DI og Danske Universiteter: DF’s krav spænder ben for udenlandske talenter
Dansk Folkeparti vil have udlændinge til at tage fag på dansk. Men det vil være et benspænd i kampen om de dygtigste internationale talenter og til skade for dansk økonomi og forskning, mener DI og Danske Universiteter.
Af Charlotte Rønhof og Anders Bjarklev. Hhv. underdirektør, Dansk Industri, og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter. Bragt på altinget.dk.
Dansk Folkepartis forslag om, at alle engelsksprogede videregående uddannelser med undtagelse af sprogfag skal indeholde et fag på dansk og en tilsvarende eksamen på dansk, vil gøre det svært at rekruttere de bedste internationale studerende. Forslaget vil reelt være en stopklods for tiltrækningen af udenlandske talenter. Det kan hverken virksomhederne, universiteterne eller Danmark være tjent med.
Higer efter hjerner og arbejdskraft
Danmark er et lille land, og vi skal række ud i verden efter arbejdskraft, viden og inspiration. Vi har brug for de største talenter og de bedste hjerner, for allerede i dag har danske virksomheder svært ved at få besat højt specialiserede stillinger. Internationale studerende er en vigtig fødekilde til fremtidige medarbejdere i virksomhederne. Hvis vejen for internationale studerende bliver besværliggjort af sprogkrav, vil det blive endnu vanskeligere for virksomhederne at få den arbejdskraft, de har behov for. Dermed risikerer virksomhederne hverken at kunne levere på bestilte ordre eller udvikle nye produkter. Det er skidt for væksten, og det er skidt for beskæftigelsen i Danmark.
Internationale studerende er en gevinst
Vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at visse internationale studerende under deres studier optager et SU-lån, hvorefter de forlader Danmark uden at betale deres lån tilbage. Det er en udfordring, der må håndteres af politikere og relevante myndigheder. Men det vigtigt, at visse studerendes misbrug af systemet ikke overskygger den altovervejende positive gevinst ved at tiltrække internationale talenter til Danmark.
Internationale studerende er nemlig en god forretning for Danmark. Den samfundsøkonomiske gevinst af internationale universitetsdimittender er betydelig. 779.000 kroner. Så mange penge bidrager den gennemsnitlige internationale universitetsdimittend med til det danske samfund. Det fremgik af en undersøgelse, som Danske Universiteter offentliggjorde i november sidste år.
En forudsætning for gode universiteter
Og så er der alt det, som er svært at gøre op i kroner og ører. For de internationale studerende har uvurderlig betydning for udviklingen af de danske universiteter. De højner kvaliteten, giver de danske studerende nye perspektiver og er en vigtig rekrutteringsbase for fremtidige forskere. Hvis vi ønsker danske universiteter i international klasse, så skal det også være muligt at tiltrække dygtige internationale studerende.
Det er vigtigt, at vi i Danmark fokuserer tiltrækningen af internationale studerende. Vi skal have fat i de allerbedste studerende, der kan og vil bidrage til de danske uddannelser og arbejdsmarked. Vi skal ligeledes have fokus på at tiltrække talenter til de uddannelsesområder med gode beskæftigelsesmuligheder og risiko for mangel på arbejdskraft. Samtidig skal vi i endnu højere grad fastholde de internationale studerende efter endt uddannelse, så de giver en endnu større samfundsøkonomisk gevinst.
Tilbyd kurser i dansk
I den sammenhæng er det naturligvis en god ide at tilbyde internationale studerende et kursus i dansk for at lette deres vej ind på det danske arbejdsmarked. Der er derfor også allerede i dag tilbud om danskundervisning ved siden af studierne. Men det siger sig selv, at man skal have haft dansk i rigtig mange år for at kunne følge et fag på universitetet på dansk og ovenikøbet gennemføre en eksamen på dansk. Så god til dansk behøver man ikke at være for at få sit første job som eksempelvis datalog eller softwareingeniør i Danmark.
Både virksomheder og universiteter i Danmark er afhængig af at kunne tiltrække talenter fra hele verden. Og konkurrencen om de kloge hoveder er hård, for Danmark er langt fra det eneste land i verden, der har brug for højt specialiseret international arbejdskraft.
Hvis Dansk Folkepartis forslag bliver en realitet, kommer Danmark til at spænde ben for sig selv i kapløbet om de dygtigste internationale talenter. Og det går ud over dansk økonomi, virksomhedernes konkurrenceevne og universiteternes kvalitet.
