Holdningspunkter til reform af professionsuddannelserne
Dette notat samler Danske Universiteters overordnede holdninger til regeringens reformudspil Forberedt på fremtiden VI – Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden:
Den nuværende arbejdsdeling i uddannelsessystemet bør fastholdes.
- Der findes allerede forskningsmiljøer på universiteterne med fokus på løsning af komplekse opgaver inden for velfærdsprofessionerne.
- Universiteterne udbyder forskningsbaserede kandidatuddannelser til studerende med professionsbachelorstuderende af høj kvalitet. Langt den overvejende del af disse kandidater arbejder fortsat inden for samme branche. De uddanner sig ikke ud af professionen, men bliver opkvalificeret.
- Reformen vil resultere i opbyggelsen af siloer, som vil begrænse bachelorer på tværs af hele uddannelsessektoren.
En forkortelse af professionsuddannelser vil medføre et fald i uddannelsesniveau, og kan betyde, at professionsbachelorerne risikerer at stå ringere ift. optag på videreuddannelse end både universitetsbachelorer og internationale bachelorer.
- Det er vigtigt at fastholde sammenhængen i uddannelsessystemet og mulighederne for at påbegynde en kandidatuddannelse på universiteterne efter endt professionsbacheloruddannelse.
- En beskæring af professionsbacheloruddannelser med 15 ECTS-point er en kvalitetssænkning og stiller professionsbachelorer ringere end i dag ift. videreuddannelse, hvilket også gør sig gældende for professionsbacheloruddannelser, som universiteterne udbyder.
- En reduktion på 15 ECTS af diplomingeniøruddannelsen, som flere universiteter udbyder, vil sænke kvaliteten på en højt efterspurgt og velfungerende uddannelse, og skabe en sværere overgang til civilingeniøruddannelsen.
- Universiteterne skal tilbyde kandidatpladser til de mest kvalificerede. Derfor bliver det sværere for professionsbachelorer at få en kandidatuddannelse. Det gælder især, når antallet af kandidatpladser bliver reduceret ifm.kandidatreformen.
- Uddannelser bør tage den tid, de er normeret til (60 ECTS/år)
Det internationale samfunds tiltro til det danske uddannelsessystem risikerer at blive svækket.
- Med reformen risikerer man, med oprettelsen af nye praksisrettede professionsmasteruddannelser udbudt af professionshøjskolerne, at udhule kvalifikationsramme 7.
- Med reformen af professionsuddannelserne svækkes uddannelsesniveauet i Danmark og sammenligneligheden internationalt udfordres. Dette medfører en risiko for, at både danske og internationale videnbaserede virksomheder vil foretrække arbejdskraft, der er uddannet i udlandet.
Universiteterne havde ønsket og efterspurgt inddragelse i arbejdet med reformering af professionsbacheloruddannelserne.
- Universiteterne er til trods for, at de udbyder en række professionsuddannelser ikke blevet inddraget i reformprocessen.
- Regeringen lægger op til, at professionsbachelorer fortsat skal have adgang til en kandidatuddannelse på universiteterne, men har ikke inddraget universiteterne i, hvordan dette sikres med ændringen i antal ECTS, af bachelorprojektet til en mere praksisrettet professionsprøve og reduktion af om-fanget af ikke-anvendelsesorienterede teoretiske elementer.
- Med henvisning til oprettelsen af nye praksisrettede professionsmasteruddannelser forventer regeringen at dimensionere et antal pladser på universiteterne. Universiteterne bør inddrages i overvejelserne om dette for at sikre, at der er sammenhæng med den igangværende kandidatreform.
Regeringen lægger i reformudkastet op til, at der kan oprettes 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der udbydes udenfor de store byer. Dette er særdeles positivt, og regeringen bør overveje også at øge antallet af pladser på kandidatuddannelser, som universiteterne udbyder uden for de store byer.
