Debatindlæg: Et nyt regeringsgrundlag bør investere i viden

Indlæg bragt i Børsen, 14. marts 2026

Af Anders Hoff, Politisk chef for forskning og innovation, LIF, Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Jan Hylleberg, Viceadm. Direktør, Green Power Denmark, Janne Gleerup, Forperson, DM, Jesper Langergaard, Danske Universiteter, Laura Klitgaard, Formand, Ingeniørforeningen, IDA, Lia Leffland, Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, direktør, GTS-foreningen, Mikkel Haarder, Underdirektør, DI, Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed, Danske Rederier, Sara Vergo, formand, Djøf og Tomas Kepler, Formand, Akademikerne

Valgkamp handler om prioriteringer. Om velfærd, sikkerhed, sundhed, klima og økonomi.

Men alle politiske ambitioner forudsætter, at Danmark fortsat er ambitiøse på forskningsområdet og går forrest i at skabe ny viden, der omsættes til virksomheder, arbejdspladser og løsninger, som andre lande efterspørger. I sidste ende er det viden, vi lever af.

Før værdier kan prioriteres, skal de skabes. Derfor bør et kommende regeringsgrundlag have en klar og entydig ambition om at styrke offentlige investeringer i forskning og udvikling.

Samtidig bør vi droppe den særegne danske model, hvor vi modregner EU-hjemtaget af forskningsmidler i det nationale offentlige forskningsbudget. Den nuværende minister for uddannelse og forskning, Christina Egelund, har netop signaleret vilje til at ændre ordningen.

Det er et vigtigt skridt. Nu bør ambitionen forankres politisk, så internationale forskningssucceser styrker den samlede danske forskningsindsats i stedet for at reducere den.

Uanset om man ser forskning og innovation som drivkraft for vækst og iværksætteri, som fundament for uddannelse eller som forudsætning for teknologisk suverænitet, sundhed og velfærd, er én ting fælles. Uden investeringer i forskning mister vi vores evne til at være først med fremtidens løsninger.

Værdier skal skabes, før de kan prioriteres

Danmarks velstand er ikke opstået af sig selv. Den er skabt gennem ny viden og uddannelse og nye teknologier, stærke institutioner og virksomheder, der har omsat forskning til løsninger og arbejdspladser.

Fra life science, grøn omstilling og digitale løsninger til nye produktionsformer, forretningsmodeller, institutioner og organisationsformer, har viden været fundamentet for de arbejdspladser og den produktion, der ligger bag vores velstands fremgang.

Danmark er i dag blandt verdens førende lande inden for eksempelvis vindenergi og life science. Begge styrkepositioner udspringer af årtiers investeringer i forskning, uddannelse og samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter, virksomheder og offentlige institutioner.

Når danske løsninger eksporteres til resten af verden, skaber det både arbejdspladser og velstand.

Et nyt globalt kapløb om viden

I en ny geopolitisk virkelighed med teknologisk kapløb, er det blevet endnu tydeligere, hvor afgørende viden er. Den der mestrer viden og kompetencer, mestrer fremtiden.

USA og Kina investerer massivt i forskning og udvikling, mens EU kæmper med lavere produktivitetsvækst og stigende global konkurrence,

Hvis Europa og Danmark vil bevare konkurrenceevne, handlefrihed og teknologisk styrke, kræver det investeringer i ny viden. Vi når ikke klimamålene uden nye energiteknologier. Et stærkt forsvar kræver avanceret teknologi og cybersikkerhed. Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver nye behandlingsformer og velfærdsteknologi. Og det hele skal organiseres og formidles, så vi alle sammen kan forstå det.

Den erkendelse går igen internationalt. I Europa har blandt andre Mario Draghi i sin rapport om EU’s konkurrenceevne peget på behovet for markant stærkere investeringer i forskning og innovation.

Alligevel fungerer Danmarks nuværende målsætning om at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning i praksis som et loft frem for en ambition. Det er ikke tilstrækkeligt i en tid, hvor teknologisk udvikling accelererer, og hvor Europas produktivitet halter.

Danmark skal hæve ambitionerne

Derfor bør en ny regering i et kommende regeringsgrundlag sende et klart signal om, at Danmark vil være blandt de lande, der former fremtiden, og ikke blot tilpasser sig den.

Samtidig bør Danmark stoppe den nuværende praksis, hvor hjemtagne EU-forskningsmidler modregnes i de nationale bevillinger. Når danske forskere og virksomheder tiltrækker midler fra EU, bør det styrke den samlede forskningsindsats, ikke reducere den.

Hvis vi vil have flere europæiske løsninger på europæiske udfordringer, må vi også investere derefter.

Et valg om fremtidens velstand

Når debatten i valgkampen handler om fremtidens velfærd, klimaindsats og sikkerhed, handler den i sidste ende også om Danmarks evne til at skabe ny viden og omsætte den til løsninger.

Derfor er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at investere mere i forskning og innovation.
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.