Notat om dimensionering

 In Analyser og notater, Fakta om sektoren

Notatet her har til formål at redegøre for de forskellige typer af dimensionering, som regulerer antallet af studiepladser på universiteterne.

Der findes 5 typer af dimensionering på universitetsuddannelserne;
A. Uddannelsesspecifik dimensionering, som gælder få udvalgte uddannelser.
B. Den ledighedsbaserede dimensionering, som baseres på dimittendledighed.
C. Loftet over antallet af engelsksprogede studerende kan betegnes som en form for dimensionering af uddannelserne.
D. Loftet over universiteternes optag i de store byer samt hovedcampus kan betragtes som en geografisk dimensionering.
E. Kandidatreformen (gennem sektordimensionering som blev aftalt i april 2024) lægger et samlet loft over optaget på heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS.

Uddannelses- og forskningsministeren har jævnfør universitetsloven mulighed for at indføre maksimumsrammer for tilgangen til universitetsuddannelser. Det er således en regeringsbeslutning, hvis ministeren ønsker at indføre adgangsbegrænsning på uddannelserne, men da dimensioneringsformerne C, D og E udspringer af politiske aftaler vil de politiske partier i de forskellige aftalekredse forventeligt skulle inddrages ved ændring.

Læs hele notatet her: Notat om dimensioneringsmodeller