At sammenligne danske æbler og franske vindruer

Debatten om fremtidens universitetsuddannelser skal ikke handle om usammenlignelige uddannelsesantal, men om kvalitet og indhold i uddannelserne, mener Danske Universiteter 

af Hanne Leth Andersen, formand for uddannelsespolitisk udvalg, Danske Universiteter og Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter. Bragt på altinget.dk 15. marts 2018.

Vi kan godt lide tal. Tal er præcise, og de er lette at forstå. For eksempel er 386 bacheloruddannelser mange flere end 50. Det er da ligetil. Og hvis Frankrig kan nøjes med 50 bacheloruddannelser, hvorfor i alverden skal universiteterne i lille Danmark så forvirre de studerende med 386 af slagsen? Sådan var debatten, og sådan lød kritikken fra en bred front, da rapporten ”Universitetsuddannelser til fremtiden” blev præsenteret i mandags.

Æbler og vindruer
Tal er gode, men de fortæller ikke altid hele historien. Langtfra. Her fra universiteterne synes vi, det er ærgerligt at elleve måneders arbejde i udvalget er reduceret til at handle om et tal i stedet for at handle om uddannelseskvalitet, indhold og udvikling. Og så er det ekstra ærgerligt, at de tal, debatten drejer sig om, er ligeså sammenlignelige som danske æbler og franske vindruer.

I rapporten fremgår det, at nogle lande har færre uddannelser end Danmark, mens andre har flere. Det bliver samtidig understreget, at det er vanskeligt at sammenligne tallene mellem lande. Det kan vi kun være enige i. For det franske tal på 50 dækker over bachelorindgange uden at tage højde for, at der derefter findes et utal af retninger, som de studerende derefter står overfor at skulle vælge mellem. Spørger man Institut Francais, er der i omegnen af 2.000 toninger af en fransk bachelorgrad i Frankrig. Norge har ifølge ministeriets egne tal 931 bacheloruddannelser, Østrig 448. Hvornår har man for mange uddannelser?

Vi synes, vi skal holde op med at snakke om usammenlignelige tal og fokusere på uddannelsernes kvalitet og indhold i en tid og en verden, hvor veluddannede og topkompetente unge er vigtigere end nogensinde.

Uddannelser godkendt til samfundets behov
De danske bacheloruddannelser er godkendt af akkrediteringsrådet efter en grundig proces, der bl.a. afvejer hensyn til arbejdsmarked, studenterefterspørgsel og samfundsbehov. De fleste nye uddannelser er endvidere oprettet inden for lige præcis de områder, rapporten peger på, arbejdsmarkedet har behov for. Samtidig er en række uddannelser lukket, fordi behovet ikke var der mere.

Når vi opretter, udvikler eller lukker uddannelser, er blikket rettet mod faglighed og samfundets behov. I 2017 optog vi næsten halvdelen af vores nye studerende på det tekniske, natur- eller sundhedsvidenskabelige område, mod en tredjedel for 10 år siden. Det er sket, fordi vi udvikler vores uddannelser i takt med samfundets behov. Det gør vi som noget helt naturligt – også fordi den forskning uddannelserne bygger på, ikke foregår i en osteklokke.
Vi gennemgår gerne vores uddannelsesudbud for at skabe større overskuelighed og ser på, om der er nogle uddannelser, der med fordel kan sammenlægges. Men vi vil gerne gøre det på en saglig baggrund.

Tal om de tal der betyder noget
Danske Universiteter vil i det hele taget hellere tale om kvalitet, faglighed og fleksibilitet i stærke uddannelser, end rydde avisforsider med tal, der ikke giver mening. Vi ser store perspektiver i rapportens anbefalinger af forlænget retskrav, og vi er glade for afskaffelsen af hurtigstartsbonussen. Vi bakker også op om rapportens mange anbefalinger af god undervisning, pædagogisk efteruddannelse, bedre feedback og viden om digitale kompetencer.

Vi ser frem til det videre arbejde med at udvikle fremtidens uddannelser. Og når vi så skal snakke om tal igen, og det skal vi helt sikkert, så kan vi jo snakke om de tal, der rent faktisk er afgørende for uddannelseskvaliteten. Som f.eks. de to procent af vores uddannelsesmidler, der stadig beskæres hvert år, uanset hvor mange uddannelser man kan tælle til.

Læs indlægget på altinget.dk