Kvalitetsforskning kræver, at vi reducerer vores blinde vinkler

Debatindlæg bragt i Sciencereport 8. marts 2023

Af professor Bente Merete Stallknecht, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og leder af Danske Universiteters Taskforce for diversitet, inklusion og ligestilling.

Universiteter har et særligt ansvar for at bekæmpe tomme datarum og kønsskævhed i selve forskningen. Det er afgørende for forskningens kvalitet og anvendelighed, argumenterer Bente Merete Stallknecht på vegne af Danske Universiteters Taskforce for diversitet, inklusion og ligestilling.

Kvinder, som er involveret i bilulykker, har 47 procent højere risiko for at komme alvorligt til skade og 17 procent højere risiko for at blive dræbt end en mand under de samme omstændigheder.

Én af forklaringerne på dette er, at kollisionstest laves med dukker, som er modelleret efter en gennemsnitsmand, og man derved har optimeret moderne bilers sikkerhed til at beskytte en mand, der er 176 cm høj og vejer 78 kg og ikke har bryster placeret, der hvor sikkerhedsselen krydser overkroppen.

Eksemplet er fra bogen ’Usynlige kvinder’ af C.C. Perez, som beskriver data-tomrum, som kan opstå, når der ikke tages højde for køn i undersøgelser og beslutningsprocesser. Og eksemplerne er mange.

Sikkerhedsudstyr på arbejdspladser, der ikke beskytter, eller direkte skader kvinder (og ofte også mænd med minoritetsbaggrund). Algoritmer i rekrutteringssystemer der fodres med kønsskæve data, og dermed reproducerer de menneskelige fordomme, som man netop ønskede at fjerne ved hjælp af kunstig intelligens. Arbejdsmarkedsreformer, der har forskellige konsekvenser alt efter om man tilhører det køn, der i gennemsnit udfører langt størstedelen af det ulønnede arbejde i hjemmet.

Heldigvis ligger løsningen lige for.

I undersøgelser og beslutningsprocesser skal vi forholde os til, at køn har betydning for kroppe, samfundsnormer og de roller, vi hver især udfylder på arbejdet, i familie- og fritidslivet og i samfundet generelt.

Her har universiteterne et særligt ansvar som leverandører af viden og løsninger på samfundsudfordringer. Den 8. marts er en oplagt anledning til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre i fremtiden, og reducere vores blinde vinkler.

Repræsentation er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt

Det er mange år siden, vi begyndte at tale om repræsentation og tælle direktørtitler og bestyrelsesposter, og i forskningsverdenen har universiteterne sat ind for at få flere kvinder til at vælge en forskerkarriere og komme helt til tops.

Repræsentation og lige muligheder er vigtigt for de individer, det drejer sig om, og samtidig vigtigt for samfundet, da det gør os rigere og klogere at have flere idéer og mange perspektiver.

Udover diversitet blandt forskerne skal vi rette opmærksomheden mod selve forskningen. Der er både i Danmark og internationalt en stigende erkendelse af, at et manglende kønsperspektiv har konsekvenser for forskningsresultaternes kvalitet og anvendelighed. For eksempel i medicinske studier, hvor diagnosticering og behandling af sygdomme ikke bør være baseret udelukkende på den mandlige krop, da det kan føre til underdiagnosticering og fejlbehandling af kvinder.

EU byder ind

Nye løsninger, produkter eller teknologier kan have forskellig effekt afhængigt af køn. Derfor skal vi nøje overveje kønsaspektet i relation dataindsamling og i vores forskningsdesign og -metode.

For at undgå fortsatte blinde vinkler har EU indført kønsperspektivet i deres forskningsprogrammer Horizon 2020 og Horizon Europe. Det betyder, at når der søges forskningsfinansiering fra EU, skal forskere således forholde sig til ”The Gender Dimension” – det vil sige om og hvordan kønsperspektiver er relevant i deres forskning. Det skal bidrage til at stille skarpt på standarder og referencemodeller, så forskningen kan resultere i viden, teknologi og innovationer med relevans for en langt større del af samfundet.

Universiteterne i Danmark søger at styrke forståelsen og udbredelsen af ”gender dimension” og dermed tilføje en vigtig dimension til dansk forskning og innovation. En del af den proces er, at Danske Universiteter den 17. maj arrangerer en konference med titlen ”The Gender Dimension in Research”.