Styrk fundamentet for forskningen

Debatindlæg bragt i Sciencereport.dk den 28. oktober 2024

Af Brian Bech Nielsen, forperson Danske Universiteter og Jens Ringsmose næstforperson Danske Universiteter/em>

DEBAT: Der er brug for at flytte væksten fra forskningsreserven til fundamentet for forskningen, lyder meldingen fra Danske Universiteter

Målet om at bruge en procent af BNP på forskning har tjent Danmark godt. Vi er kort sagt blevet dygtigere overalt i de danske forskningsmiljøer siden det blev indført, og det har smittet af på både samfund, erhvervsliv og dansk økonomi. Målsætningen har øget Danmarks konkurrenceevne og skabt grobund for øget produktivitet og grundlag for videnstunge virksomheder nu og i fremtiden.

I sin oprindelige form, var der en fornuftig balance mellem den langsigtede og den mere kortsigtede finansiering af dansk forskning for at opnå 1%-målet. Men mens basismidlerne stort set har været fastholdt på sit oprindelige niveau er forskningsreserven efterhånden vokset betragteligt.

Midler investeret i forskning, er givet godt ud. Også de mere kortvarige og de midler som har et særligt tematisk sigte. Men spørgsmålet er, om vi ikke kunne få endnu mere ud af de tilgængelige forskningsmidler, hvis vi muliggør mere langsigtede prioriteringer?

Forskningsreservens vokseværk
Ifølge regeringens finanslovsudspil, lander forskningsreserven for næste år på hele 4,4 milliarder kroner. Hvis vi bare går tilbage til 2017 var beløbet blot 670 millioner, svarende til 3,8% af de samlede offentlige forskningsmidler. Næste år vil mere end 20% af de offentlige forskningsmidler blive fordelt via forskningsreserven. Det er en kæmpestor ændring på ganske få år.

Heldigvis fordeles forskningsreserven fortsat primært via Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden, hvilket sikrer retning og forskningshøjde, men udviklingen har været, at forskningsreserven i højere grad end nogensinde bliver tildelt specifikke initiativer og i flere og flere tilfælde også mindre tiltag, kortsigtede puljer og særaftaler.

Samtidig har rygraden i dansk forskningsfinansiering efterhånden sværere kår. De faste indtægter, basismidlerne til universiteterne, er stagneret, og det er vel og mærke de midler, som sikrer, at vi kan levere og udvikle os i en stadig stigende konkurrence om viden globalt set.
De seneste 10 år har udviklingen i universiteternes basismidler ligget helt stille. I faste priser fik universiteterne, næsten nøjagtigt det samme i 2023 – som i 2013 i basismidler.

Fundamentet skal bære mere
Imens er universiteternes forskningsaktivitet vokset. I de seneste 10 år har de danske universiteter på trods af stigende konkurrence med udenlandske universiteter trukket stadig flere midler hjem fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Og i samme periode har danske private forskningsfinansierende fonde valgt mere end at fordoble deres investeringer i projekter med de danske universiteter. På universiteterne er der generelt kommet flere opgaver og mere aktivitet. Der er med andre ord blevet bygget i højden på forskningen på universiteterne, uden at fundamentet er blevet styrket.

Den økonomi, som universiteterne har til det basale som bygninger, strøm, infrastruktur mm., og som skal bære den øgede aktivitet, er ved at nå grænsen for, hvad den kan rumme. Universiteternes frie midler er strakt ud, og det strategiske råderum til at understøtte egne forskningssatsninger er væsentligt indskrænket. Derfor er der efterhånden også brug for at genoprette den sunde balance i forskningsfinansieringen i Danmark.

Tid til at øge basismidlerne
Universiteterne har i årevis efterspurgt, at basismidlerne blev forøget. Med forskningsreservens nuværende størrelse, må tiden efterhånden være kommet til at dette kan ske. Det er oplagt at bruge de forestående forhandlinger om forsknings-reserven til at diskutere balancen i dansk forskning, og til at skabe et holdbart fundamentet, der også har en flerårig horisont.

Det er derfor særdeles glædeligt, at regeringen i forslaget til finansloven allerede har taget hul på diskussionen med prioriteringen af 500 millioner i et år til universiteternes frie forskning, innovation og langsigtede kapacitetsopbygning. Forhandlingerne om forskningsreserven i år kan med fordel blive de forhandlinger, som ud over finanslovens etårige sigte anviser en måde at styrke fundamentet for forskningen i Danmark og på universiteterne. Som gør det muligt, at vi kan bygge endnu mere ovenpå og blive endnu dygtigere til gavn for vores samfund.

Det er faktisk sund fornuft at styrke fundamentet, hvis man vil op i højden.