Uddannelseslandskabet er ikke en jungle
Vi blander danske æbler med franske vindruer. Debatten om antallet af uddannelser på de danske universiteter er skævvredet og usaglig.
Af Jesper Langergaard, Direktør Danske Universiteter. Bragt i Altinget.dk 17. april 2018
”Et vildtvoksende skov. En jungle af uddannelser. Der skal luges ud!”
Metaforerne står i kø, når pressen skal beskrive udbuddet af bacheloruddannelser på de danske universiteter. Men hvem er det egentlig, der ikke kan overskue uddannelserne, og hvad er i så fald et mere hensigtsmæssigt antal?
Norge har ifølge Uddannelses- og forskningsministeriets 931 bacheloruddannelser, i Østrig er der 448, og i Danmark har vi 386 af slagsen.
I Frankrig har de 50 såkaldte bachelor-indgange, men at bruge det tal i en international sammenligning svarer til, som vi tidligere har skrevet på disse sider, at blande danske æbler og franske vindruer.
Problemet ligger ikke i antallet
Når Altinget inviterer til en debat med overskriften Hvordan rydder vi op i uddannelsesjunglen, må vi anfægte præmissen, for vi mener ikke, at problemet ligger i antallet af uddannelser.
Universiteterne bliver af og til beskyldt for at have knopskudt uddannelser efter forgodtbefindende, men det er vigtigt at huske, at universiteternes uddannelser skal uddanne til et omskifteligt arbejdsmarked, der efterspørger mange forskellige kompetencer.
Universiteterne har ikke opdyrket en uddannelsesjungle, men et bredt og varieret uddannelseslandskab. Det er nødvendigt, at universitetsuddannelser er specialiserede, og det er de også i andre lande, fordi uddannelserne skal afspejle det højeste internationale niveau.
Det er og bliver et svært valg
Danske Universiteter anerkender, at det kan være svært for de kommende studerende at beslutte sig for, hvilken uddannelse og levevej, de skal vælge.
Men det vil altid være et svært valg.
Vi kan ikke reducere kompleksiteten i uddannelsernes indhold med det formål at gøre udbuddet nemmere at overskue, for det ville være at gå på kompromis med kvaliteten.
Det, vi kan gøre, er at reducere kompleksiteten i formidlingen af mulighederne i de uddannelser, der udbydes, og det er noget, vi gerne vil være bedre til.
Vi tror ikke på, at et bestemt antal eller flere brede indgange til bacheloruddannelserne vil gøre uddannelsesvalget for det enkelte unge menneske nemmere.
Politiske tiltag som fremdriftsreform og begrænsning af dobbeltuddannelse har gjort systemet mindre fleksibelt for de studerende, og derfor er valget om uddannelse mere end nogensinde en stor og afgørende beslutning at tage.
En saglig baggrund
Universiteterne vil i fælleskab gennemgå uddannelsesudbuddet for at skabe større overskuelighed for både de unge, der skal til at starte på en uddannelse, og for de arbejdsgivere, som skal ansætte en relevant nyuddannet medarbejder.
Det vil vi gerne gøre på en saglig baggrund, og ikke på baggrund af tilfældige tal eller usaglige sammenligninger.
Uddannelsernes kvalitet og internationale niveau skal altid komme i forreste række. Derfor er det ærgerligt, at det store arbejde i det nyligt afsluttede Udvalg for bedre universitetsuddannelser i medierne er reduceret til at handle om antallet af uddannelser i stedet for kvalitet, indhold og udvikling af uddannelserne.
