Børn og unge skal rustes til en digital fremtid – på godt og ondt

Debatindlæg bragt i Altinget 9. februar 2023

Af Thomas Gyldal Petersen, Borgmester og formand KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Gorden Ørskov Madsen, Formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Pesnion, Henrik Nevers, rektor for Roskilde Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, Camilla Wang, rektor for Professionshøjskolen Absalon og forkvinde for Danske Professionshøjskoler og Hanne Leth Andersen, rektor for RUC og formand for Uddannelsespolitisk Udvalg ved Danske Universiteter. 

Elever skal ikke skærmes mod digitale løsninger og kunstig intelligens. Uddannelsessystemet skal i stedet sikre, at de kan begå sig i et digitaliseret samfund, skriver en række uddannelsesaktører.

Lige nu diskuteres chatbotten ChatGPT og dens konsekvenser for undervisning og eksamen på landets uddannelsesinstitutioner, og der er politikere, der foreslår at gå tilbage til at afvikle skriftlige eksaminer med papir og blyant.

Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at skærme sig mod digitale løsninger og kunstig intelligens. Uddannelsesinstitutionerne kan og skal lave regler og sætte grænser, men ikke se bort fra verden omkring os. Derfor skal vi supplere regler med at lære vores børn og unge at begå sig i den digitale virkelighed, der omgiver dem – og lære dem at undgå dens faldgruber.

Det handler ikke bare om at sikre, at børn og unge får kompetencer, som hjælper dem til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Det er i lige så høj grad en dannelsesopgave.

Vi skal hjælpe dem til på et oplyst grundlag at tage kritisk stilling til digitale teknologier og være med til at vælge og forme digitale teknologier og udviklingen i samfundet. Fordi en grundlæggende teknologisk handleevne i stigende grad er en grundkompetence, som alle får brug for både i arbejdslivet og i forhold til aktiv deltagelse i demokratiet.

Manglende kompetencer skaber social ulighed

Derfor er det afgørende, at vi som samfund tager ansvar for en national satsning på tværs af det danske uddannelsessystem. Teknologiforståelse bør indgå som en faglighed i alle dele af vores uddannelsessystem, så alle børn og unge – uanset baggrund og interesser – får grundlæggende kompetencer inden for digital teknologiforståelse.

Det er utilstrækkeligt, at børn og unges digitale kompetencer i dag er afhængige af lokale prioriteringer, lokale ildsjæle og løsrevne tiltag.

Vi risikerer nemlig at skabe et A- og et B-hold, hvor kun en lille del af eleverne får tilstrækkelige kompetencer til at kunne forholde sig kritisk til og være medskabere af det digitaliserede samfund, som de resterende, der aldrig fik chancen for at få indsigt i digital teknologi, må leve under. Det skaber social ulighed og er svært at forbinde med en dansk skolepolitik.

En evaluering af teknologiforståelsesfaget, som har kørt i folkeskolen på forsøgsbasis, viser, at lærere og elever opfatter teknologiforståelse som en vigtig og relevant faglighed i folkeskolen. Vi har derfor allerede et grundlag for, hvordan alle børn og unge i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bliver bedre rustet til en verden, hvor teknologi er et grundvilkår. Det handler som et minimum om:

Dannelse og “livsmestring”: En forståelse for – og evne til – at kunne konstruere i med- og modspil med digitale teknologier er helt afgørende for at klæde børn og unge på til fremtiden. Fra de mindste klasser i skolen og gennem hele uddannelsessystemet skal børn og unge lære at tage kritisk stilling og agere i forhold til de digitale teknologiske potentialer og udfordringer.

Det handler om at forstå, hvordan teknologier forandrer det enkelte individs handlemuligheder, men også hvordan de påvirker vores basale værdier om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Demokrati: Digitale teknologier udgør i dag en central platform for den demokratiske debat. En grundlæggende forståelse for digitaliseringens indvirkning på demokratiet og den demokratiske samtale er en betingelse for at kunne deltage aktivt i samfundet.

