Rektorernes udtalelse i Kandidatudvalgets afrapportering

Kandidatudvalget har haft en stor og omfattende opgave, og de danske universiteter er gået konstruktivt ind i arbejdet med at indfri de politiske ambitioner i reformen. De danske universiteter vil naturligvis arbejde loyalt for at leve op til reformens målsætninger, og skabe nogle gode og fagligt meningsfulde uddannelser. Men det er vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer.

Med henblik på at øge sandsynligheden for en virkeliggørelse af reformens ambitioner og sikre en succesfuld implementering heraf, har de danske universiteter en række anbefalinger angivet nedenfor.

Erhvervskandidaten skal gøres smidigere
Det er vores vurdering, at det vil være meget vanskeligt at indfri de politiske ambitioner om, at 10 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse i 2028 stigende til 20 procent i 2032. Resultatet af manglende målopfyldelse vil som følge af den politiske aftale blive, at andelen af 75 ECTS-kandidater væsentligt vil overstige de politiske ambitioner om 10 procent.

Erhvervskandidatuddannelsen er i udgangspunktet en god ide at udbrede og et positivt og konstruktiv bud på at bygge bro mellem uddannelse og fremtidens arbejdsmarked. Men rektorerne er også overbeviste om, at hvis antallet af erhvervskandidater skal tidobles, og der skal skabes 4.500 erhvervskandidater hvert år, så skal modellen skrues anderledes sammen end den model vi kender i dag. Det har desværre ikke været muligt inden for de begrænsninger, som reformøkonomien sætter at etablere en ny fleksibel erhvervskandidat med 120 ECTS, som vil være attraktiv for både studerende og virksomheder. Forslagene i rapporten fra Kandidatudvalget løser dermed ikke de grundlæggende udfordringer med at skabe betydeligt flere erhvervskandidater i fremtiden og dermed øge arbejdsudbuddet.

Med henblik på at gøre det mere attraktivt for studerende at tilvælge en erhvervskandidatuddannelse og for virksomheder at ansætte studerende i sådanne forløb har vi følgende forslag:

• Det bør være muligt for de studerende at tage første år på erhvervskandidatuddannelsen, som et ordinært fuldtidsstudium med fuld SU på universitetet,
  efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Det vil forkorte uddannelsesforløbets længde og det øger også sandsynligheden for, at internationale studerende vil tilvælge uddannelsen, får fodfæste i Danmark og sikrer bedre mulighed for at få ansættelse i en virksomhed.
• Det skal være muligt at lade erhvervskandidatuddannelserne delvist erstatte af 120 ECTS-uddannelser med obligatoriske projektorienteret virksomhedsforløb af varighed på et semester (30 ECTS).
• Endeligt bør det ugentlige minimumstimetal for gennemsnitlig leveret arbejdstid hos arbejdsgiveren nedsættes til 20 timer, så den samlede arbejdsbelastning for de studerende ikke overstiger normen på arbejdsmarkedet.

Tilbagefaldsmulighed for erhvervskandidater, særligt på ingeniørområdet
Ifølge den politiske aftale har erhvervskandidatstuderende på ingeniørområdet ikke en reel tilbagefaldsmulighed til en etårig kandidatuddannelse, da den ikke kan oprettes på ingeniørområdet. Derfor bør der etableres en tilbagefaldsmulighed fra erhvervskandidatuddannelsen til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS. Dette bør gælde både, hvis den studerende ikke får en erhvervskandidatplads i en virksomhed, eller må afbryde sit erhvervskandidatforløb. Hvis ikke denne tilbagefaldsmulighed kan findes, vil det resultere i en yderligere dimensionering af ingeniøruddannelserne.

Generelt er tilbagefaldsmulighed en udfordring i det kommende kandidatlandskab, hvor 20 procent af studiepladserne skal være på erhvervskandidatuddannelser. Der er risiko for et overudbud af 75 ECTS-pladser, når der på forhånd skal kunne anvises tilbagefald.

Studieåret for 75 ECTS-kandidaten bør fastsættes af universiteterne
I rapporten fremgår det, at 75 ECTS-kandidaten skal påbegynde studiet 1. august og afslutte 1. august året efter. Det er vores vurdering, at denne tilrettelæggelse vil indebære en begrænset mulighed for inddragelse af erhvervsliv i den studerendes afsluttende opgave, den vil forringe undervisernes mulighed for forskning, og uddannelsen vil være mindre tilgængelig for internationale studerende. Vi foreslår, at perioden for uddannelsen fastsættes af universiteterne, alternativt at den løber fra 1. september til 1. september.

Overgang til forskeruddannelser savner løsninger
Der udestår at finde realiserbare løsninger på, hvordan dimittender fra 75 ECTS-kandidatuddannelser kan få adgang til ph.d.-uddannelse. En ph.d.-grad skal afspejle et ensartet kvalifikationsniveau, så man ved færdiggørelsen har gennemført uddannelseselementer svarende til 480 ECTS. Vores vurdering er, at kandidater fra 75 ECTS-kandidatuddannelser vil skulle have et forskningsforberedende forløb enten forud for eller integreret i ph.d.-uddannelsen. Reelt set er mulighederne for dimittender fra 75 ECTS-uddannelser adgang til ph.d.-niveau meget små, uden tilvejebringelse af et forskningsforberedende forløb, da de i udgangspunktet vil være i konkurrence med dimittender fra 120 ECTS-uddannelser.

Der mangler desuden et grundlag for finansiering af det forberedende forløb. Hvis hele udgiften lægges på universiteterne, vil det både blive administrativt lettere og billigere at ansætte dimittender fra 120 ECTS-uddannelser fra andre fagmiljøer eller fra udlandet, der i deres uddannelsesforløb har haft flere muligheder for at blive klædt på til at kunne gå forskervejen.

Reformen bør evalueres i 2028
Reformen er omfattende og indeholder flere uprøvede initiativer, hvor udfaldet på nuværende tidspunkt er usikkert. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en evaluering i 2028, hvorefter politikerne kan vurdere, om der skal ske yderligere ændringer i rammerne.

Vi håber, at disse forslag modtages, som de er tænkt: et konstruktivt bidrag til at finde løsninger på, hvordan implementeringen af reformen kan leve op til de politiske målsætninger.

Henrik Wegener (KU), Brian Bech Nielsen (AU), Anders Bjarklev (DTU), Jens Ringsmose, (SDU), Per Michael Johansen, (AAU), Peter Møllgaard (CBS), Hanne Leth Andersen (RUC), Per Bruun Brockhoff (ITU)

Link til den samlede afrapportering her: kandidatudvalgets-afrapportering.pdf