Diplomingeniøruddannelsen: It ain’t broke – don’t fix it

 In Debatindlæg

Indlæg bragt i Altinget 3. februar 2025 . På vegne af Danske Universiteter: Brian Bech Nielsen, forperson for Danske Universiteter, rektor ved AU, Jens Ringsmose næstforperson Danske Universiteter, rektor ved SDU, Anders Bjarklev, rektor ved DTU og Per Michael Johansen rektor ved AAU.

Forhandlingerne om en reform af professionsuddannelserne er efter sigende lige på trapperne.

Reformens hovedfokus er som bekendt velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne, og de rekrutteringsudfordringer som disse uddannelser er plaget af. Men reformen risikerer at ramme tusindvis af studerende på universiteterne, da udspillet også indeholder en forkortelse af diplomingeniøruddannelsen.

Vi vil gerne advare imod denne forkortelse. Diplomingeniøruddannelsen på universiteterne har ikke de samme karakteristika eller udfordringer, som velfærdsuddannelserne. Diplomingeniøruddannelsen er nemlig i sin nuværende form en af Danmarks mest velfungerende uddannelser.

Diplomingeniøruddannelserne i dag
Diplomingeniøruddannelsen har status af en professionsbacheloruddannelse, men udbydes, i modsætning til velfærdsuddannelserne, primært på universiteterne. Med over 8.500 studerende huser universiteterne faktisk omkring 85 procent af alle danske studerende på diplomingeniøruddannelsen.

Uddannelsen varer 3½ år og kombinerer teoretisk undervisning med et integreret praktikforløb, der klæder de studerende på til arbejdsmarkedet. Den udbydes med en række specialiseringer, herunder maskinteknik, byggeri og IT, der alle matcher specifikke behov i erhvervslivet. Diplomingeniører har samtidig en bemærkelsesværdig lav dimittendledighed på blot 3,2 procent i andet år efter færdiggørelsen af uddannelsen.

Hvad skal det nytte?
På trods af, at diplomingeniøruddannelsen altså er yderst velfungerende i sin nuværende form, og på trods af at rekrutteringen til den har været stigende de senere år og ledigheden samtidig er helt i bund, ønsker regeringen at uddannelsen ændres på linje med de mere udfordrede velfærdsuddannelser. Regeringens udspil til reform lægger således op til at reducere diplomingeniøruddannelserne med 15 ECTS – svarende til et kvart årsværk. Med Viggo Hørups ord: Hvad skal det nytte?

I sit udspil lægger regeringen op til, at forkortelsen af uddannelserne generelt kan ske i den afsluttende bacheloropgave, som skal ændres til en kortere, mere praksisrettet afsluttende professionsprøve.

Men for diplomingeniørerne gælder det allerede i dag, at det afsluttende bachelorprojekt er ekstremt praksisnært. Omtrent 90 pct. af bachelorprojekterne på diplomingeniøruddannelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder. Her kombinerer de diplomingeniørstuderende erhvervsarbejde og uddannelse i en aktuel problemstilling og gennemfører et reelt udviklingsbaseret ingeniørprojekt, hvor de får mulighed for at demonstrere en forståelse af både teori, praksis og virksomhedens innovationsbehov.

Det er meget svært at se, at en forkortelse vil styrke uddannelsens professionsorientering samt gøre overgangen til jobbet mere sømløst.

En anden intention med reformen er angiveligt at øge antallet af undervisningstimer, men diplomingeniørerne har allerede i dag et meget tætpakket undervisningsprogram. Dertil kommer et halvt års virksomhedspraktik. En yderligere forøgelse af udbudte timer per uge er således hverken påkrævet eller hensigtsmæssig.

En del diplomingeniører uddanner sig efterfølgende til civilingeniører. En forkortelse af uddannelsen med bortfald af videnskabsteoretiske elementer, som anført i regeringens udspil, vil stille diplomingeniører dårligere i konkurrencen med andre, som ønsker at søge ind på kandidatdelen af de danske civilingeniøruddannelser.

If it ain’t broke -don’t fix it
Diplomingeniøruddannelsen er en succeshistorie, der med en relativ kort studietid leverer kvalificerede dimittender til det danske samfund og sikrer en smidig overgang til arbejdsmarkedet. Den nuværende uddannelsesstruktur fungerer og giver de studerende en solid faglig ballast samtidig med, at den sikrer et stærkt samspil med erhvervslivet.

Der er intet, der tyder på, at en forkortelse af uddannelsen vil forbedre den. Tværtimod risikerer vi at skade noget dyrebart til ugunst for dansk erhvervsliv og fremtidige diplomingeniører.