Kompetence: Børn og unge skal kunne agere på et arbejdsmarked, hvor digitale teknologier spiller en markant rolle uanset område eller profession. Det får betydning for hele uddannelseskæden. Lige fra folkeskolen til de træder ud på arbejdsmarkedet som faglærte eller med en videregående uddannelse i bagagen.

Forberedelse til den virkelige verden

Målet er ikke, at alle skal udvikle en professionel programmørfaglighed. Men alle børn og unge skal kunne bruge og præge digitale teknologier til eget formål og kunne analysere, kritisere og give forslag til gentænkning af teknologiernes rolle i liv og samfund samt re-design af deres virkemåde.

Det vil være forskelligt, hvordan disse og andre vigtige spørgsmål tages ind på forskellige uddannelser og skoleformer. Det centrale er, at vi på tværs af uddannelsesniveauer forbereder elever og studerende på en verden, hvor teknologi ikke er hverken lukket land eller en eksotisk niche for de særligt interesserede, men en integreret del af alles liv, der indgår i langt de fleste fagdiscipliner.

Der er derfor behov for, at vi indfører undervisning i digital teknologiforståelse som en obligatorisk faglighed på alle niveauer, startende med grundskolen og på ungdomsuddannelserne og op gennem uddannelsessystemet.

For at kunne gøre det, må vi nå til en grundlæggende fælles forståelse af en faglighed, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med at indarbejde en sådan teknologiforståelse på alle uddannelsesniveauer. Med det afsæt kan fagligheden tones og tilpasses de enkelte uddannelser, så den er meningsfuld lokalt.

Fagligheden skal både handle om at forstå og forholde sig til digitaliseringens betydning for menneskers liv og samfund og om at kunne skabe i samspil med konkrete digitale teknologier.

Det er vigtigt, at undervisning i teknologiforståelse på uddannelsessystemets forskellige trin tilrettelægges på en måde, der – med respekt for de enkelte uddannelsers formål og egenart – trækker på fælles grundforståelser og elementer af fagligt indhold og giver elever og studerende mulighed for at bygge videre på det, de tidligere har lært.

Det betyder ikke, at man skal kunne skimte en IT-specialist, allerede når Alma begynder i 0. klasse, men at der oparbejdes et fælles sprog, en begrebsdannelse og afgrænsning, som danner grundlag for en tilpasning og specialisering op gennem uddannelsessystemet.

Samtidig er det afgørende, at den teknologiforståelsesfaglighed, vi indfører, forankres i dansk pædagogisk tradition og dannelsestænkning.

Investeringer i forskning og kompetenceudvikling

Heldigvis har vi et godt grundlag at stå på i formuleringen af en sådan faglighed, der ligger til grund for det afsluttede teknologiforståelsesforsøg i folkeskolen. Men der er behov for at videreudvikle og rodfæste denne faglighed, inden den indføres permanent i uddannelsessystemet.

Det er en stor opgave. Det forudsætter investeringer i forskning og kompetenceudvikling. Der skal opbygges en dansk teknologiforståelsestradition, og lærere og undervisere skal uddannes og efteruddannes.

I mellemtiden er der akut brug for, at skoler og uddannelsesinstitutioner får inspiration til, hvordan de kan indarbejde digital teknologiforståelse i undervisningen. Samtidig skal der opbygges stærke kompetencer lokalt på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Det kræver tid og ressourcer – men først og fremmest politisk mod, fremsynethed og vilje. Vilje til at træffe en bindende beslutning om, at teknologiforståelse skal indføres som faglighed på alle niveauer af uddannelsessystemet inden for en tidsramme på eksempelvis tre til fem år.

Og til at sætte ressourcer af til den udvikling, der er nødvendig for, at det kan ske. For eksempel startende med grundskolen, hvor man er længst fremme.

Det haster med at få indført digital teknologiforståelse i uddannelsessystemet som en obligatorisk faglighed i grundskolen såvel som på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Men vi skal skynde os langsomt, så vi sikrer et solidt fagligt afsæt for at ruste vores børn og unge til en digital fremtid – på godt og ondt.