Tal om Danske Universiteter 2017
De vigtigste tal om Danske Universiteters arbejde med uddannelse, forskning og økonomi i 2017 er samlet i publikationen Tal om Danske universiteter 2017. Publikationen kan bruges som opslagsværk. Hvert kapitel indledes med en række hovedpointer, og samtlige figurer kan stå alene, uafhængigt af hinanden og af kapitlet.
Forrige års udgaver udgaver af Tal Om finder du her.
I 2017 viser tallene blandt andet, at vi nu optager næsten halvdelen af vores bachelorstuderende inden for teknik, natur- og sundhedsvidenskab, hvor det i 2007 var en tredjedel. Tallene viser også, at vores studerende bliver væsentligt hurtigere færdige end for ti år siden.
På forskningsområdet har universiteterne flere private samarbejder og henter markant flere eksterne og private forskningsmidler end tidligere. Og så fremgår det, at over halvdelen af vores nyuddannede kandidater nu finder ansættelse i den private sektor. Et tal der stiger år for år.
Hvad angår bevillinger til forskning og uddannelse, så er udviklingen i det offentlige forskningsbudget gået fra at udgøre 1,11 procent af BNP i 2013 til at være 1,01 procent i 2017, og den statslige bevilling pr. studerende bliver samlet
set reduceret med 25 procent i perioden 2011-2021.
De nyeste data kan altid findes i Universiteternes statistiske beredskab, der drives af Danske Universiteter.
Har du spørgsmål til disse data, er du velkommen til at kontakte
Daniel Wie Krog
Konsulent, Danske Universiteter
E-mail: DW @ dkuni.dk
Telefon: 33 36 98 23