Danske Universiteter bakker op om flygtninges uddannelsesmuligheder

 In Pressemeddelelser

Københavns Universitets åbne brev til uddannelses- og forskningsminister Esben
Lunde Larsen og oplæg til dialog om flygtninges uddannelsesmuligheder har fuld
opbakning fra Danske Universiteter. Det fortæller talsmand for Danske Universiteter,
rektor Anders Bjarklev.

”Det er et prisværdigt initiativ, Københavns Universitetet her har taget. Det er i høj
grad et initiativ, som vi alle – både uddannelsesinstitutioner og andre organisationer
– kan lære af. Derfor kan Danske Universiteter også kun støtte op om, at ministeren
og universiteterne sammen ser på, om vi kan åbne universiteterne op for de syriske
flygtninge, så de får mulighed for at fortsætte deres studier i Danmark,”
udtaler rektor
Anders Bjarklev og fortsætter:

”Det er klart, at det ikke bare er en ordning, som falder på plads fra den ene dag til
den anden, men jeg håber på en god og konstruktiv dialog om mulighederne for at
realisere idéen.

Kontakt til Danske Universiteter

Direktør Susanne Bjerregaard
Telefon: 33 36 98 10
Mail: sb@dkuni.dk
www.dkuni.dk