Det nye bevillingssystem er overkompliceret

Af Jesper Langergaard, direktør Danske Universiteter.

Det står på side 1 i den politiske spindoktors manual, at dårlige nyheder skal times, så færrest muligt lægger mærke til dem.

Så måske var tidspunktet velovervejet, da uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sent fredag eftermiddag i sidste uge, i kølvandet på kommunalvalget og midt i Black Friday, offentliggjorde en aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Eller også var det bare tilfældigt, for ministeren var både tilfreds med reformen og stolt over, at alle partier var med. Det er også godt politisk håndværk at få alle partier ombord, men det er ikke det samme som, at resultatet er vellykket.

Kompliceret og uigennemskueligt system
Det virker som om, at alle partier har fået et antal brikker med i puslespillet, men at ingen rigtigt kan lide det samlede billede. Elegant, enkelt og gennemskueligt er i hvert tilfælde ikke de første ord, man tænker på, når man gennemlæser aftalen om det nye bevillingssystem. Systemet virker komplekst og indeholder både dobbeltstyring og mere politisk styring.

Det nye system indeholder for eksempel et resultattilskud, der skal opgøres på baggrund af, hvor hurtigt de studerende bliver færdige, og hvor hurtigt de nyuddannede kommer i beskæftigelse. Det er dobbeltstyring, fordi de studerendes gennemførelsestid allerede reguleres i fremdriftsreformen, der betyder, at den samlede gennemførelsestid skal reduceres med 4,3 måneder i 2020.

Og de studerendes beskæftigelsesgrad ligger allerede til grund for både dimensionering og prækvalificering af uddannelser. Så hvis både beskæftigelsesgrad og hurtig gennemførelse også bliver et element i det nye bevillingssystem, bør man fjerne styring på de samme parametre de andre steder.

Mindre frihed og tillid til universiteterne
Det nuværende system har en økonomisk rammestyring, hvor universiteterne selv kan disponere over midlerne, så de kan anvendes bedst muligt i overensstemmelse med universitetets strategi, kontrakt med ministeriet og i dialog med aftagerne. Det nye system omfatter en række midler, der skal prioriteres politisk. Politikerne får med andre ord en række cigarkasser, som de kan råde over. Det er ærgerligt og uhensigtsmæssigt, at man går mod mere politisk styring og mindre frihed og tillid til universiteterne, der trods alt har den faglige indsigt.

For to uger siden fejrede Danske Universiteter 50 års jubilæum. Her holdt Søren Pind en sjov og underfundig tale, hvor han sammenlignede rektorerne med de syv små dværge, hvor alle blev tildelt rollen som Gnavpot. Den rolle tager vi gerne på os i dette tilfælde. Vi er lidt gnavne.

Til gengæld indtager Søren Pind med denne aftale rollen som Dumpe. For det nye bevillingssystem er både gumpetungt og klodset.

Udgivet på altinget.dk den 28. november 2017