Brug for både kloge hænder og kloge hoveder

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen hhv. formand og næstformand for Danske Universiteters Rektorkollegium

Der bliver uddannet for mange på landets universiteter, mens for få tager en uddannelse som håndværker. Det kunne man læse i Jyllands-Posten den 18. september, hvor en række organisationer udtrykte bekymring for den stigende andel af unge med en videregående uddannelse.

På universiteterne er vi ikke bekymrede. Heller ikke på samfundets vegne. Danmark har brug for både læger, landmålere og økonomer såvel som smede, værktøjsmagere og procesoperatører.
Virksomhederne efterspørger flere faglærte, men det er forkert at tro, at vi løser udfordringerne på det danske arbejdsmarked ved at øge antallet af unge med en erhvervsuddannelse på bekostning af antallet af universitetsuddannede.

I stedet kan man med fordel fokusere på de desværre mange unge, der i dag falder igennem systemet, og som forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelse. For der er ingen tvivl om, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft går nedad, og det vil den fortsætte med. Fremtidens arbejdsmarked efterspørger medarbejdere med flere kompetencer. Ikke færre.

Der er ingen modsætning i, at vi både uddanner flere kloge hænder og flere kloge hoveder. Der er brug for alle unge, der har en uddannelse. Og lad os få ryddet op i myterne om, at de unge, der kommer ud fra universiteterne alle ender i offentlige job, har høj ledighed og verdensfjerne kompetencer.

Faktum er, at de seneste tyve år er antallet af universitetskandidater fordoblet, samtidig med at ledigheden er halveret. Den private sektor har overhalet den offentlige som aftager af universiteternes kandidater, og talrige analyser viser, at virksomheder, der ansætter akademikere, oplever positive økonomiske effekter.

Det akademiske elfenbenstårn tilhører historiebøgerne. Universiteterne er i løbende dialog med erhvervslivet, og der bliver sat stor pris på vores kandidater. Men vi skal selvfølgelig ikke læne os selvtilfredse tilbage. Vi skal konstant forsøge at gøre det bedre og overveje, om der er behov for at justere på vores uddannelser.

Vi skal tænke nyt, og vi skal fortsætte dialogen med det omgivende samfund. Det gør vi også. Sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Akademikerne har vi f.eks. presset på for at kunne igangsætte forsøg med en erhvervskandidatordning, og det er lykkedes. Med den nye ordning kan studerende veksle mellem deltidsstudier ved et universitet og deltidsansættelse i en virksomhed. Man kan sige, at vi har taget håndværkernes tradition for mesterlære og overført til universiteterne.

Vi kan lære af hinanden, og der er brug for både kloge hænder og kloge hoveder, men vi vinder ingenting ved at øge det ene sted på bekostning af det andet.

Udgivet 27. september 2017 på Jyllandsposten.dk