Universiteter klar med eget reformforslag – undgår regeringens store risici
Pressemeddelelse fra Danske Universiteter den 30. maj 2023
Danske Universiteter fremlægger nu forslag til kandidatreform, der gør det muligt at fastholde uddannelsernes høje kvalitet og samtidig skaber arbejdsudbud og provenu. Forslaget indeholder både kortere uddannelser, dimensionering og mere erhvervsrettede uddannelser.
Landets otte universitetsrektorer foreslår nu et mere holdbart alternativ til regeringens kandidatreform. En alternativ løsning, de mener, både giver et arbejdsudbud og et provenu på niveau med regeringens forslag, men som ikke går på kompromis med uddannelsernes kvalitet.
Brian Bech Nielsen, der er rektor for Aarhus Universitet og formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter siger:
”Regeringen har givet udtryk for, at deres ønske om en reform både handler om at skabe mere fleksibilitet for de studerende, men man har også haft fokus på at skabe et øget arbejdsudbud og frigøre et økonomisk provenu. Alle de bokse kan vi tjekke af med vores forslag – men vi når til målet på en måde, der er langt mere hensigtsmæssig for både studerende, arbejdsgivere og for samfundet generelt”
Forslagets tre hovedelementer:
- Erhvervsrettede uddannelser (ca. 20 procent)
- Kortere uddannelser (ca. 10 procent)
- Dimensionering af optag (5-10 procent ift. 2021 niveau)
(procenterne i parenteserne angiver andelen ift. en kandidatårgang)
Danske Universiteters forslag indeholder tre hovedgreb. For det første foreslår Danske Universiteter, at 20 procent af kandidatuddannelserne bliver yderligere erhvervsrettet via flere fleksible erhvervskandidater, men også gennem indførelse af obligatoriske erhvervselementer på ordinære 2-årige kandidatuddannelser. Det er dog vigtigt, at erhvervskandidatuddannelsernes faglige indhold stadig skal svare til de nuværende 2-årige kandidatuddannelser, og således ikke må blive en bagdør til kortere uddannelser for flere.
Rektorerne foreslår dernæst, at fem procent af studiepladserne på universiteternes kandidatuddannelser udbydes, som nye korte forløb i form af nye 1 1/4 -årige uddannelser i en forsøgsordning. Herudover anvendes samme model, som for diplomingeniøruddannelserne (3½-årige uddannelser) til 5 procent af de studerende på universiteterne, således at den samlede andel af kortere uddannelser på universiteterne bliver 10 procent.
Brian Bech Nielsen, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter siger:
”At forkorte en stor del af kandidatuddannelserne er et stort og meget risikabelt eksperiment. Vi bliver nødt til at høste erfaringer med de nye korte uddannelser, inden vi udruller det over store dele af vores uddannelser”, siger Brian Bech Nielsen.
Endelig foreslår Danske Universiteter en begrænset dimensionering på mellem 5 og 10 procent af universitetsoptaget. Dimensionering foreslås indført med udgangspunkt i optaget af nye studerende i universitetssektoren i 2021. Universiteterne har gentagne gange, siden regeringen fremsatte deres udspil understreget, at færre pladser er et alternativ til kortere universitetsuddannelser. Det er dog værd at notere sig, at akademikerarbejdsløsheden kun er 3,3 procent og dermed på det laveste niveau siden 2008. Og at der allerede nu er stor mangel på en lang række af universitetsuddannede kandidater.
Med de forskellige greb, når rektorerne frem til en økonomiske bundlinje, som svarer til regeringens forslag.
Brian Bech Nielsen, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter siger:
”Vi anviser med vores forslag en vej til holdbar reform, som både tilvejebringer provenu og arbejdsudbud på linje med regeringens forslag, men ikke indebærer de store risici som indgår regeringens meget omfattende omlægning af uddannelserne.”
Læs hele rektorernes forslag til en reform her
