Hvad vi taler om, når vi taler om humaniora anno 2023

Debatindlæg bragt i Altinget den 17. marts 2023

Af Jens Ringsmose, formand for Taskforce for Fremtidens Humaniora i Danske Universiteter og rektor ved Syddansk Universitet

Det er efterhånden vanskeligt at åbne en avis eller deltage i en familiefrokost uden at støde på holdningstilkendegivelser om, hvad humaniora er, og – måske i særdeleshed – om hvad humaniora burde være. Det er på mange måder forfriskende. Fra tid til anden får man imidlertid også fornemmelsen af, at kun de færreste rent faktisk kender til de store forandringer, der har præget det humanistiske fagområde det seneste årti.

Danske Universiteter har nedsat en taskforce, som har haft til formål at dokumentere denne udvikling og de betydelige forandringer, der har præget området. Ambitionen er også, at taskforcen skal fortsætte og styrke den koordinerede indsats med at udvikle det humanistiske områder på tværs af landets universiteter. Danmark har brug for et robust og livskraftigt humaniora – og vi tager meget gerne debatten om fremtidens humanistiske uddannelser.

Det er imidlertid afgørende, at debattører, politikere og andre med holdninger til humaniora er oplyste om, hvordan virkeligheden er for universiteterne. Så vi som et minimum kan være enige om, hvad udgangspunktet er, når vi taler om humaniora. Også i lyset af de kommende forhandlinger om en kandidatreform. Dialoger og politiske initiativer fungerer nu engang bedst, når de er baseret på fakta.

Taskforcens dokumentation viser med tydelighed, at humaniora er forvandlet – humaniora anno 2023 er noget ganske andet end humaniora anno 2013:

• Siden 2013, da optaget på de humanistiske uddannelser var størst, er optaget af bachelorstuderende på humaniora i Danmark faldet med 47 pct.
• Optaget på det humanistiske område er nu 10 pct. lavere end optaget i 1990, da der blev optaget 5.113 studerende mod 4.627 i 2022. Til sammenligning er befolkningen i Danmark vokset med ca. 16 pct. siden 1990.

Ud over de strukturelle forandringer har også uddannelsernes indhold ændret sig markant. I dag er der et langt stærkere bånd mellem de humanistiske uddannelser og erhvervslivet. De studerende har fx væsentlig bedre mulighed for at deltage i projektorienterede forløb og for at skrive speciale sammen med virksomheder. Samtidig har vi har skærpet uddannelsernes kompetenceprofiler bl.a. gennem dialog med vores aftagerpaneler, sammensat af repræsentanter for offentlige og private virksomheder.

Siden 2013 har særligt tre politiske initiativer haft indvirkning på antallet af humanistiske studerende: den ledighedsbaserede dimensionering, lukningen af engelsksprogede studiepladser og senest aftalen om at fjerne studiepladser i de store byer og øge aktiviteten regionalt.

 

Efter 2013 er der sket et markant fald i optaget på humaniora, så det i dag er halveret.

Humanister får hurtigere job

Effekten af det mindskede optag på de humanistiske bacheloruddannelser begynder nu at vise sig i dimittendledigheden. Der går syv år, fra den enkelte studerende begynder på en bacheloruddannelse, til man kan registrere eventuel ledighed for dimittenden. Fem års studier plus syv kvartaler på arbejdsmarkedet. Den ledighedsbaserede dimensionering begyndte i 2015, og først nu begynder vi således at se, hvad reduktionen af studiepladser betyder for jobmuligheder for dimittenderne.

Lige nu kan vi stadig kun måle den ledighed, der kan registreres på de kandidater, der blev optaget på universiteterne i dimensioneringens første år.

Kortlægningen indikerer tydeligt, at dimensioneringerne virker efter hensigten. Der er i dag en historisk lav ledighed blandt nyuddannede kandidater fra humaniora, så deres ledighedsgrad hastigt nærmer sig niveauet for nyuddannede fra de øvrige hovedområder.

Med et betydeligt fald i dimittendledighed kan man forvente, at effekten bliver endnu større i de kommende år.

Som nævnt: I Taskforcen for Fremtidens Humaniora arbejder vi for at skabe et bæredygtigt og robust humaniora. Danmark har brug for humanvidenskaben med al dens mangfoldighed, når vi skal løse store samfundsmæssige udfordringer og forstå os selv og hinanden som mennesker i en social, kulturel og historisk sammenhæng. Et samfund uden humaniora er et fattigt samfund.

Første skridt er at skabe mere klarhed over humaniora anno 2023 og en større forståelse for, hvad vi taler om, når vi taler om humaniora.

Læs mere her: Udviklingen på de humanistiske uddannelser – optag, dimensionering og ledighed

Læs mere her: Faktanotat – udviklingen i humanistiske uddannelser