Kordineret optag af kandidater på tværs af universiteterne
Danske Universiteter ønsker et koordineret kandidatoptag, hvor ansøgninger kan behandles og rangeres af det enkelte universitet, men hvor ansøgninger koordineres samlet, på samme måde som det i dag er tilfælde for bacheloroptaget.
Baggrund:
I forbindelse med implementeringen af kandidatreformen vil der være et stigende behov for tydelige og gennemsigtige adgangsveje til kandidatuddannelserne, da reformen vil medføre strammere styring af uddannelsespladserne og deraf en risiko for øget konkurrence om pladserne på nogle kandidatuddannelser.
Der forventes en større opgave med at sikre, at ansøgningsprocessen til kandidatuddannelserne og at udvælgelsen af ansøgere er fair og også opfattes legitim af ansøgerne i fremtiden. Samtidig ønsker universiteterne at udvikle et kandidatoptagelsessystem, der i højere grad sikrer, at uddannelsespladser ikke kommer til at stå tomme, når der findes kvalificerede ansøgere.
Et koordineret kandidatoptag
En af udfordringerne ved det nuværende kandidatoptag er, at universiteterne behandler ansøgninger og tilbyder pladser uafhængigt af hinanden. Det betyder, at hvis den samme ansøger har sendt ansøgninger afsted til flere universiteter kan vedkommende tilbydes og takke ja til pladsen på flere universiteter samtidig. Det medfører en risiko for tomme pladser på studier, hvor der ofte er kvalificerede ansøgere, der kunne være blevet tilbudt pladsen i stedet.
Danske Universiteter ønsker derfor et koordineret kandidatoptag, hvor ansøgninger kan behandles og rangeres af det enkelte universitet, men hvor ansøgninger koordineres samlet, på samme måde som det i dag er tilfælde for bacheloroptaget. Her tilbydes ansøgeren altid kun én plads, som altid vil være den studieplads, som ansøgeren selv har prioriteret højest i sin ansøgning. På samme måde ønsker universiteterne også, at de resterende pladser på kandidatuddannelserne, som ansøgeren i dag tilbydes kunne gå videre til den næste kvalificerede ansøger i rækken, så flest mulige kvalificerede ansøgere får den studieplads, de ønsker højest.
Danske Universiteter mener desuden, at der bør sikres en samlet ansøgerportal for ansøgning til samtlige kandidatuddannelser. Til dette bør benyttes den allerede eksisterende platform optagelse.dk, som ansøgerne kender fra deres ansøgning til bacheloruddannelserne. På den måde sikres også en mere tilgængelig ansøgerproces for ansøgerne.
Bedre udvælgelseskriterier
Danske Universiteter mener derudover, at der er behov for bedre regelgrundlag til at udvælge de mest kvalificerede ansøgere. I dag har universiteterne kun få udvælgelseskriterier, de kan bruge og som er administrativt tunge, ligesom de har vist sig utilstrækkelige i forhold til at håndtere store mængder ansøgere med ensartede kvalifikationer. I dag bruges for mange ressource på administration i vurderingen af ansøgere, som måske aldrig får plads, som kunne være brugt på undervisning af de ansøgere, som får plads.
Af hensyn til den administrative opgave såvel som legitimiteten fra et ansøgerperspektiv, mener Danske Universiteter, at der skal udvikles en fælles bruttoliste med klart definerede udvælgelseskriterier, som universiteterne kan vælge imellem alt efter hvad der er fagligt relevant for den enkelte uddannelse. Det skal være op til det enkelte universitet, hvilke udvælgelseskriterier fra bruttolisten man benytter, og hvordan de vægtes.
Danske Universiteter ønsker at kunne gøre bruge af disse udvælgelseskriterier, som ikke er mulige at benytte i dag.
- Karaktergennemsnit på bacheloruddannelsen
- Karakterer i udvalgte relevante fag
- Øvrig relevant erfaring – fx fra job eller frivilligt arbejde
- Motivation
- Fagligt indhold i færdiggjorte ECTS
- Rangering af institution for adgangsgivende uddannelse
- Sprogkundskaber (samt mulighed for at dispensere for eks. ansøgere med engelsk som modersmål)
- Tests og optagelsesprøver
Danske Universiteter ønsker mulighed for at kunne lave flere sorteringsrunder i forbindelse med udvælgelse blandt ansøgerne til kandidatuddannelserne. På den måde vil man eksempelvis kunne sortere i en ansøgerbunke ud fra de mindre ressourcekrævende udvælgelseskriterier først, og dermed kun benytte de mest ressourcekrævende processer på de ansøgere, som reelt står til at have mulighed for at få plads på uddannelsen. På den måde kunne mange ressourcer sparres i optageprocessen, som kunne bruges mere meningsfuldt for de studerende, der tilbydes pladser.
Særskilt behandling af internationale ansøgere
Danske Universiteter ønsker et særskilt optagelsessystem for ansøgere, som kommer uden for EU/EØS, hvor der både er mulighed for at give tidligere svar, og mulighed for at have adskilte adgangs- eller udvælgelseskriterier for denne ansøger gruppe. Ansøgere fra Danmark og EU ligner i højere grad hinanden og karaktersystemer og uddannelsesniveauer er sammenlignelige. For ikke-EU lande er der meget stor forskel både i kvalitet og niveau.
For at sikre et optagesystem, som både er administrerbart, fair og meningsfuldt for den studerende, er det vigtigt, at det bliver muligt at anvende differentierede udvælgelseskriterier på den enkelte uddannelse. Danske Universiteter ønsker bedre muligheder for at sondre mellem internationale ansøgere ud fra forventninger og erfaringer med deres hjemland eller afsender universitet. Som systemet fungerer i dag, skal universiteterne teste samtlige ansøgere, såfremt der er ønske om at teste eksempelvis engelsk- eller matematik kundskaber. Det er en administrativt omkostningsfuld opgave, og det er ikke meningsfuldt for hverken institution eller ansøger at teste engelskkundskaber hos fx amerikanske eller australske ansøgere.
I dag bruger universiteterne mange administrative ressourcer på at verificere og vurdere dokumentation med videre fra internationale ansøgere. Universiteterne kan ikke dele disse på tværs, når den samme ansøger har søgt på flere universiteter, hvilket betyder, at der bruges ressourcer på eksempelvis at vurdere ægtheden af de samme eksamensbeviser flere steder samtidig. Danske Universiteter ønsker mulighed for at kunne dele dette på tværs, for at lette den samlede administrative byrde med verificering og vurdering af blandt andet dokumenter og tests. Danske Universiteter ønsker desuden, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bistår universiteterne med blandt andet ægthedsvurdering af eksamensbeviser.
