Universiteterne mangler adgang til øget regne- og lagringskapacitet

 In onepagers

Universiteterne har brug for bedre regne- og lagringskapacitet, hvis de skal kunne løse fremtidens udfordringer.

Opdateret april 2022

Danske Universiteter ønsker: 

At regeringen sammen med de danske universiteteter hæver ambitionen for adgangen til supercomputere mm. således at de fælles investeringer kommer op på 200 mio dkk. årligt.

 

 

Om universiteternes adgang til supercomputere og lagringskapicitet: Universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet har, i 2018, i fælleskab udarbejdet en strategi, der har til formål at forbedre det nationale samarbejde om universiteternes adgang til supercomputere og øge kapaciteten heraf. Et samarbejde der nu sker i regi af DeiC, Danish e-infrastructure Cooperation.

Forøgelsen af universiteternes regne- og lagringskapacitet skal ikke blot komme forskerne men også de studerende til gode. Det er ønsket, at de studerende i endnu større grad skal have mulighed for at bruge store ressourcer af regnekapacitet.

For at imødekomme det behov for regne- og lagringskapacitet, som skal til for at løse fremtidens udfordringer, bl.a. ift. sygdomsbekæmpelse og klimaløsninger, var universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet enige om, at midlerne til DeiC skulle forøges og at regningen herfor skulle deles ligeligt. Der var fælles ambitioner, om at nå en stor fælles investering på omkring 20o millioner kr. fra 2022 og frem.

I forbindelse med forslaget til finanslov for 2022 er den økonomiske ramme blevet sikret i de fremtidige budgetår, hvilket er glædeligt. Men for at give mulighed for de nødvendige store investeringer i fremtidig regne- og lagringskapacitet er der brug for yderligere økonomisk prioritering af området. Med udkastet til finanslov er det økonomiske niveau for 2022 på 49 millioner kr., hvilket er det samme som i 2021 og ikke på højde med behovet på området og langt fra de fælles ambitioner om en fælles investering på omkring 200 millioner kr.

 

Foto: Super computeren Summit i USA, var den krafitigste videnskabelige supercomputer i 2018. Ophavsret: ORNL and Carlos Jones, Wikicommons.