Udspil rammer også professionsuddannede på universiteterne
Debatindlæg bragt i A4medier.dk onsdag den 30. oktober 2024
Af Brian Bech Nielsen, forperson for Danske Universiteter og rektor ved AU, samt Jens Ringsmose, næstforperson for Danske Universiteter og rektor ved SDU.
Debat: Dele af reformudspillet om professionsuddannelser risikerer at sænke kvaliteten af universiteternes professionsuddannelser.
Regeringen har før efterårsferien præsenteret sit udspil til reform af professionsuddannelserne. I Danske Universiteter har vi tre overordnede bekymringer i forhold til udspillet
For det første, er vi bekymrede for udsigten til, at de professionsbacheloruddannelser, som universiteterne udbyder, bliver forkortet. For universiteterne har mere end 10.000 studerende indskrevet på professionsbachelorniveauet. Ikke mindst diplomingeniører, som erhvervslivet og DI har tilkendegivet, er meget velfungerende.
Vi frygter, at en realisering af reformudspillet vil sænke uddannelsesniveauet på vores professionsuddannelser trods tilførslen af nye midler. Selvom en uddannelses længde ikke er det eneste, der har betydning for en studerendes læring, så betyder antallet af fag, undervisningstimer, tiden til fordybelse og omfanget – altså: længden – også noget.
Vi har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelserne bag forslaget om at forkorte hovedparten af professionsuddannelserne med 15 ECTS. Udgangspunktet for at ændre i uddannelsernes indhold bør alene baseres på en faglig vurdering.
Masteruddannelser vil give betydeligt kortere uddannelsesforløb
Reformudspillet lægger for det andet op til, at der gennemføres en dimensionering af nogle af de kandidatuddannelser på universiteterne, der er særligt målrettede personer med en professionsbacheloruddannelse.
Universiteterne har ellers i mange år givet fx. sygeplejersker, lærere og pædagoger videreuddannelse på kandidatniveau. Det har givet de studerende et kompetenceløft og et styrket vidensgrundlag, og langt hovedparten af de studerende er vendt tilbage til det velfærdsområde, de kom fra og har løftet vidensniveauet med nye kompetencer og indsigt.
Selv hvis disse studerende flyttes til de nye masteruddannelser på professionshøjskolerne i stedet, reducerer man deres samlede uddannelsestid med typisk 1-1¼ år sammenlignet med i dag.
Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for vidensniveauet i de funktioner, de studerende efterfølgende skal varetage.
Reform kan svække sammenhæng i uddannelsessystemet
Til slut er det vores vurdering, at der med forkortelserne af uddannelserne i professionssektoren og ændringer i indholdet væk fra det vidensbaserede, så vil bachelorer fra professionshøjskolerne i fremtiden stå med dårligere forudsætninger i konkurrencen om en plads i forhold til både danske og internationale bachelorstuderende.
Vi frygter, at det kan resultere i en svækket sammenhæng i uddannelsessystemet.
Der er med andre ord en række bekymringspunkter omkring udspillet, som bør adresseres.
Vi er i Danske Universiteter klar til at diskutere udspillet konstruktivt, og vi opfordrer til, at vi bliver inddraget i den videre proces.
