Send mere viden

Af Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

Nogle gange skal du bruge penge for at tjene penge. Og hvis du ved, hvornår du skal gøre det, og gør det rigtigt, så har du forvandlet en udgift til en investering. Det gælder i erhvervslivet, det gælder i privatøkonomien, og det gælder ikke mindst, når finansministeriet ruller den helt store regnemaskine frem og ser ind i Danmarks fremtid: Hvor skal vi bruge penge, og hvor skal vi spare for at sikre vækst og velfærd for os selv og for fremtidige generationer?

Vi mener selv her på universiteterne, at statens udgifter til forskning netop er den slags investering, der lønner sig for Danmarks husholdningsbudget. At penge givet ud her er et midlertidigt minus på statsbudgettet, der på længere sigt bliver til et plus. Og vi er så sikre på det, at vi insisterer på, at det kan måles.
I tirsdags meldte vismændene i Det Økonomiske Råd så ud, at de er enige med os. De positive økonomiske effekter af en lang række offentlige investeringer kan måles, og det bør gøres i langt højere grad end nu, når politikerne præsenteres for beregninger af de offentlige budgetter.

Finansministeriet skal blive bedre til at medregne de positive, samfundsøkonomiske effekter af offentlige udgifter, end de er nu. Ellers har politikerne ganske enkelt ikke et retvisende grundlag at diskutere samfundsøkonomien på, konkluderer vismændene.

Den udmelding er vi glade for i Danske Universiteter. På forskningens og på samfundsøkonomiens vegne. Vi ved nemlig, at det gang på gang er dokumenteret, at både forskningssamarbejder og ansættelse af højtuddannede fører til større produktivitet og øget vækst i danske virksomheder.
Vi ved også, at det faktisk kan lade sig gøre at beregne disse positive effekter af forskningsinvesteringer, så de ikke bare optræder som en udgift men som en investering af samfundets penge. De gør nemlig det allerede i Bruxelles. Når EU’s forskningsministre beslutter sig for hvilke forskningsprogrammer, der skal investeres i, får de som en del af deres beslutningsgrundlag forelagt, hvilken beregnet samfundsøkonomisk effekt de foreslåede forskningsinvesteringer har.

Det betyder ikke, at offentlige forskningsudgifter pludselig bliver til indtægter, eller at området blot skal tilføres flere penge, og så er vi tilfredse. Men det betyder, at investeringens værdi bliver vurderet på både plusser og minusser i det store regnskab.

Et sådant balanceret grundlag synes vi også det danske folketing fortjener, og derfor er dette ikke en bøn om at sende flere penge til dansk forskning. (Selvom det ville være en god ide, men den tager vi et andet sted.) Det er et ønske om mere viden og bedre beslutningsgrundlag.

Så kære finansministerium. Når nu regnedrengene i Bruxelles kan, og vismændene mener, det er både muligt og nødvendigt, vil I så ikke godt sende mere viden til vores politikere om, hvornår offentlige udgifter også giver positive effekter på bundlinjen? Så får vi både en bedre debat, mere oplyste politiske beslutninger og i sidste ende et rigere samfund.

Udgivet 11. juni 2017 på Jyllandsposten.dk