Danske Universiteter: Endelig taler politikerne om forskning
DEBAT: Arbejdsmarkedets parters fælles opråb om flere penge til forskning er et tiltrængt indspark til en debat, som har været fraværende i valgkampen, skriver Jesper Langergaard.
Debatindlæg bragt på altinget.dk 21. juni 2019.
Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter
Der blev ikke talt meget om forskning under valgkampen.
Faktisk var debatten nærmest fraværende.
Modsat var der godt gang i de forskningspolitiske debatter på det netop overståede Folkemøde på Bornholm.
Her var der masser af debatter om forskning, og deltagernes fremmøde, spørgelyst og engagement var i top.
Målsætning blev et loft
Derfor var mandagens udmelding i Berlingske, fra Forskningsalliancen med Dansk Metal og Dansk Industri i spidsen, om flere penge til forskning et kærkomment tiltag, der bringer emnet helt op på den politiske dagsorden.
Forskningsalliancen efterlyser et løft til teknisk og naturvidenskabelig forskning på tre milliarder kroner i 2022 ved at hæve budgetterne med en milliard kroner de kommende tre år.
Og det blev ikke mindst fremhævet, at forskningen skal være med til at finde løsninger på de klimaudfordringer, som vi står over for.
Siden EU lancerede Barcelona-målsætningen i 2002, har den danske regering styret efter at investere minimum en procent af BNP i forskning og udvikling.
Målet blev indfriet i 2009, men siden da er målsætningen blevet til et loft i stedet for et gulv. Der har manglet nye politiske ambitioner, og statens investeringer i forskning er faldet over de sidste ti år.
Derfor er alliancens budskab meget velkomment, og det er svært opmuntrende, når formand for Dansk Metal Claus Jensen slår fast, at penge til forskning skal ses som en investering og ikke udgift, og når de Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ønsker at hæve de offentlige investeringer i forskning til 1,25 procent af BNP.
Forskning og uddannelse er den vigtigste investering
Universiteternes forskningsaktiviteter er afgørende for at udvikle vores samfund og styrke vores velstand, og så bidrager forskning til nye produkter og virksomheder.
Forskning styrker Danmarks konkurrenceevne, så det er måske ikke overraskende, at en undersøgelse under valgkampen viste, at syv ud af ti topchefer krydser forskning og uddannelse af som det vigtigste, en regering bør investere i.
Jeg vil godt supplere og påstå, at otte ud af de otte danske universitetsrektorer har det på samme måde.
Vi har i den grad fælles interesser, og jeg håber, at budskabet trænger helt ind til det runde bord ved forhandlingerne om regeringsdannelsen.
