Danske Universiteter: Nyt EU-budget kan ikke løse fremtidens udfordringer
Bragt i Altinget 25. august 2020
Forskningen blev nedprioriteret, da EU’s regeringsledere blev enige om det kommende langtidsbudget, og Danmarks prioriteter i forhandlingerne er kortsigtede, skriver direktøren for Danske Universiteter.
Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter
Vi har med stor interesse fulgt forløbet om EU’s flerårige budgetramme for 2021-2027, og hvordan Horizon Europe blev prioriteret i forhandlingerne.
Der er desværre grund til ærgrelse over det endelige resultat. Det kan lyde forkælet, set i lyset af at regeringslederne i juli besluttede sig for at allokere cirka 81 milliarder euro (2018 priser) til Horizon Europe.
Men forskningsambitionerne tabte desværre pusten under forhandlingerne, og det betyder, at det bliver sværere at skabe løsninger og viden til alle de udfordringer, verden står overfor i de kommende år.
Ambitiøs anbefaling
For hvis vi spoler filmen tilbage til 2017, så udsigterne anderledes ud. Her præsenterede den tidligere generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen, Pascal Lamy, rapporten ”Lab-Fab-App – Investing in the European Future we want”.
Arbejdet var sat i gang af EU-Kommissionen og Pascal Lamy ledte den ekspertgruppe, der udarbejdede rapporten.
Anbefalingen var tydelig. Der skulle investeres mindst 120 milliarder i Horizon Europe, hvis EU skulle holde tempo med USA, Kina, Japan og Sydkorea. Samtidig skulle de nationale regeringer også i højere grad investere i forskning og innovation, lød det i rapporten.
Det har desværre også længe stået klart, at et helt så ambitiøst budget nok ikke var realistisk, men der er samtidig blevet holdt fast i forventningerne til, at forskning og innovation skulle bidrage stort til at opnå eksempelvis målsætningen om et Co2-neutralt EU i 2050.
Glemt i historisk stort budget
Med covid-19-krisen, som har ramt EU voldsomt hårdt, er der opstået en sundhedskrise, som vi bliver nødt til at håndtere med innovative og forskningsbaserede løsninger.
Der er blevet gjort en stor indsats for at komme med hjælp og støtte til de lande, der er blevet hårdest ramt. Det har resulteret i en hjælpepakke på 750 milliarder euro, der er blevet lagt oven i EU-budgettet.
EU’s regeringsledere har på den baggrund prioriteret et historisk stort EU-budget.
Udefra kan det virke som om, at der i de afsluttende forhandlinger i Rådet ikke var nogen, der ville kæmpe for Horizon Europe’s budgetandel.
Rabat over forskning
Da forhandlingerne begyndte, var det foreslåede budget for Horizon Europe 94.4 milliarder euro, men der var kun 80.9 milliarder euro tilbage, da den hvide røg steg op af skorstene efter regeringsledernes maratonforhandlinger.
Som en af de ”sparsommelige 4” lader den danske regerings prioritering i altoverskyggende grad til at have været at sikre den danske rabatordning og sørge for, at så stor en del af hjælpepakken som muligt blev givet som lån og ikke i direkte støtte.
Det virker grangiveligt som om, at Horizon Europe kom i klemme og var en af de budgetposter, man kunne flytte nogle penge væk fra.
Op til de nationale budgetter
Hvis man fra dansk side har prioriteret sin rabatordning over Horizon Europe, så er det kortsynet. Forskningssamarbejde er traditionelt et af de områder, hvor Danmark har stået stærkt, og hvor det er lykkedes at hive flere penge hjem til Danmark, end der bliver betalt ind.
For ikke at tale om den merværdi der skabes igennem det internationale forskningssamarbejde, hvilket resulterer i banebrydende opfindelser, når de klogeste hoveder på tværs af landene får mulighed for at arbejde sammen.
Det til trods, er Forsknings- og innovationssamarbejdet i EU fortsat et vigtigt område. De danske universiteter vil fortsat deltage i Horizon Europe og drage nytte af de synergier, der kommer ud af at samarbejde internationalt.
Men det er ikke med denne budgetaftale, at vi løser de store udfordringer vi som land, kontinent og globalt samfund står midt i.
Nu er det i stedet op til regeringslederne i Europa at prioritere de nationale budgetter, så det bliver muligt at håndtere klima- og sundhedskriserne fremadrettet.
