Vilje til offentlig forskningsfinansiering efterlyses
Debatindlæg af Anders Bjarklev, Formand for rektorkollegiet. Bragt på altinget.dk 29. november 2018
Det kræver ny politisk vilje og mod, hvis dansk forskning fortsat skal konkurrere med de bedste i verden. Derfor bør politikerne sætte større visioner for den offentlige danske forskningsfinansiering.
1.november blev der indgået forlig om fordeling af forskningsreserven for 2019.
Det skete efter et par ugers debat om, hvorvidt det var den frie forskning og Danmarks Frie Forskningsfond eller den strategiske forskning under Innovationsfonden, der skulle tilgodeses i Folketingets årlige udgave af bytte-bytte-købmand.
Ministeren kunne gå ud med den gode nyhed om, at det i år lykkedes med et bredt forlig med alle Folketingets partier, og at der endda var fundet 436 ekstra millioner til forhandlingen.
Det dæmpede sikkert nogle bekymringer hos de mange forskere, som hvert år spejder efter de næste midler til deres forskningsprojekter.
De årlige bevillinger til de danske forskningsråd har nemlig været svingende de seneste år, og det skaber en betydelig usikkerhed i miljøerne og øger spidsbelastningen på rådenes virkemidler. Både på de frie og de strategiske midler.
Fri forskning afgørende for fremtiden
For universiteterne er det ikke et spørgsmål om enten-eller. For der er brug for både de frie og de strategiske forskningsmidler.
Universiteterne har således fuld forståelse for, at de danske politikere gerne vil påvirke den forskningspolitiske dagsorden og lade samfundshensyn og politiske visioner afspejle sig i den strategiske forskning.
Men der er bestemt også brug for den frie forskning, der er helt afgørende i at udklække de nye ideer, som vores fremtid skal bygges på. Der skal ikke være en årlig kamp mellem fri og strategisk forskning, men i stedet politisk vilje til at investere i en generel opprioritering af den offentlige forskning i Danmark.
Der er brug for at styrke den langsigtede og grundlagsskabende forskning, som varetages af de otte danske universiteter.
Basismidlerne til forskning er afgørende for, at universiteterne kan levere banebrydende forskning, uddannelse i verdensklasse og samfundsrelevante løsninger.
De sidste fem år har universiteternes basismidler til forskning været konstante, imens midlerne fra EU’s forskningsprogrammer og private fonde er vokset. Det er positivt, men med de eksterne midler følger en række følgeomkostninger, som universiteterne må dække af egne midler.
Staten skal følge trop
Det er glædeligt, at de private fonde ønsker at styrke den danske forskning med adskillige milliarder, men det er afgørende, at staten følger trop, hvis vi skal udnytte denne mulighed til fulde.
De danske politikere bør derfor opprioritere universiteternes basismidler, hvis universiteterne skal kunne udnytte det momentum, der ligger i både EU’s forskningsprogrammer og de private fondes kærkomne investeringer.
Det får vi forhåbentlig en fælles løsning på i det kommende Forum for Forskningsfinansiering, hvor universiteter, fonde og ministerium mødes og drøfter optimering af samspillet mellem offentlige og private midler.
Det er altså ikke et spørgsmål om fri eller strategisk forskning, men et spørgsmål om, hvorvidt vores politikere ønsker at prioritere området i bred forstand.
Vi har derfor brug for politikere, der kan hæve blikket og sætte større visioner for den offentlige danske forskningsfinansiering. Politikere, der anerkender den helt centrale rolle, som både den frie og den strategiske forskning spiller i løsningen af de store samfundsudfordringer.
Vi vil alle gerne vinde de meget omtalte Nobelpriser, men det kræver fornyet politisk vilje og mod, hvis dansk forskning fortsat skal kunne konkurrere med de bedste i verden.
