Behov for justeringer på SPS-området

Nyhed 8. januar 2026

Danske Universiteter mener, at der er behov for at justere på beslutningen om, hvordan personbåren SPS skal leveres fra 2027 .

Uddannelses- og Forskningsministeriet har administrativ besluttet at universiteterne skal overtage en del af opgaven med at give personbåren specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende fra 2027.

Universiteterne havde ønsket sig en model, hvor den fulde opgave med personbåren støtte blev overdraget, men det er der ikke blevet lagt op til fra embedsværkets side. En af opgaverne, som universiteterne afskæres fra med beslutningen, er at agere bindeled mellem egne studerende i kraft af hhv. mentorer og støttemodtagere.

Med den administrative beslutning om overdragelse, ser universiteterne også ud til at få en reduceret økonomi til opgaven i forhold til den økonomi, der tidligere var til opgaven. Når der bliver færre ressourcer, bliver det endnu vigtigere at der sker en afbureaukratisering, så midlerne kan bruges til at støtte studerende med SPS-behov og ikke på uhensigtsmæssig detaljeret administration.

Universiteterne har i årevis ønsket en generel forenkling af SPS-systemet, og ønsket om afbureaukratisering deles af Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler og Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelse, som udtrykt i et fælles brev til Uddannelses- og Forskningsministeriet i december 2025.

Danske Universiteters konkrete forslag til ændringer af personbåren SPS på universiteterne er opstillet herunder.

1) Afskaffelse af udbud – fuld hjemtagning af personbåren støtte
Universiteterne ønsker at overtage al personbåren SPS-støtte (støttetimer, mentorer, supervision, dysleksi m.m.), så der ikke længere gennemføres udbud på området. Det reducerer bureaukrati, øger kvaliteten og gør det lettere for universiteterne selv at matche studerende med relevante mentorer.

2) Én samlet økonomisk ramme – enklere SPS-økonomi
I dag skal universiteterne søge bevilling og refusion pr. studerende, pr. ydelse og pr. semester. Universiteterne ønsker at erstatte dette med én samlet årlig, øremærket SPS-ramme pr. universitet, som efterreguleres årligt. Det vil kraftigt reducere administrationen for både universiteter og STUK.

3) Formatfrihed i studiestøtten – fleksible formater og enklere afregning
Universiteterne ønsker frihed til at kombinere individuelle og kollektive støtteformater samt udvikle nye formater som drop-in eller netværksforløb.

4A) Afskaffelse af genansøgningsredegørelser
Universiteterne og studerende som modtager støtte, bruger i dag omfattende tid på at lave redegørelser og forløbsbeskrivelser for hver studerende hvert semester. Universiteterne ønsker at erstatte dette med en enklere, evt. årlig evalueringsmodel, som er mere meningsfuld for de studerende og reducerer administrationen markant.

4B) Forenklet afrapportering fra leverandører
Leverandørernes afrapportering består i dag af detaljerede registreringer af leverede ydelser og tidsfrister. Universiteterne ønsker at der udvikles et enklere og mere hensigtsmæssigt format i dialog med universiteterne, så unødvendigt bureaukrati fjernes.

4C) Bevillingskompetence til universiteterne
I dag skal alle bevillinger søges hos STUK pr. studerende og pr. ydelse. I stedet bør universiteterne have ansvaret for bevillingskompetencen, mens STUK fører tilsyn. Det vil mindske ventetid, reducere frafald og forenkle processen for de studerende.