Universiteterne er hverken kornfede eller virkelighedsfjerne
Debatindlæg af Direktør Jesper Langergaard. Bragt i Politiken 22. november 2018
Universiteterne uddanner for mange, har masser af penge, uddanner primært til den offentlige sektor, er virkelighedsfjerne, og så er de studerende i øvrigt dovne. Fortællingerne om universiteterne er mange. Vi vil her gerne nuancere og punktere de mest sejlivede af myterne, så de ikke får lov at forplumre debatten.
Myte 1: Universiteterne uddanner for mange
Det er rigtigt, at det i dag er mere almindeligt at gå på universitetet end før i tiden. For 50 år siden blev knap 6.000 studerende optaget på universiteterne om året, mens det tal er 5 gange større i dag. Men er det ens betydende med, at universiteterne uddanner for mange? Fakta er, at mere uddannelse kommer os alle sammen til gode. En analyse fra Rockwool Fonden viser, at bnp vokser, i takt med at uddannelsesniveauet stiger.
Og fremtiden kalder på folk med flere kompetencer. Ikke færre. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får Danmark hårdt brug for flere med alle typer uddannelser i fremtiden. Om få år er der for eksempel udsigt til, at vi mangler mere end 20.000 akademikere på arbejdsmarkedet.
Indrømmet. Der kan gå lidt tid, før nogle nyuddannede akademikere kommer i job. Men når først de får fodfæste på arbejdsmarkedet, så bider de sig fast. Ledigheden blandt højtuddannede er halveret de sidste 20 år, selv om antallet er fordoblet.
Det er altså svært at finde belæg for, at universiteterne uddanner for mange.
Tværtimod er der brug for, at flere tager en uddannelse – også fra universiteterne.
Myte 2: Universiteterne er kornfede
Den tidligere uddannelses-og forskningsminister Esben Lunde Larsen kaldte i 2016 de danske universiteter for kornfede.
Det er nu svært at se noget fedtlag.
Siden 2016 har den berømte grønthøster fjernet 2 procent om året fra hele uddannelsesområdet – også universiteterne.
Selv om besparelser på 2 procent om året kan lyde som småpenge, så løber 2 procent om året i 6 år op. I 2022 vil der være fjernet 3,8 milliarder kroner fra de danske universiteter siden 2016. Og der vil være lidt over 14.000 kroner mindre til den enkelte studerende om året sammenlignet med i 2012.
Og selv inden besparelserne var danske universiteter set i en international målestok langt fra dem, som postede flest penge i videregående uddannelser.
I 2014 lå Danmark på en 11. plads i OECD over, hvem der brugte flest penge videregående uddannelser.
Her brugte lande som USA og Canada 1 procent mere af bnp end Danmark. Og vi lå på samme niveau som vores nordiske naboer. Så det må være på tide at aflive myten om universiteternes svulmende økonomi.
Myte 3: Universiteterne forsyner primært den offentlige sektor
Historisk har universiteterne forsynet staten med dygtige læger, jurister og embedsmænd.
Det gør universiteterne stadig.
Men faktisk er langt de fleste universitetsuddannede ansat i det private. Fakta er, at 58 procent af de beskæftigede kandidater fra universiteterne arbejder i den private sektor.
Samtidig får flere og flere med en universitetsuddannelse i rygsækken job i den private sektor. Fra 2015 til 2016 blev der ansat 11.671 akademikere i det private, mens tallet var 3.444 i det offentlige. Det private sugede altså næsten 4 gange flere til sig end det offentlige.
Akademikeres kompetencer er bredt efterspurgte. Og det er ikke så mærkeligt.
Danske virksomheder er afhængige af højt kvalificeret arbejdskraft. En analyse fra Ingeniørforeningen IDA viser, at virksomheder med akademikere ansat udvikler sig bedre, når det kommer til vækst og produktivitet. Det må altså give dødsstødet til myten, at der skulle være langt fra universitetet til den private sektor.
Myte 4: Universiteterne er virkelighedsfjerne
Universiteterne bliver ofte beskyldt for at leve i deres egen boble. Tag bare den klassiske vending om, at akademikeren skal kravle ned fra sit højtragende elfenbenstårn.
Selv om universiteternes forskning kan være svær at relatere til i dagligdagen, så er den både med til at skabe store forandringer og nye opdagelser. Fra forskning i kræftceller til forskning i fødevaresikkerhed og lettere flymaskiner, der bruger mindre brændstof.
En nylig rapport fra Uddannelses-og Forskningsministeriet viste desuden, at Danmark er det land i OECD, hvor flest videnskabelige publikationer bliver udgivet i samarbejde med erhvervslivet. Og virksomhederne er glade for at arbejde sammen med universiteterne. I 2018 vurderede 80 procent af Dansk Industris medlemsvirksomheder samarbejdet med universiteterne som positivt.
Og når det kommer til de studerende, så har de har mulighed for at lave projekter sammen med virksomheder eller tage en del af deres uddannelse i en virksomhed.
Desuden blev en ny erhvervskandidat for nylig lanceret, som universiteterne har kæmpet for længe. Her kan de studerende læse på deltid, samtidig med at de arbejder i en offentlig eller privat virksomhed.
Tilsammen tegner det et billede af det moderne universitet, som langtfra er ude af trit med virkeligheden, men i tæt samspil med omgivelserne.
Myte 5: De studerende er dovne
Der hersker en indgroet forestilling om, at de studerende på universiteterne er dovne evighedsstuderende, der aldrig færdiggør deres studier. De nyder livet med cafépenge og masser af fritid og gider ikke færdiggøre deres studier, da studielivet er langt mere bekvemt end et hårdt voksenliv med et 9-17-job. Myten er så stærk, at den i sommer nåede helt til USA og nyhedskanelen Fox News.
Men i virkeligheden er de danske studerende gennem flere år blevet hurtigere og hurtigere færdige med deres studier.
Siden 2007 har de studerende i gennemsnit nedbragt deres studietid med knap et år. Og den specialesump, som flere studerende for år tilbage sad fast i, er for længst afskaffet. Universiteterne oplever målrettede og engagerede studerende, der stiller høje krav til både sig selv og universiteterne.
De studerende er altså ikke dovne, og universiteterne er hverken kornfede, virkelighedsfjerne eller uddanner for mange.
Tværtimod leverer de dygtige, kompetente unge til både det private og offentlige arbejdsmarked.
DET ER IKKE let af aflive myter og gamle historier. Men det er vigtigt at gøre forsøget.
For myter forfladiger debatten. Naturligvis er der ting, som kan gøres endnu bedre. Men det arbejder universiteterne også på hver eneste dag.