Drop modregning af EU-midler

Danmark skal have de høje ambitioner for deltagelse i EU’s forsknings- og innovationsprogrammer.

Som en lille, åben økonomi er vores vækst i høj grad baseret på viden, forskning og internationale samarbejder. Derfor skal vi række ud efter at være en del af Europas stærkeste forskningsmiljøer – og samtidig arbejde for, at EU bidrager mest muligt til at finansiere dansk forskning og innovation.

I dag modregnes hjemtag af EU-forskningsmidler i den danske 1 pct.-målsætning for offentlige forskningsinvesteringer. Det betyder, at når danske universiteter, virksomheder og forskningsinstitutioner tiltrækker flere midler fra EU, reduceres statens investeringer i forskning tilsvarende. Resultatet er, at et øget hjemtag ikke giver flere penge til forskning i Danmark – det ændrer blot finansieringskilden.

Det skaber en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. Danske forskningsinstitutioner og virksomheder bruger betydelige ressourcer på at deltage i EU’s programmer, fordi det styrker kvaliteten, det internationale samarbejde og adgangen til ny viden. Men det er ærgerligt, at et øget hjemtag samtidig fører til lavere nationale forskningsbevillinger. Konsekvensen er mindre forskning, færre internationale samarbejder og et lavere ambitionsniveau, end vi kunne have haft.

Derfor bør beregningsmetoden ændres, så hjemtag af EU-forskningsmidler ikke modregnes i 1 pct.-målsætningen. En anden model kunne være at lade det danske bidrag til EU’s forskningsprogrammer indgå i opgørelsen af 1% for offentlige forskningsinvesteringer.

En sådan ændring kan styrke incitamentet til at deltage aktivt i EU’s forskningsprogrammer, øge det internationale samarbejde og løfte ambitionsniveauet for dansk forskning. Danmark bør gå forrest i Europa – ikke straffe sig selv for at lykkes.

Det vigtige er naturligvis at sikre flere midler til forskning og innovation i Danmark – ikke færre.