Danske Universiteters indspil til finansloven for 2022

Danmarks fremtidige velstand og velfærd afhænger af gode uddannelser og af nye erkendelser og gennembrud skabt i forskningen. Derfor bør de økonomiske rammer omkring universiteterne have høj prioritet under årets finanslovsforhandlingerne.

Rektorkollegiet i Danske Universiteter har følgende ønsker til prioriteringer under finanslovsforhandlinger.

Flere frie fondsmidler til DFF
Der har igennem en årrække været en bevægelse mod, at stadig flere forskningsmidler under politiske forhandlinger bindes til forskellige målsætninger – ikke mindst har det været gældende i forhold til den grønne omstilling. Danske Universiteter er enige i, at der er god fornuft i at sætte retning på noget af forskningen, men der skal samtidig være mulighed for at forske frit uden for prioriterede områder, så vi også kan sikre en bred og langsigtet forskningsindsats i Danmark, som kan ruste os bedre mod fremtidige udfordringer. Derfor ønsker Danske Universiteter, at der reserveres flere midler til den frie og ubundne forskning, herunder særligt i Danmarks Frie Forskningsfond.

Stop modregningen af EU midler
Danmark har længe haft en målsætning om at bruge mindst en procent af BNP på offentligt finansieret forskning. Men målsætningen bliver udhulet af opgørelsesmetoden. Finansministeriet modregner blandt andet de midler, som danske forskere tildeles fra EU’s forskningsprogrammer i konkurrence med andre europæiske forskere. I takt med at danske forskningsmiljøer bliver stadig dygtigere til at hente bevillinger fra EU, bliver de danske offentlige forskningsmidler tilsvarende mindre. Det er en ulogisk og bagvendt incitamentsstruktur, som også svækker muligheden for at forfølge særlige danske prioriteter inden for forskningen. Der er behov for at stoppe modregningen af EU-midler i de offentlige forskningsinvesteringer.

Fasthold et højt ambitionsniveau for forskningen
Regeringen og Folketingets partier bør sikre et højt niveau for den offentligt finansierede forskning. Forskning er afgørende for Danmarks fremtid, både når det handler om at løse kendte og ukendte udfordringer, men også i forhold til at sikre konkurrencekraft velfærd og velstand. De økonomiske prognoser tyder på, at dansk økonomi igen vokser i 2022, hvilket betyder flere midler til dansk forskning, såfremt Folketinget fastholder målsætningen om at bruge en procent af BNP på offentligt finansieret forskning. Folketinget bør dog arbejde på en strategi for at komme op på de 1,5 procent af BNP, som efterspørges af en bred kreds af aktører fra erhvervsliv og fagbevægelse.

Forøg basismidlerne
I aftalen om forskningsreserven for 2021 blev det aftalt, at de politiske partier skal drøfte ny model for fordeling af basismidlerne. For Danske Universiteter er det vigtigt, at en ny model ikke blot bliver en omfordeling universiteterne imellem, men at man også afsætter midler til at styrke universiteternes basisfinansiering, som ikke er vokset de sidste ti år på trods af stigende aktivitet og politiske forventninger til universiteternes virke i samfundet.

Erfaringen viser, at stærke forskningsmiljøer tager lang tid at opbygge, men ganske kort tid at ødelægge.

Permanentgørelse af takst 1
Universiteternes uddannelser har i en årrække været pålagt besparelser. På trods af, at de årlige to procents besparelser er ophørt, er økonomien på uddannelserne ikke blevet genoprettet. På den baggrund er det ekstra vigtigt at sikre, at taxameterløftet af uddannelser på den laveste takst permanent, så man kan fastholde kvaliteten af vores samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Taxameterløftet blev fornyet efter valget i 2019, men står til at udløbe i 2022. Partierne bør permanentgøre taxameterløftet allerede med finansloven for 2022, så universiteterne ikke skal indfase besparelser i det kommende år på grund af den usikre økonomiske horisont.

Afskaf 2 procents-besparelserne på myndighedsbetjeningen
Universiteterne har i en periode været underlagt et besparelseskrav på to procent årligt. Det er heldigvis afskaffet for uddannelserne, men eksisterer stadig på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som spiller en central i forhold til at sikre et stærkt vidensgrundlag for myndighedernes indsatser på områder som miljø, klima, transport, byggeri og sundhed. I forhold til Folketingets ambitioner på disse områder virker det ulogisk, at man hvert år systematisk nedprioriterer området. Vi opfordrer derfor, at man afskaffer besparelseskravet på den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Bevillinger til ny digital infrastruktur
Stadig mere forskning kræver udnyttelse af de muligheder, der ligger i at arbejde med avancerede datamodeller, meget store datasæt og kunstig intelligens. De danske universiteter arbejder allerede sammen om at sikre forskerne adgang til eksempelvis supercomputere gennem DeiC. DeiC ejes af staten og universiteterne i fællesskab og Danske Universiteter ønsker, at staten løfter sin økonomiske forpligtelse i samarbejdet, som aftalt i ejerkredsen.