uddannelse løser

Debatindlæg bragt i Altinget 3. marts 2023

Af Brian Bech Nielsen, Rektor for Aarhus Universitet, formand for Danske Universiteters rektorkollegium og formand for Aarhus Universitets Forskningsfond  

Der er store udfordringer med flere uddannelser i Danmark. Men hvilket problem, der bliver løst med kortere kandidatuddannelser, er svært at se, skriver Brian Bech Nielsen.

En historisk stor reform af de videregående uddannelser. Således karakteriserer regeringen det politiske udspil, som den præsenterede torsdag. Vi savner desværre overbevisende argumenter for behovet for en reform, hvor universitetsuddannelserne forkortes.

Vi anerkender, at der er store udfordringer med flere uddannelser i Danmark. For få unge søger ind på en række stærkt efterspurgte erhvervs- og professionsuddannelser, og alt for mange unge efterlades på perronen helt uden nogen kompetencegivende uddannelse overhovedet. Denne reform løser ingen af de problemer.

Vi har i det hele taget svært ved at se, hvad det er for et problem, der bliver løst med kortere kandidatuddannelser. Kortere uddannelse er ikke til gavn for Danmark, det vil forringe kvaliteten af universitetsuddannelserne, og det vil svække uddannelsernes tilknytning til erhvervslivet. Det vender jeg tilbage til nedenfor.

Helt overordnet har vi endnu til gode at se eksempler på, at en nation er blevet rigere gennem mindre uddannelse.

Væsentlig kvalitetsforringelse

Der er dele af reformen, som Danske Universiteter finder positive og kan støtte. Vi vil gerne videreudvikle vores uddannelser og den måde, vi gør tingene på.

Vi deler regeringens mål om at gøre flere uddannelser endnu mere erhvervsrettede.

Derfor vil vi gerne være med til at udvikle flere og mere fleksible erhvervskandidater, hvor man ved siden af studierne er ansat i en virksomhed. Vi vil også gerne tage imod flere internationale studerende og uddanne flere internationale erhvervskandidater.

Vi hilser desuden forslaget om, at man i øget udstrækning skal kunne opkvalificere sig via livslang læring velkommen. Endelig er vi tilfredse med, at der bliver lagt vægt på, at universiteter skal inddrages i udformningen af reformen. Tak for den invitation, som vi meget gerne tager imod.

Men tilbage til afkortningen af kandidatuddannelserne, som er hovedgrebet i reformen. Forslaget er både omfattende og omkalfatrende i en sådan grad, at universiteterne på mange fagområder nærmest ikke vil kunne “give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau,” som det er formuleret i universitetsloven.

Afkortningen af en meget stor andel af universitetsuddannelserne med et år er en væsentlig kvalitetsforringelse, ligegyldigt hvor mange ekstra timer og mere feedback vi tilbyder.

Hvorfor skal de danske universitetsuddannelser ændres så grundlæggende, som reformen lægger op til? Er universiteterne verdensfjerne? Er de studerende dovne? Er kontakten med erhvervslivet minimal? Uddanner universiteterne primært til den offentlige sektor? Nej, det er ganske enkelt ikke tilfældet.

Bare en kort opdatering til realiteterne i 2023. Alle danske universiteter samarbejder tæt med erhvervslivet. De studerende gennemfører deres studier på kortere tid end nogensinde.

Der er indført nye fleksible uddannelsesformer, hvor man kan veksle mellem arbejde og uddannelse, og universiteterne uddanner i dag primært kandidater til den private sektor. Akademikerarbejdsløsheden er 3,3 procent – det laveste niveau siden 2008 – og der er stor mangel på en lang række af vores kandidater.

Kortere uddannelser svækker erhvervsrelevans

Regeringen ønsker at styrke universitetsuddannelsernes kobling til erhvervslivet, hedder det i udspillet. Hvordan en kortere uddannelse skal kunne sikre dette, er svært at forstå.

En etårig kandidatuddannelse vil kræve en væsentlig højere studieintensitet. Det vil ikke levne tid og plads til projektforløb i virksomhederne. Udlandsophold og de udbredte specialesamarbejder med virksomheder vil også blive en saga blot.

Endelig vil det blive meget vanskeligt at have et studiejob ved siden af uddannelsen, som over halvdelen af de studerende har i dag, og som ofte er vejen til det første job. Og så er der næppe nogen studerende, der kommer lettere i arbejde ved, at man forkorter deres uddannelse.

Men kan de studerende ikke bare løbe hurtigere og lære mere på den korte tid? Nej, sådan fungerer uddannelse ikke. Viden kan ikke forceres eller presses ind med turbofart. Den skal optages, gennemarbejdes, udfordres, vurderes, sættes i perspektiv.

Kernefaglighed kræver fordybelse, og det kræver tid at opdyrke evnen til at sætte den i spil. Og mon ikke de fleste i en tid med udfordringer med studentertrivsel erkender, at de studerende er pressede nok i forvejen?

Fordybelse tager tid. Det toårige kandidatforløb og ikke mindst specialet er afgørende for, at de studerende opnår et højt fagligt niveau. Dyb faglighed er forudsætningen for, at den studerende selvstændigt er i stand til løbende at tilegne sig og anvende ny viden, og det er en evne, som samfundet og danske virksomheder forventer og efterspørger af eksperter og vidensarbejdere.

Dialog er vejen frem

Der er som nævnt elementer i regeringens udspil, som vi ser gode takter i, men vi kan ikke få kortere kandidatuddannelser til at rime på kvalitet og erhvervsrelevans. Det vil give de unge mennesker – vores fælles fremtid – dårligere muligheder, og det gør Danmark fattigere.

Vores håb er, at man i de politiske forhandlinger vil stoppe op, lytte til aftagerne, lytte til de studerende og lytte til universiteterne.

Dialog og inddragelse er vejen frem til solide og gode reformer til gavn for Danmark.