Universiteterne 50 år efter studenteroprøret i ’68
Fredag 15. juni 13:30-14:30 H6 – AURORA – Aarhus Universitet
arrangeret af Danske Universiteter og Aarhus Universitet.
Hvad er universiteternes rolle 50 år efter studenteroprøret i 68 – og hvem skal bestemme over dem? Skal universiteterne levere dannelse, arbejdskraft, kritik, sandhed eller vækst? Og hvem skal bestemme, hvad de skal og hvordan de gør det?
Studentersatiresanggruppen MAGT danner en vokal og bidende baggrund for denne debat om universiteternes indretning, formål og fremtid.
Politikere, erhvervsliv, rektorer, bestyrelser, forskere og studerende har alle en forestilling om, hvad et universitet anno 2018 skal være. Men nogle har mere indflydelse end andre. Siden de studerende forkastede professorvældet i 68 har ansatte rektorer, eksterne bestyrelser og detaljerede politiske indgreb overtaget styringen af universiteterne, mens de studerende og de ansatte føler sig sat udenfor. Hvor fører udviklingen universiteterne hen, og hvem sidder ved rattet?
Ordstyrer: Jacob Rosenkrands, Vært på Deadline.
Deltagere
Bertel Haarder, MF, Venstre, tidl. Forskningsminister og Undervisningsminister
Anders Bjarklev, Rektor Danmarks Tekniske Universitet og Formand for rektorkollegiet ved Danske Universiteter
Lotte Bøgh Andersen, Professor, Aarhus Universitet
Lars Nørby Johansen, Bestyrelsesformand, Syddansk Universitet
Rebecca Ingemann, Studenterrepræsentant i bestyrelsen for Københavns Universitet, Studenterrådet, Københavns universitet
Kontaktpersoner
Laust Hallund, Danske Universiteter, 61652165