Udenlandske kandidaters beskæftigelse banker i vejret og sprænger målsætning fra fastholdelsespartnerskab
For kandidatårgangen 2020 steg beskæftigelsesgraden for engelsksprogede dimittender i andet år efter dimission til 44,1 procent, hvilket er langt over niveauet for de seneste mange årgange, hvor beskæftigelsesgraden har været i omegnen af 35 procent. Danske Universiteter indgår i et partnerskab om fastholdelse af internationale studerende, hvor man i 2019 fastsatte et mål om, at 40 procent skal blive og arbejde i Danmark. Den målsætning er nu nået og overskredet med stor margin. Partnerskabet for fastholdelse har iværksat forskellige fastholdelsesinitiativer og yderligere har beskæftigelsen medvind på grund af stor efterspørgsel fra det private erhvervsliv og en stærk økonomi. Udover Danske Universiteter består partnerskabet af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd.
Dette notat indeholder en række af de mest centrale nøgletal om engelsksprogede studerende i Danmark og deres beskæftigelse efter endt studie.
Læs notatet her: Udenlandske kandidaters beskæftigelse banker i vejret og sprænger målsætning fra fastholdelsespartnerskab