Giv os en ambassadør for forskningen
Af Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter
På den anden side af en lang valgkamp og midt i de politiske forhandlinger om ny regering, står én ting klart. Behovet for og værdien af universiteternes forskning fylder for lidt i vælgernes bevidsthed og på den politiske dagsorden. En undersøgelse fra valgkampen viste, at blot 0,04 procent af danskerne vurderer forskning højt, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste emner for deres kryds.
Det er lidt et paradoks, for flere af de emner, som har været meget debatteret i valgkampen, efterspørger løsninger hvor forskning udgør et væsentligt bidrag. Det gælder ikke mindst klima- og miljø og sundhed. Det er netop her, der er brug for nye forskningsmæssige løsninger inden for grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed, ligesom vi skal blive endnu klogere på forebyggende sundhedsindsatser og udviklingen af nye behandlingsformer.
Der er et gab mellem forskningens betydning og forskningens folkelighed. Det har vi som universiteter et ansvar for at ændre på. Vi skal blive endnu bedre til at synliggøre forskningens betydning og forskningens resultater. Men der er også et ansvar fra politisk side.
Forskning er ikke et højt prioriteret område politisk. Den manglende interesse har også afspejlet sig i ministerspillet i den seneste regering. Det er ingen hemmelighed, at ministerstolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke ligefrem er blevet overophedet af ministre, der har sat sig tungt på taburetten. I den seneste valgperiode har vi haft fire forskellige ministre. Det skaber udfordringer for det strategiske arbejde.
Forskning, uddannelse og innovation kræver langsigtede satsninger. Der er brug for en engageret ambassadør, som kæmper for det strategiske og langsigtede arbejde i stedet for at fokusere på mindre mærkesager og hurtige resultater i egen ministerperiode. Vi har brug for en maratonløber, ikke en mester i hundredemetersprint.
Vi har brug for en minister, som sammen med sine kollegaer på tværs af Folketingets partier sætter gang i udarbejdelsen af en langsigtet forskningsstrategi. Også selvom gevinsterne næppe høstes i denne regeringsperiode. En minister, som har tillid til, at universiteterne arbejder for samfundets bedste, når vi tilrettelægger vores uddannelser, forskningsaktiviteter og innovationsindsatser.
Vi har brug for en minister, som kommer ud i vores forskningsmiljøer sammen med sit embedsværk. Som lader sig inspirere af vores dygtige og entreprenante studerende og forskere. En minister, som interesserer sig for vores arbejde, stiller de gode spørgsmål og udfordrer os, med en forståelse af, at med dialog og samarbejde så kommer vi længst.
Frem for alt, har vi brug for en minister, som er forskningens ivrigste ambassadør, og som vil arbejde målrettet for, at forskningen kommer langt højere op på den politiske dagsorden, sammen med de udfordringer den er til for at løse.
