Stop den unuancerede kritik af RUC

Af: Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, formand og næstformand, Danske Universiteter

(Bragt i Politiken 20 august 2020.)

I den seneste uge har RUC stået for skud i diverse medier. Startskuddet blev affyret af Dansk Erhverv, der i et indlæg i Politiken kritiserede at færre havde søgt ind på RUC her til september, og at ledigheden for universitetets nyuddannede kandidater er for høj.

Som rektorer lever vi af at samarbejde med aftagere og resten af omverdenen, derfor er også godt, når en arbejdsgiverorganisation engagerer sig i de danske universiteter. Men vi er også nødt til at have en nuanceret debat, og her mener vi, at der bliver skudt over mål.

RUC er et af otte universiteter i Danmark. De danske universiteter tilbyder alle noget forskelligt til forskellige grupper af studerende og til forskellige aftagere. Til sammen skal vi otte dække samfundets behov for akademiske medarbejdere til private og offentlige arbejdspladser og til skabelse af nye virksomheder. Vi har brug for mennesker med mange typer af kompetencer fra den dybe, specialiserede faglighed til den brede tværgående faglighed. Fælles for universiteternes uddannelser er, at deres faglige niveau svarer til det højeste internationale niveau på bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, og det gælder også for RUC.

RUC har historisk gået forrest i at udfordre normen og det er sjældent noget, man bliver hverken populær eller husket for. Men det var altså blandt andre RUC, der i modvind var med til at revolutionere universitetsverdenen med nye læringsformer. Det problembaserede og den samarbejdende læringsform er fortsat efterspurgt hos arbejdsgivere. Det oplever vi alle.

Det er betænkeligt, når der bliver sat lighedstegn mellem søgning og kvalitet af uddannelser. Vi oplever alle, at søgningen til vores uddannelser varierer over tid. I år var der 89 færre personer, som valgte RUC først. Det er da ærgerligt, men det er ikke alarmerende. Der er mange gode uddannelser i hele landet, som ikke er populære hos de unge, men som der er behov for og som har gode beskæftigelsesmuligheder efterfølgende.

Dimittendledighed er noget alle universiteterne har fokus på. Det er konjunkturafhængigt, hvor høj den er på tværs af universiteterne. Men selv i opgangstider er der noget, der tyder på, at det tager længere for nogle af vores kandidater at finde jobs, end for eksempelvis lærere og pædagoger. Mange af vores kandidater er specialister og møder et mere komplekst arbejdsmarked og en kompleks jobgeografi, hvor det kan tage tid at finde det sted, hvor de bedst kan bidrage. Men når de bliver ansat, holder de ved, forbliver på arbejdsmarkedet og løfter både virksomheder og offentlig sektor. Og endelig må det nævnes at over tid er beskæftigelsesgraden for RUC kandidater altså på niveau med de syv andre universiteter.

Det er et vigtigt emne, og alle de danske universiteter arbejder intensivt med at bringe dimittendledigheden ned, og at skabe bro mellem uddannelse og arbejdsmarked. Ikke mindst på RUC er der et omfattende arbejde i gang. Så inden alarmklokkerne kimer alt for højt, skal vi huske lige at trække vejret og se på det reformarbejde, som allerede er sat i værk. Det er ikke konstruktivt at tale et universitet ned, fordi der et enkelt år er 89 færre ansøgere. Det gavner ingen på sigt. Der er brug for RUC i det danske universitetslandskab og de kandidater, der uddannes her – også i fremtiden.